Region Midtjylland

Holmstrupgård Administrationen

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand

Afdelingsleder søges til socialpsykiatrisk organisation i stadig udvikling, ny afdeling, Holmstrupgård

Holmstrupgård søger en afdelingsleder til en 37-timers stilling pr. 1. december 2018 til en forventet nyoprettet døgnafdeling i Aarhus Nord.

Har du en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog, ergoterapeut, eller anden
lignende relevant sundhedsfaglig uddannelse? Er du interesseret i ledelse og socialpsykiatri? Så er det måske lige præcis dig, vi står og mangler!
 
Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 14-23 år med psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 6, snart 7 døgnafdelinger samt intern skole, beskæftigelse, dagtilbud og udslusningstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling.
 
Afdelingen
Den nye afdeling på Kalmargade bliver et miljøterapeutisk døgnbehandlingstilbud placeret i Aarhus Nord. Målgruppen er normaltbegavede unge, der primært kommer fra døgnbehandling på Holmstrupgårds nuværende døgnafdelinger, og som er klar til mere eget ansvar og mindre støtte i hverdagen. Afdelingen retter sit tilbud mod unge, der er over 18 år med forskellige psykiatriske vanskeligheder indenfor Holmstrupgårds samlede målgruppe, herunder spiseforstyrrelsesproblematikker. De unge vil oftest være kendt på Holmstrupgård og kendetegnende ved at være klar til at profitere af et mindre indgribende tilbud for at fortsætte deres positive udvikling eksempelvis i Holmstrupgård Bogruppe eller egen lejlighed.
 
Afdelingen på Kalmargade forventes godkendt af Regionsrådet, og Holmstrupgård forventer at overtage lejemålet og få de nødvendige godkendelser på plads for at kunne byde velkommen til op til 10 unge kort efter årsskiftet. De unge indskrives i samarbejde med de anbringende kommuner på §107 og §76. Som udgangspunkt vil forløbet på Kalmargade være tidsbegrænset til halvandet år.
 
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i sammenspillet mellem disse ting, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt. Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk.
 
Vi tilbyder:
  • Arbejde med nogle spændende unge mennesker, der trives med struktur, stabilitet og autenticitet
  • At du bliver en del af en større organisation, hvor der er plads til at afprøve dine dristige pædagogiske tiltag, der tager meningsfyldt afsæt i målgruppen
  • Løbende fokus på din faglige udvikling, i form af efteruddannelse, kursus og fokus på at implementere teori og praksis - bl.a. i form af en intern miljøterapiuddannelse
  • Ugentlig supervision, behandlingskonference og personalemøde: Med fokus på at kvalificere praksis
  • En veletableret organisation, hvor robusthed er et fælles anliggende
  • En velfungerende ledergruppe med løbende ledelsessupervision
  • En aktiv personaleforening
  • Løbende ledelsesudvikling såvel individuelt som i gruppen.  
  •  
Vi ansætter dig, som  
  • Har lyst til ledelse og/eller har erfaring med ledelse, med en relevant uddannelsesmæssig baggrund (pædagog, ergoterapeut, SOSU-assistent, sygeplejerske eller lign.) og eventuelt har viden og erfaring med målgruppen
  • Kan opnå individuelle og organisatoriske mål ved målrettet at omsætte Holmstrupgårds værdier i hverdagen
  • Kan bidrage til tværgående opgaveløsninger enten alene eller i kollegafællesskab med andre ledere
  • Er loyal overfor den aftalte struktur og praksis, og bidrager til fortsat videreudvikling
  • Arbejder professionelt med personlig autenticitet og evner at påtage sig ansvar
  • Har forståelse for kerneopgaven og tydeligt kan lede personalegruppens opgaveløsning og trivsel
  • Kan arbejde individuelt, struktureret og evner at omsætte kvalitetsarbejde og organisatoriske beslutninger i dagligdagen
Kan lede behandlingsarbejdet lokalt i samspil med medarbejdere og afdelingspsykolog. 
 
Jobbeskrivelse
Den første tid skal der fokus på etablering og indretning af afdelingen samtidig med, at medarbejdere ansættes og udvikles til en personalegruppe. Der skal arbejdes ud fra Holmstrupgårds miljøterapeutiske afsæt, og på den baggrund tilrettelægges et behandlingskoncept og en struktur for afdelingen. Her er det helt afgørende, at der er fokus på at udvikle en afdeling, der sikrer flow i Holmstrupgårds samlede ungegruppe, ligesom tilbuddet bidrager som komponent i et samlet behandlingstilbud til den enkelte unge.

Du vil indgå i den faste ledelsesstruktur på lige fod med 13 lederkollegaer og referere til Holmstrupgårds øverste ledelse. I det samarbejde skal du bidrage til fortsat strategisk organisationsudvikling og til en organisationskultur, hvor vi tør løbe efter gode idéer og passioneret sikre fagligt stærke tilbud af højeste kvalitet.  
 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef og chefpsykolog Birte Lausch, tlf. 7847 8609, mail: birlac@rm.dk

 
Ansøgningsfrist 24. oktober 2018
Samtale forventes afholdt  30. oktober 2018









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Birte Lausch
  • Adresse
    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    15032
  • Quick-nr.
    358453
  • Indrykningsdato
    10-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
  • Kontaktperson
    Birte Lausch
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    15032
  • Quick-nr.
    358453
  • Indrykningsdato
    10-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.