Social- og sundhedsassistent til 1 års vikariat i Kirurgisk Afdeling, Øvre Kirurgi, Nordsjællands Hospital, Hillerød.
Pr. 1.
januar 2019 har vi samlet vores kernespecialepatienter i form af
Gastroenterologi under en enhed, hvilket giver unikke muligheder for
kompetenceudvikling af sygeplejepersonale. Dette skal føre os mod flytningen
til ’Nyt Hospital’ i 2022. Har du lyst til at udvikle dine kompetencer, blive
dygtig og samtidig være med til at sikre at patienterne altid oplever høj sygeplejefaglighed
og bliver set og hørt? Så er du måske vores nye kollega.
Hvem er
du?
Vi søger dig, der i forvejen har erfaring fra anden hospitalsafdeling
eller hjemmepleje. Du vil sammen med os
arbejde med kontinuerlig udvikling og forbedringer af den sygeplejefaglige
indsats, patientforløb og hverdag. Du arbejder engageret med at videreudvikle
dine kompetencer, og påtager dig det sygeplejefaglige ansvar i forhold til dit
kompetenceniveau, altid i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du søger aktivt ny
viden og færdigheder, og indgår i samarbejdsrelationer med patienter og
pårørende, som sikrer medinddragelse. Du har evne til, at arbejde for høj
faglighed og, at prioritere patientsikkerhed.
Patientforløbene.
I vores sengeafsnit har vi plads til 16 patienter. Patientforløbene
varierer fra sammedags indlæggelser til længerevarende forløb. Vi er optaget af
forløb hos patienterne, der er indlagt til udredning for kræftsygdomme i den
øvre del af fordøjelseskanalen. Optimering af ernærings og funktionsniveau før
operation, og indsatser i senpalliative forløb er en stor del af sygeplejen.
Den akutte indsats hos patienter med fx pancreatitis, cholecystitis og
pneumothorax er ligeledes forløb der arbejdes med. Vi sætter en ære i et godt
og effektivt forløb for de patienter, der indlægges til planlagte
korttidsforløb, fx til kikkertundersøgelse af galdegangene, kikkertoperation
for galdesten eller for lyskebrok.
Hvad kan
du lære?
Kombinationen af korte og længerevarende forløb giver en god dynamik i
afsnittet. Du får lejlighed til at arbejde med alle typer forløb og vil udvikle
en bred vifte af kompetencer. Den sygeplejefaglige indsats omfatter nærmest
alle aspekter af sygepleje. Hyppige indsatsområder er kompleks ernæringsindsats
og smertelindring, præ- og postoperativ sygepleje, vedligeholdelse eller
genoptræning af færdigheder samt støtte og omsorg i forbindelse med palliativ
indsats. Fortløbende at sikre inddragelse og samarbejde med patient og pårørende,
er ligeledes betydningsfuldt område at lære.
Du vil først og fremmest have den grundlæggende sygepleje til den
kirurgiske patient og til patienten med kræft i fokus. Du vil indgå i team med
1 eller 2 makkere, hvor I sammen har ansvar for sygeplejen for en gruppe
patienter.
Du vil også kunne udvikle dine kompetencer inden for farmakologi og komme
til at deltage i medicinadministration. Og du vil udvikle dine kompetencer i
forhold til at tage ansvar i samarbejdet med tværfaglige kollegaer, herunder
med lægegruppen i forbindelse med stuegang. Du vil samtidig kunne lære en lang
række instrumentelle færdigheder, herunder anlæggelse af venflon.
Introduktionen
I din introduktion præsenteres du gennem teamets arbejdet lidt efter lidt
for arbejdsgange og patientforløb. Introduktionen planlægges og gennemføres
sammen med dig, din kontaktperson (erfaren kollega) og din teamkollega.
Dit introduktionsforløbet planlægges og tilpasses i forhold til din
erfaring. Du bliver tilknyttet erfaren kollega, som sammen med dig tovholder
din introduktion. I tilpasser og tilrettelægger sammen introduktionen, så du
kontinuerligt deltager i de nødvendige patientforløb og udvikler dine
kompetencer. Din fortsatte kompetenceudvikling tilrettelægges afhængigt af din
erfaring, din interesse for særlige områder af sygeplejen, aktuelle
patientforløb og nødvendige udviklingsområder i Kirurgisk Afdeling.
Kolleger.
Vi er engagerede og kollegiale. Vi søger mulighederne for at yde den
bedst mulige sygepleje i den enkelte vagt, og for hele tiden at udvikle os selv
og vores praksis. Vi arbejder i team.
Det betyder, at du arbejder sammen med en kollega om sygeplejen til en mindre
patientgruppe. Du og din kollega hjælper hinanden og er nærmeste, faglige
sparringspartnere. Samtidig arbejdes også på tværs med afsnittets øvrige
plejepersonale, med læger og øvrige faggrupper. En af vores kollegaer er farmakonom
og tager sig af en stor del af medicinadministrationen i dagvagterne.
Farmakonomen har også ”medicin ved udskrivelse” som delegeret ansvarsområde.
Løn- og
ansættelsesvilkår:
Stillingen er efter dit ønske på 37 eller 32 timer i blandede vagter. Vi
planlægger fortrinsvis med toholdsskift, dag – nat eller dag – aften. Du vil i
begrænset omfang opleve både aften- og nattevagt ved den konkrete
tjenestetidsplanlægning. Der er weekendvagt hver anden eller hver tredje
weekend efter ønske. Dine ønsker imødekommes i videst muligt omfang i forhold
til afsnittets drift.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Start pr. 01.11.2018 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning via linket på siden senest fredag den 26. oktober
2018. Vi indkalder løbende til samtaler.
Nysgerrig?
Ring gerne og lav aftale om at besøge os eller for at høre
nærmere om jobbet. Kontaktperson er afdelingssygeplejerske Tine Christiansen på
telefon 48 29 59 48 eller mail: tine.christiansen@regionh.dk
Læs
mere om os på vores hjemmeside: https://intranet.regionh.dk/noh/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/kirurgisk%20afdeling.aspx
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Tine Elin Christiansen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
214485 - Quick-nr.
358424 - Indrykningsdato
09-10-2018 -
Ansøgningsfrist
26-10-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×