Region Midtjylland

AUH Afd P - Sengeafsnit P1

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Erfaren psykiatrisk sygeplejerske søges til souschef stilling i S10

Vi søger en souschef til et spændende og afvekslende job med en til tider hektisk hverdag og masser af udfordringer. Arbejdstiden er på 37 timer/uge med weekendvagt hver 3-4 weekend (udenfor feriesæson), fortrinsvis dagtid. Ansættelse pr. 1/12-2018 eller efter aftale. Vi søger en souschef der har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.
 
P1 (S10) er et åbent sengeafsnit med mulighed for skærmning. Der er plads til 23 (24) patienter og S10 har en særlig funktion i forhold til behandling af patienter med delir og demens, men hovedparten af patienterne har psykotiske lidelser. Derudover skal vi, når vi flytter til Skejby d. 20. november 2018, også varetage den regionale rådgivningstelefon, flowkoordinere aften/nat og samtidig have et demens ambulatorium tilknyttet os.
 
Afsnittets ledelse består af 1 overlæge og 2 afdelingssygeplejersker samt faggrupperne, social-og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut, en specialpsykolog samt sygeplejersker, og der vil således blive et tæt tværfagligt samarbejde med mange muligheder.
 
Som souschef i S10 er der mulighed for at få indflydelse på fremtidens psykiatri, idet vi befinder os i en tid med mange spændende udfordringer og forandringer. Vores dage kan se meget forskellige ud, men har en struktur som gør, at man kan arbejde fokuseret i et dynamisk og nogle gange kaotisk miljø, hvor vi rummer meget syge patienter.
 
S10 arbejder målrettet på at opnå sammenhængende patientforløb, hvilket kræver samarbejdskompetencer og kommunikative evner. Vores gode patientforløb er med til at give os arbejdsglæde, hvilket er med til at understøtte det gode respektfulde samarbejde mellem læger og plejepersonale.
 
Vi har brug for en souschef som:
• har lyst til og erfaring med daglig koordinering og kvalificeret opgavefordeling
• let skaber sig overblik
• har særdeles gode samarbejdsevner og er kommunikativt velfunderet
• har erfaring med konfliktløsning og et roligt temperament
• tager særligt ansvar for en god stemning på arbejdspladsen
• anerkender og værdsætter at kvalitetsudvikling er en stor del af arbejdet i sundhedsvæsenet og tager et særligt ansvar i arbejdet med implementering og fastholdelse af nye tiltag i tæt samarbejde med kvalitetsnøglepersonen og funktionsledelsen
• har lyst til at udføre basal og omsorgsfuld pleje af psykosepatienter på specialistniveau jf. specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
 
Som souschef/sygeplejerske får du i S10:
• et arbejde hvor rutineopgaverne er få og udfordringerne store
• samarbejde i et miljø hvor humor er nødvendig og respekt for kolleger og patienter er i højsædet
• et spændende arbejdsområde som aldrig bliver trivielt og hvor arbejdsglæden deles blandt kolleger
• regelmæssig supervision
• en arbejdsplads hvor arbejdsmiljø vægtes meget højt
• egne ansvarsområder
 
Souschefen skal være stedfortræder for afdelingssygeplejersken, og have koordinerende opgaver.
 
Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnittet på telefon 78471671/Afdelingssygeplejerske Maja Skau Regel på 7847 1419 eller overlæge Peter Møller Andersen 7847 1691.
 
Ansøgningsfristen er den 31/10 2018 og ansættelsessamtaler afholdes derefter.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Afdelingssygeplejerske Maja Skau Regel
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    14992
  • Quick-nr.
    358305
  • Indrykningsdato
    05-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Afdelingssygeplejerske Maja Skau Regel
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    14992
  • Quick-nr.
    358305
  • Indrykningsdato
    05-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.