Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Sygeplejerske/praksisudvikler til Akutmodtagelse (PAM), Psykiatrien Øst, Roskilde

Akutpsykiatri, skadestue, akutmodtagelse, lukket afdeling, PAM, psykiatrisk akutmodtagelse, praksisudvikler.

Vil du være med til at udvikle sygeplejen og arbejde med mennesker med psykiske lidelser – sammen med os?

Vi søger en erfaren psykiatrisk sygeplejerske der vil være praksisudvikler på 32-37 timer ugentlig og arbejde hver 4. weekend.  

PAM består af 12 akutte modtagepladser, hvoraf de otte fungerer som åbne skadestuepladser og fire pladser fungerer som en separat specialiseret højtskærmet enhed. Vi modtager og triagerer ca. 4000 patienter årligt. Henvendelserne er henholdsvis fra børn, unge, voksne og ældre og vi har derfor tæt kontakt til en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere.

PAM har en stor, livlig, erfaren og engageret personalegruppe, bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og sekretærer. Vores fokus er, at enhver borger, skal mødes med omsorg, effektivitet og høj faglighed.

Vi kan tilbyde

En udfordrende og varieret arbejdsdag med mulighed for at påvirke såvel egen funktion som den faglige udvikling i afsnittet.

Som praksisudvikler i PAM får du et tæt samarbejde med vores afsnitsledelse, den koordinerende sygeplejerske i PAM, netværket af praksisudviklere i Psykiatrien Øst og selvfølgelig alle kollegerne i PAM.

Som medarbejder i PAM skal du kunne fungere såvel i den højtskærmede enhed som i modtagelsen. Der vil naturligvis være introduktion til begge dele. Samtidig indgår du automatisk som en del af krise- og katastrofeberedskabet i Region Sjælland, når du er ansat i PAM.

Der er både fælles- og lokal introduktion til alle væsentlige områder. Løbende supervision og kurser i psykofysisk træning, hjertestopbehandling, brandøvelse og kurser i katastrofeberedskab. Fastansatte sygeplejersker med 2 års akut-erfaring forventes at tage triage-uddannelsen når den udbydes.

Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen.

Vi har fokus på kontaktpersonordningen og det gode samarbejde på et højt fagligt niveau.

Det forventer vi af dig

  • Du skal være erfaren psykiatrisk sygeplejerske og gerne med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje – eller have lyst til at tage denne uddannelse. PAM har hvert år ansøgere til denne uddannelse og har igennem flere år sendt sygeplejersker på uddannelsen
  • Som praksisudvikler er du i samarbejde med afsnitsledelsen ansvarlig for at deltage i afsnittets kontinuerlige udvikling, det være sig klinisk sygepleje, dokumentation, patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og den fremtidige Sundhedsplatform
  • Du skal være stabil og rummelig som person, samt have talent for respektfuld kommunikation – og så skal du kunne trives med at have mange bolde i luften
  • Du er fagligt velfunderet, du er tydelig, dit refleksionsniveau er højt, og du er ambitiøs med det du laver.
  • Kunne bevare overblikket i akutte situationer

Om Psykiatrien Øst i Region Sjælland

PAM er en del af Psykiatrien Øst som derudover har tre sengeafsnit i Roskilde. Der findes Distriktspsykiatrien i Greve-Køge og Roskilde, to Psykiatriske Klinikker der behandler ikke-psykotiske tilstande, Regionsfunktioner for henholdsvis Angst og Personlighedsforstyrrelser samt for Skizofreni og andre psykoser og Dobbeltdiagnoser.

Vi er et Universitetssygehus - ikke langt fra København.

Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Debuterede psykoser (OPUS), ikke-psykotiske lidelser samt personligheds-forstyrrelser. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed der også er beliggende i Roskilde.

Mangler du oplysninger om stillingen

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og måske et uforpligtende besøg i vores afsnit, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Ulla Falkner, 51 71 49 04.

Vi har brug for at kunne kontakte to referencer i det tilfælde, hvor vi påtænker ansættelse.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle nyansættelser. 

Samtaler i uge 45

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004301
  • Quick-nr.
    358551
  • Indrykningsdato
    05-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004301
  • Quick-nr.
    358551
  • Indrykningsdato
    05-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.