Ledende overlæge til Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Vi søger en
visionær, engageret og dynamisk ledende overlæge, der gennem sin karriere har
opnået gode resultater og har været med til at løse store, komplekse
ledelsesopgaver. En leder, der som en del af en tæt samarbejdende
afdelingsledelse og sammen med hospitalets direktion og øvrige ledergruppe, har
lyst til at arbejde fokuseret med vores nye fælles mål og strategi, der er
gældende for alle hospitaler i Region Hovedstaden.
På Nordsjællands
Hospital skal vi i 2022 samles i et helt nyt hospital i Hillerød. Frem til
indflytningen skal vi udvikle organisationen, så den er klar til at arbejde i
de nye rammer.
Nordsjællands Hospital er et af de fire store akuthospitaler i Region
Hovedstaden og tilbyder behandling på hospitalerne i Hillerød og Frederikssund
samt i Sundhedshuset i Helsingør. Vores kerneopgave er at tilbyde patienterne
den bedste og mest effektive behandling tilrettelagt i sammenhængende
patientforløb, hvor patientens behov er styrende for indsatsen. Vi sigter mod
at blive: Patienternes hospital – først og fremmest. Nordsjællands
Hospital er desuden et af landets førende hospitaler indenfor patientsikkerhed.
Vi har også store ambitioner med vores ledere og ønsker at udvikle og afprøve
nye ledelses- og samarbejdsformer, der understøtter innovation og udsyn.
Nordsjællands Hospital har 4.000 dedikerede medarbejdere, som er hospitalets
vigtigste ressource.
I 2022 slår vi dørene op til Nyt Hospital Nordsjælland, som er designet af de
schweiziske arkitekter Herzog og de Meuron. Med Nyt Hospital Nordsjælland
griber vi muligheden for at redefinere fremtidens sundhedstilbud. Vi
bygger et hospital, som er designet til en fremtid med uendelige teknologiske
muligheder og til patienter med radikalt anderledes forventninger til
sundhedsvæsenet.
Opgaven
Sammen med den
ledende oversygeplejerske vil du få ansvaret for den samlede ledelse, udvikling
og drift af Kardiologisk Afdeling så den fremstår som en effektiv og attraktiv
arbejdsplads for medarbejderne.
Vores nye ledende overlæge:
Vi søger en leder
som er engageret og innovativ og som har stor respekt for alle faggrupper i det
tværfaglige samarbejde. Samtidig er du fleksibel, udadvendt og repræsenterer en
åben og medinddragende arbejdsform.
Du skal evne
og ville kliniknær ledelse, så målsætningerne om tilgængelighed, fælles ansvar
og systematiske forbedringer indfries. Samtidig skal du skabe og formidle et
troværdigt og inspirerende samarbejde med afdelingens ledergruppe, medarbejdere
og med samarbejdspartnere internt på Nordsjællands Hospital og i Region
Hovedstaden samt eksternt.
Som ledende
overlæge skal du være overlægekvalificeret speciallæge i kardiologi gerne med
viden og indsigt i arbejdsgange og behov på et akuthospital. Efteruddannelse i
ledelse og relevant ledelseserfaring er at foretrække.
Vi søger en leder, som
- har faglig og personlig gennemslagskraft og derigennem skaber troværdighed og respekt
- kan kommunikere, motivere, delegere og arbejde tværfagligt
- kan arbejde med økonomi- og aktivitetsstyring
- kan arbejde med strategi og implementering
- gerne vil stå i spidsen sammen med vores ledende oversygeplejerske for at føre Kardiologisk Afdeling over i Nyt Hospital Nordsjælland.
- har fokus på datadrevet ledelse
- har indsigt i og interesse for forskning
Om Kardiologisk Afdeling
Kardiologisk
Afdeling har aktivitet på matriklerne: Hillerød, Frederikssund og Sundhedshuset
i Helsingør.
Kardiologisk
Afdeling har ca. 120 medarbejdere fordelt på læger, sygeplejersker og social-
og sundhedsassistenter. Afdelingen har normering til 22 kardiologiske
speciallæger.
Afdelingen
rummer 2 kardiologiske sengeafsnit - i Hillerød er 33 kardiologiske senge og på
Frederikssund er der 30 kardiologiske senge. Ud over det har afdelingen ambulatorier på alle tre
matrikler, samt Kardiologisk laboratorium på Hillerød matriklen.
På
matriklerne i Hillerød og Frederikssund er der et tæt samarbejde med
Akutafdelingen.
I Kardiologisk
Afdeling arbejdes der fokuseret med udvikling af kvalitet, såvel faglig,
organisatorisk som patientoplevet. Der er patientforløbsbeskrivelser på
væsentlige områder, hvor ventetider, effektivitet, høj faglig kvalitet,
medinddragelse af patienter og pårørende er omdrejningspunktet.
Løn og ansættelse
Ansættelse
sker i henhold til ”Aftale vedrørende lægelige chefer”. Udvalgte kandidater kan eventuelt blive bedt
om at gennemføre en test i ansættelsesprocessen.
Ansøgning
Du bedes i din
ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller. Du vil blive fagligt vurderet på baggrund af dine oplysninger herom.
Ansøgningsfristen er den 26.
oktober 2018 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde
ansættelsessamtaler den 7. november og 19. november 2018
Yderligere
information
Vil du vide mere,
er du velkommen til at kontakt hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth på telefon
4829 3001 eller ledende oversygeplejerske Thomas Duckert telefon 4829 7170.
Tiltrædelse snarest muligt.
Tiltrædelse snarest muligt.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Hanne Laursen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
214357 - Quick-nr.
358096 - Indrykningsdato
02-10-2018 -
Ansøgningsfrist
26-10-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×