Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Læge med interesse for almen medicin/geriatri søges til vagtfri uklassificeret reservelægestilling

Er sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer en hjertesag for dig? Har du visioner om at udvikle og forbedre indsatsen for den ældre medicinske patient i samarbejde med almen praksis og kommuner? Og vil du kvalificere dine kompetencer indenfor vurdering af den ældre medicinske patient og multifarmaci?
 
Så tilbyder vi en 1-årig stilling som læge i vores udkørende tværsektorielle stuegangsteam, hvor du i tæt samarbejde med vores overlæge varetager behandlingsforløb uden for hospitalet, på de kommunale midlertidige døgnpladser.
 
Nordsjællands Hospital har sammen med Helsingør, Hillerød, Halsnæs, Fredensborg, Allerød, Gribskov, Hørsholm og Frederikssund kommuner fået penge til et projekt med tværsektoriel stuegang på kommunernes midlertidige døgnpladser. Midlerne kommer fra Satspuljen om "Styrket sammenhæng for de svageste ældre". Projektet har kørt siden januar 2017 og afsluttes ved udgangen af 2019.
 
Projektet afprøver en ny tværsektoriel stuegang, hvor patienterne tilbydes en fælles stuegang i kommunen, hvor det udgående team fra hospitalet sammen med sygeplejersker fra de midlertidige pladser og i dialog med borgeren og evt. pårørende planlægger borgernes pleje- og behandlingsplan. Stuegangen skal sikre, at borgeren efter indlæggelse får den rette behandling og pleje i sikre og trygge rammer og forebygge akutte genindlæggelser. Den tværsektorielle stuegang er målrettet komplekse/kroniske ustabile patienter, der er i høj risiko for at få behov for indlæggelser i et specialiseret behandlingstilbud.
 
Vi har fået mulighed for at styrke den udgående stuegangsfunktion med en ekstra læge. Stuegangsteamet vil fremadrettet være sammensat af en fuldtids overlæge, en fuldtids reservelæge, en deltids farmaceut og en deltids bioanalytiker. Projektets sygeplejerske vil fremadrettet varetage en ny tværgående funktion med bl.a. implementering af triage på de kommunale midlertidige døgnpladser.
 
Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat med en læge med ret til selvstændigt virke og med interesse for geriatri eller almen medicin.
 
Vi leder efter en kandidat der;
  • Er uhøjtidelig og kan lide at dele ud af sin viden.
  • Er engageret, diplomatisk og fleksibel.
  • Er interesseret i at samarbejde tværfagligt og tværsektorielt.
  • Vil skabe sammenhængende og meningsfulde patientforløb for den ældre patient med medicinske problemstillinger, i samarbejde med patient og pårørende, kommunale sygeplejersker og egen læge.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2018 eller hurtigst muligt.
Lægen vil organisatorisk blive tilknyttet Endokrinologisk og Nefrologisk afdeling, men vil dagligt køre ud fra Hillerød matriklen til de kommunale midlertidige pladser til tværsektoriel stuegang.
 
Vi tilbyder:
  • Et godt samarbejdsklima i det tværsektorielle felt.
  • Tæt samarbejde med speciallæge.
  • Styrkelse af kompetencer i systematisk medicingennemgang i samarbejde med vore farmaceut.
  • Mulighed for spændende og udfordrende arbejde med styrkelse af tilbud til svært syge og kronisk ustabile patienter.
  • Et aktivt tværfagligt udviklingsmiljø.
  • En vagtfri stilling fuld tid/37 timer pr. uge med dagarbejde kl. 8.00-15.24 på hverdage.
 
Ansættelsesvilkår:
Interesserede ansøgere uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse indenfor de syv lægeroller.
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske efter gældende overenskomst.
Kørekort er en forudsætning. Egen bil vil være en fordel.
 
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt overlæge i stuegangsteamet Sara Dyrman Elsøe, speciallæge i almen medicin, ph.d. på telefon 51408049.
 
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 23. oktober 2018 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag d. 25. - fredag d. 26. oktober 2018.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Karen-Marie Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214471
  • Quick-nr.
    358388
  • Indrykningsdato
    09-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Karen-Marie Nielsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214471
  • Quick-nr.
    358388
  • Indrykningsdato
    09-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.