Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse

Specialeansvarlig overlæge for skadestuen, Akutafdelingen Slagelse Sygehus

Vi søger en specialeansvarlig overlæge i ortopædkirurgi til at udvikle og lede vores skadestue og skadeklinik, men som samtidig også skal være en del af en afsnitsledelse i samarbejde med afdelingssygeplejersken. Samtidig skal du indgå i et team-orienteret tværfagligt miljø i vores Akutafdeling.

Vi forventer, at du har interesse i at fortsætte udviklingen af vores faglige kvalitet i håndtering af skader og traumer, ligesom du skal have lyst til supervision og oplæring af afdelingens yngre læger, plejepersonale og medicinstuderende.

Du skal være motiveret, åben og omstillingsparat. Du vil blive ansvarlig for det tværfaglige samarbejde både i afdelingen, men også med det øvrige akutsygehus. Du vil få ansvar for at styrke og vedligeholde det tætte samarbejde, som vi blandt andet har med ortopædkirurgisk afdeling, radiologisk afdeling og fysioterapien, samt andre relevante afdelinger på sygehuset.

Du vil blive ansvarlig for at uddannelsessøgende læger, allokeret til skadestuen, opnår deres uddannelsesmål, og at instrukser og vejledninger er opdaterede jf. nyeste evidens.

Om Akutafdelingen
Akutafdelingen i Slagelse er en topmoderne og innovativ afdeling med engagerede medarbejdere, der er med helt fremme i udviklingen af de Fælles Akut Modtagelser i Danmark.

Skadestuen har ca 35.000 kontakter / pr. år fordelt på to matrikler (Skadestuen på Slagelse Sygehus / Skadeklinikken på Næstved Sygehus).

Vi er dybt involveret i national netværksdannelse og tværregional projektdeltagelse. Herunder er vi en del af Region Sjællands udviklingssamarbejde med Beth Israel Emergency Department i Boston under Harvard Medical Faculty, og vi er involveret i det nye Region Sjælland-Region Skåne samarbejde om etablering af 5-årige uddannelsesstillinger, der fører til en svensk speciallægeuddannelse i akutmedicin.
Endvidere har afdelingen tilknyttet et klinisk lektorat, der varetager klinisk uddannelse af medicinstuderende fra Københavns og Syddansk Universitet.

Akutafdelingens læge-team er opnormeret til 15 speciallæger, otte HU-læger i almen medicin, tre uklassificerede reservelæger og 20 KBU-læger. Herudover har vi et tæt samarbejde med lægerne fra akutsygehusets øvrige specialer, herunder ortopædkirurgi.

Akutafdelingen har egne læger i tilstedeværelses-bagvagt 24/7/365 i tre vagtlag, og ud over vurdering og stabilisering af et bredt udsnit af akutte patienter, har vi også ansvaret for vores egen skadestue.

Ansættelsesvilkår
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af dennes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder. Den motiverede ansøgning skal derfor indeholde en beskrivelse af de syv lægeroller samt et cv.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Hanne Schjøning, 24 60 58 27, hsni@regionsjaelland.dk

Du er velkommen til at rekvirere stillings og funktionsbeskrivelse for specialeansvarlig overlæge for skadestue/skadeklinik.

Ansøgningsfrist 21.10.18

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Nielsen
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge, Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    001976
  • Quick-nr.
    358560
  • Indrykningsdato
    12-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Hanne Nielsen
  • Stillingstype
    Overlæge & Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    001976
  • Quick-nr.
    358560
  • Indrykningsdato
    12-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.