Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Social og sundhedsassistent til Afsnit H3, Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt

En fast stilling som social og sundhedsassistent ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnit 3, er ledig til besættelse pr. 1.12.2018. Stilingen er i blandede vagter fortrinsvis dag/aften.

Om stillingen
Vi lægger vægt på, at du har erfaring som social og sundhedsassistent og meget gerne indenfor neurorehabilitering eller psykiatri, men det er ingen forudsætning.

Vi forventer:
  • At du har lyst og interesse samt faglige ambitioner indenfor specialet. 
  • At du som person er rolig og robust 
  • At du - efter en introduktions og oplæringsperiode - professionelt kan håndtere komplekse patientforløb med svært kognitivt skadede patienter, hvor svær konfusion og agitation ofte er meget fremtrædende symptomer særligt i den første tid af indlæggelsen.
  • At du kan indgå i et ofte krævende samarbejde med kriseramte pårørende.
  • At du fagligt er godt funderet og kan byde ind i et tæt tværfagligt teamarbejde omkring den enkelte patient.
Vi tilbyder:
  • Introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling
  • Introduktion og oplæring i afsnittet
  • Et meget engageret personale med højt fagligt niveau
  • Et godt og støttende kollegialt miljø
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her

Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs Jylland og Fyn. 

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium. 

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 84 behandlingspladser og behandler årligt ca. 700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 60 fysioterapeuter, 60 ergoterapeuter.   

Kognitiv Klinik, behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen.

Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlige læge. Teamet suppleres med tale¬pædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister. 
 
Neurosygeplejen i kognitiv klinik har fokus på forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabiliterende sygepleje er fokus på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Dette foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende.

Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og kognitive problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din sygeplejefaglige tilgang i patientens neurorehabilitering.

Se nærmere om Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Afsnit H3, Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske på sengeafsnit 3, Tove Mosegaard tlf. 78 41 92 60.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest torsdag den 25. oktober 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Tove Mosegaard
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    14955
  • Quick-nr.
    358199
  • Indrykningsdato
    04-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Tove Mosegaard
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    14955
  • Quick-nr.
    358199
  • Indrykningsdato
    04-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.