Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til psykiatrisk afsnit M21, der er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematik

Vi søger sygeplejerske, der mener, at succesfulde patientforløb kræver høj sygeplejefaglighed, kontinuerlig udvikling, evne til at samarbejde og stort engagement. 
 
Hvem er vi? 
Afsnit M21 er en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Afdeling M har 3 psykiatriske døgnafsnit med plads til 76 patienter. Afdeling M´s målgruppe er patienter med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Afsnittene er beliggende i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. 
 
Vi arbejder ud fra en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme, patientforløbsbeskrivelser, recovery-tilgang samt de ønsker og behov som patienter og pårørende har.  Patienterne er indlagt frivilligt, og anvendelsen af tvang er minimal. Sygeplejetilgangen er holistisk, og pleje og behandling sker i tæt samarbejde med patienterne og de tværfaglige kollegaer.   
 
Vi prioriterer at have sygeplejefaglige drøftelser for at højne kvaliteten af pleje og behandling. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, som vi glæder os til, at du bliver en del af.  
 
Dine arbejdsopgaver 
Efter oplæring skal du være ansvarlig for 3-4 patientforløb i udrednings-, behandlings og udslusningsfasen, have individuelle samtaler med fokus på motivation og forandring hos patienterne, og deltage i behandlingsgrupper som eks. psykoedukation, misbrugsgrupper mm.  Du får en vigtig rolle med at udvikle den faglige kvalitet af sygeplejen sammen med os og deltage i daglig vejledning af elever og studerende. Du vil blive ansvarshavende sygeplejerske i vagter efter oplæring.
 
Vi tilbyder
  • En grundig introduktion og mentor på afsnittet.  
  • Et- årig kognitiv uddannelse – som starter i løbet af det første år.  
  • Systematisk supervision. Lokal undervisning, temadage, kurser mm.  
  • Mulighed for attraktiv kompetenceudvikling inden for KAT, DAT, Rationel farmakologi, diagnostik og psykopatologi, Recovery, vejlederuddannelse, psykiatrisk specialuddannelse mm.  
Dine kompetencer 
  • Du prioriterer vigtigheden af et godt samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer – både tværfagligt og tvær­sektorielt. 
  • Du ønsker at arbejde i et team med højt fagligt niveau, og du har lyst til at udvikle patientforløbene. 
  • Det har mindre betydning, om du er erfaren eller nyuddannet, bare du er engageret og har lyst til at lære nyt og udvikle dig.  
Ansættelsen er i blandede vagter, og timetal kan vi tilpasse dine ønsker. Du vil få medindflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid, og i øjeblikket er vi ved at afprøve muligheden for weekendarbejde hver 3. weekend. 
Vi kan tilbyde en tjenestebolig, hvis du har lyst til at flytte til området. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Følger gældende overenskomst. Derudover ydes der er årligt tillæg for integreret funktion.   
 
Er du interesseret? 
Så send din ansøgning og CV via linket på siden. Ansøgningsfrist er den 01.11.19. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler snarest derefter. 
 
Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Bruun Ibsen tlf.nr.: 2912 5264 
 
Vi glæder os til at høre fra dig.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mette Bruun Ibsen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214503
  • Quick-nr.
    358459
  • Indrykningsdato
    10-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mette Bruun Ibsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214503
  • Quick-nr.
    358459
  • Indrykningsdato
    10-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.