Sonograf (jordemoder/sygeplejerske) til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Vi kan tilbyde en spændende stilling som sonograf. Det vil være en fordel, hvis du i forvejen har kompetencer inden for scanning af gravide.
Vi søger en sonograf til fast stilling, gerne 37 timer pr. uge, da en af vores dygtige sonografer skal på barsel. Som sonograf vil din primære funktion være på scanningsstuen, hvor vi udfører ultralydsscreeninger og –undersøgelser, samt varetager diagnostik og behandling af gravide. Sonograferne assisterer også til invasive indgreb. Hvis du ønsker det, kan stillingen være en kombinationsstilling, med vagter i Ultralyd og fødegang/svangre/barsel.
Sonograferne arbejder selvstændigt med ultralydsundersøgelser som f.eks. nakkefoldscanninger, type 2. og fostertilvækstscanninger. I forbindelse med scanningerne er der en stor informations- og vejledningsopgave. Der er i dagligdagen et tæt samarbejde med afsnittets læger, der giver mulighed for faglig udvikling. Resultatet af undersøgelserne kan have store menneskelige konsekvenser, og derfor vægter vi kontakten til kvinden/parret højt. Ambulatorium for ultralyd af gravide er en del af Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, som er en specialafdeling med ca. 2500 fødsler. I ultralyd er der ansat seks sonografer. Personalegruppen er engageret, og vi søger én som trives i en lille gruppe og med en travl hverdag.
Vi prioriterer læring, tværfagligt samarbejde og faglig udvikling. Der vil være mulighed for oplæring og daglig sparring. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagstiden, med der kan forekomme lange dage eller aftenscanninger. Vi prioriterer uddannelse og kurser udbudt af DFMS højt.
Vi ønsker en kollega med følgende kvalifikationer
- Evner at kunne se billeder i flere dimensioner og orientere sig i ultralyds billeder
- Gode IT kundskaber
- Positiv livssyn, humor og gode kommunikative evner både i forhold til patienter og kolleger
- Ansvarlig og fleksibel
- Kan arbejde systematisk og detaljeret
- Formår at skabe gode tillidsfulde kontakter til kvinden/parret i korte undersøgelsesforløb
Sygehuset arbejder med strategien ”Patienten er alt”, hvor tankegangen er, at vi er gæster i kvinden/parrets liv, og de skal opleve høj kvalitet i alle ydelser. Dette ser vi som vores kerneområder.
Det er en fordel, at du er uddannet sonograf. Er du ikke uddannet sonograf, skal du forvente et oplæringsforløb på cirka ½ år, og vi har kompetente og erfarne sonografer, der oplærer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Ring til overlæge Lillian Skibsted, 47 32 40 50 eller vicechef jordemoder Camilla Møller, 47 32 40 81
Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital i Roskilde på www.regionsjealland.dk
Ansættelsessamtaler i uge 43
Ansættelsesstart 01.11.18
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Camilla Nielsen - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2018 - Regionens jobnr.
004437 - Quick-nr.
357932 - Indrykningsdato
26-09-2018 -
Ansøgningsfrist
21-10-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Jordemødre til Føde-/ barselafsnittet, SUH Nykøbing Falster
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
JordemoderOpslået
04-02-2024Ansøgningsfrist
25-04-2024 -
Jordemødre til Føde-/ barselafsnittet, SUH Nykøbing Falster
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
JordemoderOpslået
04-02-2024Ansøgningsfrist
25-04-2024