Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Introduktionsstilling i intern medicin, Medicinsk Afdeling og Videncenter for reumatologi og Rygsygdomme(VRR), Herlev og Gentofte Hospital, Gentoftematrikel

Vi har en introduktionsstilling, der består af ½ år på medicinsk afdeling efterfulgt af ½ år på Videncenter for reumatologi og rygsygdomme, ledig per 1. december 2018. 
 
Medicinsk Afdeling varetager specialerne geriatri, lungemedicin, endokrinologi og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af de medicinske patienter i matriklens Akutklinik og den medicinske modtagelse. Du kan forvente at blive tilknyttet et af afdelingens 4 specialer i dag tid udenfor vagt. 
 
I vores Akutklinik og medicinske modtagelse vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på mere specialiseret niveau, og som yngre læge naturligvis under supervision af de tilknyttede overlæger. 
Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter. Endelig vil der i et vist omfang være mulighed for at deltage i afdelingens forskningsaktiviteter.  
 
Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akut klinikken og den mediciske modtagelse, samt stuegange på et af vores 4 sengeafsnit. Der vil også i et vist omfang være mulighed for ambulant arbejde i vores specialambulatorier. Du vil indgå i 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift. 
 
Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion.  
De reumatologiske opgaver varetages på 3 udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Funktionen på Gentofte varetager elektiv og subakut udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau i planlægningsområde Midt, Region Hovedstaden sv.t. et optageområde på ca. 450.000 indbyggere. Desuden har matriklen regionsfunktion i gigt- og bindevævssygdomme. 
Den reumatologiske funktion på Gentofte Hospital består af én gigt – og rygklinik med et fremmøde på tilsammen gennemsnitligt 130 patienter dagligt.    
I gigtklinikken ses et bredt udsnit af inflammatoriske reumatologiske patienter.  
På baggrund af indførelsen af Region Hovedstadens forløbsprogram for patienter med lænderyglidelser er der etableret et tværfagligt udrednings- og behandlingstilbud for rygpatienter.  
Klinikken har et tæt samarbejde med rygkirurgerne på Glostrup og dermatologerne på Gentofte.  
Dine opgaver vil være superviseret deltagelse i det tværfaglige udrednings- og behandlingstilbud til rygpatienter samt varetagelse af udredning -og behandling af ambulante gigtpatienter. 
 
Videncenter for reumatologi og rygsygdomme er kendt for et højt forskningsniveau, så er du interesseret i forskning, er der også mulighed for dette.  
 
Dagarbejdstiden er fra 8.00-15.24 på hverdage. Der er ingen vagt tilknyttet funktionen. 
 
Stillingen vil således give dig en bred introduktion til det intern medicinske område og samtidig mulighed for at ”snuse” til det reumatologiske speciale. Vi prioriterer i den forbindelse gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse højt.  
 
Vi forventer, at du har et fagligt engagement, og at du bidrager til at fastholde vores gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingen. En ansøger, som allerede har et vist kendskab til internmedicin, og dermed kan indgå i mellemvagtslag vil blive foretrukket. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til  
Ledende overlæge Finn Rønholt, telefon 38 67 35 55 eller mail: finn.roenholt@regionh.dk og/eller funktionsansvarlig overlæge Annette Hansen Videncenter for reumatologi og rygsygdomme telefon 38674235 eller mail: Annette.Hansen.02@regionh.dk  
 
Ansøgningsfrist 
Send ansøgning med curriculum vitae samt kopi af autorisation via nedenstående link senest den 26.10.2018 kl. 12. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Finn Rønholt
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    1516431-01-i-07
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214579
  • Quick-nr.
    358589
  • Indrykningsdato
    12-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Finn Rønholt
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    1516431-01-i-07
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    214579
  • Quick-nr.
    358589
  • Indrykningsdato
    12-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.