Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Fysioterapeuter til det medicinske og organkirurgiske område søges

Ergo- og fysioterapien ved Sygehus Sønderjylland søger fysioterapeuter til henholdsvis det medicinske og organkirurgiske felt i Aabenraa.  
 
Vi søger to aktive, fleksible og udviklingsorienterede fysioterapeuter til vores dynamiske team, der har erfaring med de korte forløb på et akut sygehus. Den primære opgave er, at bidrage til patientens forløb med dét, der skaber flow i forløbet. Du skal som fysioterapeut have fokus på undersøgelse af funktionsevne, vurdere behovet for behandlingsredskaber, udarbejde behandlings- og genoptræningsplaner samt medvirke til at sikre overleveringen på tværs af fagligheder og sektorer sammen med vores samarbejdspartnere.  
 
Det vil være en fordel med specialespecifik undersøgelses- og behandlingserfaring, at du har lyst til det tætte tværfaglige samarbejde samt at du er åben for udfordringer og trives i en hverdag, hvor du skal være god til at planlægge og prioritere.  
 
Du vil i det daglige være en del af et team bestående af 5 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter, hvor du dækker enten det medicinske eller det organkirurgiske speciale. Derudover vil du sammen med de øvrige terapeuter i teamet løse terapeutiske opgaver inden for gynækologi, intensiv samt børne- og ungeområdet. Der vil desuden være en mindre del ambulante patienter. Der må påregnes weekendarbejde cirka hver 12. uge.  
 
Ergo- og fysioterapien har et tæt kollegialt sammenhold med vægt på faglighed, humor og frihed under ansvar.  
 
Den medicinske stilling er på 35 timer, hvor den organkirurgiske stilling er på 33 timer. Begge stillinger er med ansættelse den 1.1.2019.  
 
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Ergo- og fysioterapien på 7997 1901  
 
Yderligere information fås ved chefterapeuterne Pernille Lindberg Kjær på 7997 1910 eller René Bender Jørgensen 7997 6136.  
 
Send din ansøgning elektronisk med cv og evt. bilag, så vi har den senest den 4. november 2018.  
 
Der afholdes ansættelsessamtaler den 9. november 2018.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rene Bender Jørgensen
    Rene.Bender.Jorgensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    205317
  • Quick-nr.
    358361
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2018


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rene Bender Jørgensen
    Rene.Bender.Jorgensen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    205317
  • Quick-nr.
    358361
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2018

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Fysioterapeuter til det medicinske og organkirurgiske område søges"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.