Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Vi søger en engageret Overlæge til Traumesektionen på Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital

En stilling som Overlæge er ledig ved Traumesektionen på Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital, til besættelse 1. februar 2019 eller tidligere. Traumesektionen styrkes her i efteråret væsentligt, så der skabes bedre rum for faglig stolthed, uddannelse og forskning. 
 
Overlægen vil være tilknyttet Traumesektionen med et fast arbejdsrul med fordeling af dage på operationsgangen, i ambulatoriet og til stuegang på det traumatologiske ortopædkirurgiske sengeafsnit. Traumesektionen er fra efteråret en selvstændigt fungerende sektion med egne separate konferencer til overlevering, uddannelse og sammenhold. Sektionen har et godt uddannelsesmiljø og overlægen forventes at bidrage hertil. 
 
Stillingen er vagtbærende med vagt på en fast hverdag hver anden uge, samt en fredag og søndag hver anden måned. Lørdage dækkes af elektive læger, som også indgår i feriedækningen. Vagten er med tilstedeværelse til kl. 21.00, herefter på tilkald fra hjemmet.  
 
Vi forventer, at du: 
 
• kan dække de almindelige såvel som de mere komplicerede traumatologiske operationer – ligesom du sikkert har nogle yndlingsoperationer at bidrage med 
• er omgængelig og har lyst til teamsamarbejde både med de øvrige kirurger i traumesektionen, samt med yngre læger, sygeplejesker, anæstesipersonale, fysioterapeuter mv.  
• er initiativrig og stabil med gåpåmod i den daglige klinik 
• er fagligt ambitiøs og vil udvikle dine egne kompetencer og traumeenheden - og føre det traumatologiske fag ind i fremtiden 
• har interesse for kvalitetssikring og forskning, ligesom egne publikationer er en fordel 
• har fokus på uddannelse og er god til at lære fra dig 
 
Afdelingen 
 
Ortopædkirurgisk Afdeling M, består af 3 stationære sengeafsnit, et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, egen operationsgang, 2 ambulatorier, en idrætskirurgisk sektion samt en selvstændig idrætsmedicinsk funktion med eget ambulatorie. Der er 300 ansatte, herunder 85 læger.  
Afdelingen varetager den akutte behandling af ortopædkirurgiske lidelser for optageområdet og har derudover en bred ortopædkirurgisk elektiv funktion inden for medicin, fod- og idrætskirurgi, alloplastik-, traume- og håndkirurgi. Der er årligt 32.000 ambulante besøg og 7300 operationer på afdelingen. 
Afdelingen varetager regionsfunktion inden for fodkirurgi, artroskopisk kirurgi og skulderalloplastik kirurgi, samt højt specialiseret funktion inden for artroskopisk kirurgi. 
Afdelingen er aktiv forskningsmæssigt med 3 tilknyttede professorater samt et varierende antal ph.d.- stillinger. Afdelingen publicerede ca. 50 artikler i 2017. 
Afdelingens arbejde er præget af gensidig tillid, godt samarbejde og faglig stolthed. 
 
Hospitalet
 
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 460.000 indbyggere. Der varetages opgave på hoved- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder. Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende fem år afsluttes byggeriet af Nyt Bispebjerg Hospital, hvilket åbner for helt nye muligheder for også Traumesektionen på Ortopædkirurgisk Afdeling. 
 
Løn og ansættelse
 
Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende aftaler for overlæger.  
 
Ansøgning 
 
Motiveret ansøgning og CV skal være os i hænde senest fredag den 26. oktober 2018, kl. 12.00. Din ansøgning skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og du bedes bekrive dine kompetencer i forhold til disse. På baggrund af denne beskrivelse foretages den faglige vurdering af ansøgere, der indkaldes til samtale. Der planlægges samtaler mandag den 29. oktober 2018.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende Overlæge Henrik Palm på telefon 38 63 51 10.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Henrik Palm
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    214601
  • Quick-nr.
    358616
  • Indrykningsdato
    15-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Henrik Palm
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    214601
  • Quick-nr.
    358616
  • Indrykningsdato
    15-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.