Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C

Barselsvikariat - radiograf til Team 6, mammografi-sektionen, Radiologisk Afd. OUH Odense

Vi søger en radiografvikar til mammografisektionen pr 1. november 2018, eller efter aftale. 
Det er et vikariat på 1 år, og stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit. 
 
Jobindhold   
På Radiologisk Afdeling OUH Odense arbejder vi i seks specialeopdelte teams, og du vil blive en del af Team 6. I teamet har vi et tæt tværfagligt samarbejde med meget engagerede og dygtige kolleger. Vi arbejder sammen om at give patienterne en god oplevelse og har fokus på at udvikle specialet.  
Da vi er et universitetshospital og er uddannelsessted for radiografstuderende, skal du være villig til at indgå aktivt i undervisningen og uddannelsen af studerende og kolleger. Vi arbejder med noget af den nyeste teknologi og har netop fået nyt udstyr i klinisk mammografi, hvor vi har fået nye tekniske muligheder til rådighed: kontrastundersøgelser og biopsier.    
 
Vi forventer at du 
  • har lyst til at arbejde med både screeninger og kliniske mammografier   
  • har dansk autorisation som radiograf  
  • arbejder selvstændigt og med høj faglighed, samt har fokus på det gode patientforløb og kommunikation og omsorg 
  • er fleksibel over for skiftende arbejdsopgaver og arbejdstider   
  • trives med et til tider højt arbejdstempo og ser muligheder frem for begrænsninger   
  • er positiv, engageret og samarbejdsorienteret   
  • har gyldigt kørekort   
 
Dine arbejdsopgaver   
  • mammografiscreening, både i centret på OUH og i den mobile enhed   
  • kliniske mammografiundersøgelser   
  • assistere radiologen ved ultralydsundersøgelse   
  • vejlede og informere patienten om undersøgelse og evt. videre behandling   
  • arbejde aktivt med egen og afdelingens udvikling, både monofagligt og tværfagligt   
 
Vi tilbyder   
  • 37 timer pr. uge. Arbejdstiden placeres som hele arbejdsdage   
  • fri søgnehelligdage   
  • arbejdstid planlagt som dagtid og senvagter, evt. aftentimer og weekend-timer efter behov   
  • et udviklingsorienteret miljø med højt specialiserede undersøgelser, hvor fagligheden er i top
  • engagerede og dygtige kolleger og en uhøjtidelig omgangstone i afdelingen   
  • en åben og engageret ledelsesstil   
  • systematisk kompetenceudvikling   
 
Ansøgningsfrist   
Fristen for at søge stillingen er onsdag den 17. oktober 2018. Søg stillingen elektronisk via link her på siden.  
 
 
Ansættelse   
Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid, og ansættelse vil ske efter overenskomst.   
 
 
Generelt om Radiologisk Afdeling   
Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager omkring 330.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vores faglige niveau er højt, og afdelingen varetager de fleste højtspecialiserede funktioner.   
 
Lean-princippet er en fast del af vores arbejdsdag. Vi holder ugentlige målstyringsmøder med henblik på at optimere vores arbejdsgange.   
 
Vi har fokus på arbejdsmiljøet, og alle har et ansvar for at bidrage til det åbne, ærlige og respektfulde samarbejde. Vi holder fælles julefrokost og sommerfest, og vi har tradition for at deltage i forskellige motionsarrangementer som fx. Eventyrløb, DHL Stafetten og Vi Cykler Til Arbejde. Vi har gratis frugtordning og adgang til meget billige træningsfaciliteter.   
 
Lægefagligt er afdelingen specialiseret i otte sektioner:
Angio-Thoraxsektion, Neuroradiologisk sektion, Abdominalradiologisk sektion, Ultralydssektionen, Onkoradiologisk sektion og Muskuloskeletal sektion/ pædiatrisk radiologi og Mammaradiologisk sektion.   
 
Radiograferne er specialiseret i seks teams:
MR, CT og abdominalintervention, muskuloskeletal og pædiatri samt ultralyd, karintervention, neurointervention, mammaradiologi.   
 
Du kan besøge vores hjemmeside på www.ouh.dk/radio   
 
 
Vil du høre mere om jobbet
er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Anni Rasmussen på tlf. 2481 1144 eller via e-mail Anni.Rasmussen@rsyd.dk   
 
Vi glæder os til at høre fra dig.   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Hanne Jakobsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    205240
  • Quick-nr.
    358126
  • Indrykningsdato
    03-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Hanne Jakobsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    205240
  • Quick-nr.
    358126
  • Indrykningsdato
    03-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.