Overlæge ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet
Vi søger en overlæge i
reumatologi ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) fra den 1. december
2018 eller snarest derefter.
Arbejdssted er Rigshospitalet,
Glostrup inklusive udefunktionen på Hillerød hospital, idet overlægen vil
have 2 dage på Hillerød om ugen med et elektivt reumatologisk
inflammatorisk ambulatorium og de øvrige dage indgå overvejende i det
rygreumatologiske team på Rigshospitalet, Glostrup.
Overlægen indgår i afdelingens
almindelige kliniske drift på Rigshospitalet, Glostrup med udefunktion, som
beskrevet nedenfor og i stillingsbeskrivelsen (udkast kan rekvireres)
Klinikkens organisation og
arbejdsopgaver:
Videncenter for Reumatologi og
Rygsygdomme (VRR) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik
og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion, som betjener både Region
Hovedstaden og Region Sjælland.
De reumatologiske opgaver
varetages på flere udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Den rygkirurgiske
funktion varetages alene på Rigshospitalet, Glostrup.
VRR på Rigshospitalet, Glostrup rummer
tre lægelige specialer: ortopædkirurgi, neurokirurgi og reumatologi.
Afdelingen er bygget op omkring tværfaglige patientforløb. Afdelingen består
af 2 sengeafsnit (et reumatologisk og et kirurgisk), en reumatologisk udredningsenhed,
et rygseminar, et inflammatorisk ambulatorium med udefunktion på Hillerød
hospital, en stor UL-funktion og et tværfagligt rygambulatorium.
Foruden ovenstående varetager afdelingen
den lægelige funktion på SANO Skælskør samt konferencer omkring grønlandske
og færøske patienter.
De forskellige patientforløb
inddrager læger fra alle tre lægelige specialer, plejepersonale, fysioterapi,
ergoterapi og andre tværgående afdelinger/professioner i tæt samarbejde med
primærsektoren.
VRR Rigshospitalet, Glostrup er
landets største reumatologiske funktion og varetager elektiv og subakut udredning
og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau i
planlægningsområde Syd og planlægningsområde Nord – begge Region Hovedstaden samt
varetager akut udredning og behandling hos indlæggelseskrævende patienter med
reumatologiske problemstillinger for hele Region Hovedstaden.
Klinikken er samtidigt landets
største rygkirurgiske funktion og varetager udredning og behandling af
patienter med degenerativ rygsygdom på højt specialiseret og
regionsfunktionsniveau for hele Region Hovedstaden og i et vist omfang for
Region Sjælland.
VRR Rigshospitalet, Glostrups
drift varetages i et reumatologisk sengeafsnit med ca. 1250 udskrivninger
årligt, et fælles ambulatorium med ca. 55.000 kontakter årligt, et kirurgisk
sengeafsnit med ca. 2500 udskrivninger årligt og en operationsgang med ca. 2100
operationer årligt.
Såvel forskningsmæssigt som klinisk
er der fokus på RA, spondylartritis, uveitis, artritis urica og
billeddiagnostik i relation her til foruden håndteringen af akutte
rygproblemer og rygforløbsprogrammer.
Desuden foregår der en betydelig
forskning. Aktuelt er der tilknyttet 2 professorer, og et større antal post
doc og PhD-studerende indenfor såvel det læge- som sygeplejefaglige område.
Afdelingen er hjemsted for
Danbio, Copspine og Dansk Reuma Biobank og vi har derfor stort fokus på
implementering og løbende udvikling af disse værktøjer.
På Rigshospitalet, Glostrup
foregår der studenterundervisning ved medicinstudiet på Københavns Universitet
på flere semestre og der er 12 uddannelsesstillinger indenfor reumatologien
Klinikken rummer derfor helt
unikke muligheder for læring og vidensdeling, idet du til dagligt vil være
omgivet af kollegaer med høj faglig ekspertise indenfor stort set alle
facetter af specialet.
Vi tilbyder i relation til din ansættelse:
Et
multifacetteret lærings- samt dynamisk, innovativt arbejdsmiljø
Fokus på uddannelse,
udvikling og forskningsaktiviteter
Spændende og
afvekslende opgaver med tværsektoriel kontaktflade
Dygtige og
engagerede kolleger
En åben dør
politik, hvor det er en forventning at søge og yde råd og sparring.
Mulighed for fortsat
at udvikle sig målrettet indenfor de 7 lægeroller.
Et grundigt
introduktionsprogram over flere dage
Vi forventer i relation til din ansættelse:
At du er
punktlig og flittig
At du optræder
som rollemodel
At du er
opsøgende.
At du hele tiden
søger at dygtiggøre dig
At du lærer at
forstå den komplekse organisation, som du er ansat i.
At du bidrager
betydeligt til den fælles vidensdeling
At du udviser
stor evne og vilje til IPLS
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med overlæge,
der er speciallæge i intern medicin:reumatologi med bred reumatologisk
baggrund såvel i forhold til håndtering af patienter med inflammatoriske
ledsygdomme som patienter med degenerative tilstande i ryggen.
Arbejdsforhold
Overlægen skal tage initiativ til
udvikling og forskning inden for afdelingens interesseområder og deltage
aktivt i uddannelsen af de yngre læger.
Overlægen skal 2 af ugens dage
varetage et elektivt reumatologisk inflammatorisk ambulatorium på Hillerød
Hospital.
Vagtforpligtelse
Der er en døgndækkende
beredskabsvagt (telefonvagt) samt stuegangsfunktion på lørdage og enkelte
helligdage, som bemandes af de yngre speciallæger.
Yderligere oplysninger om
stillingen kan fås ved kontakt til funktionsansvarlig overlæge Jens
Lykkegaard (4012 4026) eller email: jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og aflønning
sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger
indgåede overenskomst.
Glostrup Hospital og Hillerød
Hospital er røgfrit. Rygning tillades ikke på hospitalernes område.
Ansøgning
Bedømmelse vil ske på baggrund af
ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7
kompetenceområder. Ansøgere bør i ansøgningen forholde sig til de 7
kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne
indenfor disse kompetencer.
Ansøgning
i stiles til Klinikledelsen Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet,
Valdemar Hansensvej 13, Rødopgang, 9. sal, VRR29, 2600 Glostrup.
Ansøgningen
skal være hospitalet i hænde senest den onsdag d. 24. oktober 2018 kl.
12;00.
Der indkaldes til samtaler, når
bedømmelsesudvalgets udtalelse foreligger
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansen Vej 13, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Nina Beier - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Reumatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2018 - Regionens jobnr.
214310 - Quick-nr.
358015 - Indrykningsdato
01-10-2018 -
Ansøgningsfrist
24-10-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×