Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Faglig ledelse af Akuttelefonen 1813 – vi søger en lægefaglig sektionsleder

Er du uddannet speciallæge med en bred lægefaglig erfaring fra enten almen praksis eller hospitalernes akutområder? Vil du ledelsesmæssigt være en del af Danmarks største vagtcentral, hvor vores vigtigste opgaver er altid at være der, når borgerne har brug for os og sikre den rette hjælp til den rette tid gennem en høj faglighed i visitationen i et innovativt miljø præget af forskning og telemedicinske løsninger? Ønsker du at stå i spidsen for den lægefaglige udvikling i tæt samarbejde med dygtige kolleger her og på Akutmodtagelserne, så er Region Hovedstadens Akutberedskab det rette sted. 
 
Dine opgaver 
 
Akuttelefonen 1813 har eksisteret i sin nuværende form siden 2014, og vi er fortsat i rivende udvikling. Vi søger derfor en lægefaglig sektionsleder, som kan stå for den lægefaglige udvikling af Akuttelefonen 1813 i tæt samarbejde med den øvrige ledelse. Stillingen er uden personaleansvar, men udelukkende med fokus på den faglige ledelse og udvikling af Akuttelefonen 1813. Der er tilknyttet 160 konsulentansatte læger til Akuttelefonen 1813, og det er styrkelse af det faglige miljø for denne gruppe der er kerneopgaven i stillingen. 
 
Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af en Enhedschef samt en Sektionsledergruppe på i alt seks inklusiv denne stilling. Sektionsledergruppen består af to Sektionsledere med lægefaglig baggrund og fire Sektionsledere med sygeplejefaglig baggrund.  
 
Du vil få det faglige ansvar for udvikling af en række områder i tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe og vores kvalitetsfunktioner. De områder, der for nuværende er i fokus, er det tværsektorielle samarbejde med både kommuner, herunder især de kommunale akutteams, samt de praktiserende læger. Vi arbejder samtidig med udvikling af et nyt visitationskoncept, som det også vil være en væsentlig del af stillingen af deltage i. Derudover forestår der en større undervisnings- og kompetenceudviklingsopgave af både læger og sygeplejersker tilknyttet Akuttelefonen 1813, som det også vil være en del af stillingen at koordinere og varetage. I tæt samarbejde med Enhedschefen, vores Rådgivende læger og vores anden lægefaglige sektionsleder, der har ansvar for kvalitetsområdet og vores læger i HU-forløb, står du således i spidsen for den lægelige videreudvikling af 1813.  
 
Vi arbejder målrettet på at videreudvikle stærke samarbejdsrelationer til både Akutmodtagelserne og –klinikkerne i Regionen samt primær sektor. Her vil du endvidere få en central rolle udi at skabe tværgående samarbejder og udviklingstiltag.  
 
Din profil og dine kompetencer 
 
Du er uddannet speciallæge i almen medicin, akut medicin eller anden relevant medicinsk speciallægeuddannelse, og har en bred lægefaglig baggrund med akut syge patienter. En væsentlig del af stillingen består i kvalitets- og udviklingsarbejde. Det er således nødvendigt, at du har interesse for dette, og at det motiverer dig. Du ser begge dele som en disciplin og evner, at engagere medarbejdere i de processer du iværksætter og driver. Det er en fordel, hvis du har dokumenteret kvalitets- og/eller lederuddannelse. 
 
Som person er du vant til en travl dagligdag, omstillingsparat og modtager forandringer positivt. Du er målrettet og går efter succes. Du formår at handle, tage ansvar og træffe beslutninger. Du har gode samarbejdsevner, også på tværs af faggrupper og enheder, og ser det som en styrke at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde. 
 
Driftsledelse med høj faglighed er helt centralt i vores organisation, da vi har en række klare politiske målsætninger og krav ift. svartider, som skal honoreres. Det kræver en stabil og høj faglighed. Du skal derfor have faglig indsigt og erfaring med visitation af akut syge, men også evne at have føling med driften, for derigennem at tilegne dig et indgående kendskab til den samlede visitation.  
 
Akuttelefonen 1813 er samtidig en arbejdsplads, hvor medarbejderne hovedsageligt er på arbejde om aftenen mandag-fredag samt i weekenden. Dette stiller krav til ledelsesmæssig fleksibilitet, og vi har en forventning om lederne er til stede når medarbejderne er det. Det skal således forventes, at der vil være weekendfremmøde minimum hver 5 weekend samt fremmøde 2-3 aftner pr. måned. 
 
Da det er en overlægestilling bedes du i din ansøgning redegøre for dine kompetencer inde for de 7 lægeroller: 
Medicinsk ekspert/lægefaglig (speciallægeuddannelse, dansk autorisation) 
Kommunikation 
Samarbejde 
Leder/administration/organisation 
Sundhedsfremme 
Akademiker/forsker og underviser 
Professionel 
 
Vi vil drøfte lægerollerne og dine kompetencer ved samtalen.  
 
 
Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv    
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne. Vores opgaver består bl.a. af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 og disponere ambulancer og akutlægebiler. Akutberedskabet står også for planlægning og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab.   
 
Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer, hvor bl.a. akutlægebilerne har baser.   
 
Vi investerer i dig   
Som en del af jobbet vil du blive introduceret til dine kollegaers arbejdsopgaver. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi mener, vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.   
 
Løn og ansættelsesforhold  
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
 
Yderligere information 
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte enhedschef Marie Baastrup på tlf. 22674299. Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut 
 
Ansøgningsfrist 
Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest 19. oktober 2018 kl. 12.00
I bilag skal der som minimum være dokumentation for uddannelse samt autorisation. Autorisationen skal være af dags dato. 
Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.  
Samtaler forventes afholdt i uge 43. Vi gør opmærksom på, at der kan komme en 2. samtalerunde, og at der i denne vil indgå test. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Marie Baastrup
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Administration & Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Dermato venerologi & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Radiologi & Retsmedicin & Samfundsmedicin & Tand-, mund- og kæbekirurgi & Thoraxkirurgi & Tutorlæge til speciallægeuddannelsen & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214272
  • Quick-nr.
    357963
  • Indrykningsdato
    28-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Marie Baastrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Administration & Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Dermato venerologi & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Radiologi & Retsmedicin & Samfundsmedicin & Tand-, mund- og kæbekirurgi & Thoraxkirurgi & Tutorlæge til speciallægeuddannelsen & Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214272
  • Quick-nr.
    357963
  • Indrykningsdato
    28-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk overlæge/afdelingslæge til Ambulatorium for spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Afdelingslæge & Overlæge  |  Almen medicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri & Pædiatri

Opslået
23-04-2024

Ansøgningsfrist
14-05-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Consultancy in Pathology combined with a clinical professorship in Pathology and Cytology with special focus on Thoracic Pathology
Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge  |  Patologisk anatomi & Cytologi

Opslået
05-04-2024

Ansøgningsfrist
05-05-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du særlig interesse for akutte patienter med psykiatriske lidelser?
Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København S
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
23-04-2024

Ansøgningsfrist
06-05-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, Medicinsk Søjle, Center for Kræft og Organsygdomme (CKO), Rigshospitalet.
Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge  |  Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi

Opslået
05-04-2024

Ansøgningsfrist
01-05-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uddannelsesansvarlig overlæge på Socialmedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge  |  Samfundsmedicin

Opslået
17-04-2024

Ansøgningsfrist
13-05-2024


Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.