Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 7, 2100 København Ø

Sygeplejerske eller uddannet lægesekretær med fokus på faglighed og lyst til værdiskabelse til CIMT Servicedesk

Er du sygeplejerske eller uddannet lægesekretær og har du solid og dokumenteret anvendelseserfaring med Sundhedsplatformen – også gerne indenfor andre faggrupper? 
 
Har du lyst til at få indflydelse på supporten af dine kollegaer på Sundhedsplatformen under CIMT Servicedesk? 
 
Har du frisk mod, højt drive og masser af gode input til, hvad dine kollegaer på hospitalerne har brug for i hjælp- og supportøjemed vedr. Sundhedsplatformen? 
 
Drives du af at gøre en forskel for andre, og er du ambitiøs, resultatskabende og brandgod til at have med mennesker at gøre? 
 
Har du stærke kommunikative og sociale kompetencer, og betyder brugertilfredshed og stærkt kollegaskab noget for dig? 
 
Er du effektiv og kan du holde et godt overblik i en til tider travl og hektisk hverdag? 
 
Har du lyst til at få 38 nye topmotiverede og glade kollegaer og arbejde i en sektion, hvor trivslen er i top, og har du lyst til et job med faste dagvagter alle hverdage med fri alle weekender og helligdage? 
 
Så kom og vær med til at sikre den bedst mulige vejledning til dine kollegaer på hospitalerne på den allerbedste og mest værdiskabende måde for dem ved at understøtte dem i deres daglige arbejde i Sundhedsplatformen. 
 
Du bliver en del af et team på i alt 8 personer, hvoraf 1 fungerer som koordinator en del af tiden. Teamet har i høj grad indflydelse på, hvordan funktionen bedst muligt kan møde brugernes behov for hjælp og hjælper selv med at videreudvikle funktionen, så den understøtter det kliniske personales behov optimalt. 
 
Dit teams fornemmeste opgave bliver at guide, vejlede og tale med dine kollegaer på hospitalerne, når de kontakter Servicedesk telefonisk og har brug for et godt råd til at komme videre eller hjælp og støtte til selv at fremsøge løsningen. 
 
Om dig 
Du har grundig og daglig anvendelseserfaring med Sundhedsplatformen som sygeplejerske eller lægesekretær, og du elsker at hjælpe dine kollegaer. 
 
Derudover forestiller vi os, at du: 
  • har en mening om, hvad der er optimal telefonsupport til det kliniske personale på hospitalerne 
  • gerne selv går forrest i forandringen 
  • har godt menneskekendskab og er dygtig til at kommunikere med mange forskellige mennesker dagligt 
  • gerne vil have indflydelse på, hvad udbyttet er for brugerne af supportfunktionen 
  • vil være med på en stor kulturrejse mod optimal forståelse for og understøttelse af vores brugeres behov 
Vi er nysgerrige på: 
  • hvad du kan byde ind med? 
  • hvem du er som kollega og person? 
  • hvad du ser som din fornemmeste mission? 
  • hvad du mener, en supportfunktion for Sundhedsplatformens brugere skal indeholde? 
Om jobbet 
Dit team vil udgøre telefonsupportfunktionen for Region Hovedstadens brugere af Sundhedsplatformens Læge-/Pleje-/Sekretær-/Andre faggruppers del. 
 
Din opgave bliver som servicedeskmedarbejder at yde den bedste og mest kompetente hjælp og telefonsupport for dine kollegaer i klinikken 37 timer ugentligt fordelt på mandag til fredag indenfor tidsrummet 8 – 16. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Tiltrædelse pr. 1. december 2018. 
 
Dit nye arbejdssted vil være CIMT på Borgervænget 7 på Østerbro, lige ved siden af Ryparken Station og Hans Knudsens Plads med rigtig gode transportmuligheder med både bus og tog. 
 
Yderligere oplysninger 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Bettina Rosenlund på 30944714 eller teamkoordinator Christian Sørensen på telefon 31526236. 
 
Søg stillingen 
Send dit CV og ansøgning via vores online rekrutteringssystem senest d. 17. oktober 2018 kl. 12. 
 
Der vil blive afholdt samtaler d. 22. oktober. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Bettina Rosenlund
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214264
  • Quick-nr.
    358375
  • Indrykningsdato
    08-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Bettina Rosenlund
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214264
  • Quick-nr.
    358375
  • Indrykningsdato
    08-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.