Grønlands Sundhedsvæsen

Jordemødre til K3, Nuuk

 

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, K3

På K3 arbejder vi med et bredt speciale inden for behandling, pleje og omsorg til kvinder og deres familier. Du kommer til at møde obstetriske patienter indlagt i graviditeten med div. svangerskabskomplikationer, barselskvinder indlagt med deres nyfødte børn, sent præmature børn og deres familie indlagt i vores nyindrettede THO-afsnit, gynækologiske patienter med diverse diagnoser indlagt til udredning og behandling, brystkirurgiske patienter indlagt til cancerudredning og efterfølgende brystrekonstruktion.

Derudover tilser vi dagligt ambulante patienter til opfølgning og diverse kontroller efter udskrivelse fra K3.

Vi arbejder for tiden med revision af vores retningslinjer, optimering af rutiner inden for alle specialer og implementering af den nyeste viden indenfor omsorg til det sent præmature barn og dennes familie. Her forestiller vi os, at du tager en aktiv rolle og bidrager med din viden fra dine tidligere ansættelser.

 

Vi tilbyder

Du kommer til at indgå i et dynamisk og velfungerende team, kendetegnet ved et godt arbejdsklima, med et erfarent hold af faste sygeplejersker, jordemødre og sundhedsassistenter, som arbejder med tildelt patientpleje. Da vi arbejder med et bredt speciale og modtager patienter fra hele Grønland, kan du også forvente mange spændende udfordringer i en anderledes kultur og under andre vejrforhold end du er vant til, hvilket giver gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt. F.eks. er her ingen veje mellem byerne, hvilket betyder at vi er meget afhængige af vejret når patienter skal fragtes med enten båd, helikopter eller fly.

Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion i form af et treugers fokuseret mentorforløb.

Du oplever hurtigt, at vi vægter tiden og nærværet med patienten højt, da det skaber et trygt forløb med positive oplevelser. For at dette kan lykkedes samarbejder vi på tværs af faggrupper og hjælper hinanden ved behov. Dette er afgørende for vores succes og gode arbejdsklima!

 

Vi vægter

  • At du er fagligt engageret og interesseret i at lære nyt.
  • At du har klinisk erfaring med specialerne – dog er det ikke et krav.
  • At du brænder for sygepleje med patienten og dennes familie i centrum.
  • At pædagogik er en vigtig del af din sygepleje – det er nemlig en vigtig del af vores.
  • At du som person er kvalitetsbevidst og samvittighedsfuld, da vi oplever at det gavner vores udvikling og succes.

 

Nuuk – Storby med enestående natur

I Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. Om vinteren er nordlys en del af din hverdag, ligesom du også kan stå på både langrend og alpin ski. Om sommeren er dagene lange og fritiden kan bruges på at vandre og se rensdyr, eller du kan sejle ind i fjorden og fiske, se sæler og hvaler. Naturen er rå og imponerende med stejle fjeldsider og dybe fjorde. Landskabet er noget helt specielt i forhold til andre steder i verden.

 

Tiltrædelse: Vi tilbyder både vikariat eller fastansættelse pr. 1. december 2018 eller efter aftale.

 

Krav til ansættelse

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.dk/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201810485)

 

Ansøgningsfrist: 12. november 2018

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 14. november 2018

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Gitte Edvardsen på tlf. (+299) 34 48 69 eller på e-mail: GIED@PEQQIK.GL.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personaleadministrationen på tlf. (+299) 34 43 81.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Gitte Edvardsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Quick-nr.
    358599
  • Indrykningsdato
    12-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Gitte Edvardsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Quick-nr.
    358599
  • Indrykningsdato
    12-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.