Region Nordjylland

Neuroenhed Nord: Stab

Nørregade 77, 9700 Brønderslev

Klinisk underviser i fysioterapi

Klinisk underviser i fysioterapi
 
Neuroenhed Nord, Brønderslev, Regionshospital Nordjylland
 
Neuroenhed Nord søger en fysioterapeut med funktion som klinisk underviser til ansættelse pr. 1. januar 2019. Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt.
 
 
Dine arbejdsopgaver
Som klinisk underviser er du ansvarlig for de fysioterapeutstuderendes kliniske undervisningsforløb i relation til studieordningen og i samarbejde med University College Nordjylland.
Hovedopgaven er planlægning af de studerendes kliniske undervisningsforløb i tæt relation med pt., mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Af yderligere kernefunktioner kan nævnes vejledning, evaluering samt undervisning i faglige og teoretiske emner.
I de perioder, hvor der ikke er studerende, vil arbejdstiden primært blive anvendt til fysioterapeutiske behandlingsopgaver med henblik på ajourføring og udvikling af egen praksisnære kompetencer.
 
Dine kvalifikationer
Vi søger en engageret og udadvendt fysioterapeut
  • med kendskab til det neurologiske speciale
  • der har lyst til at udvikle sig som klinisk underviser
  • med flair for undervisning, vejledning og evaluering
  • der er inspirerende og igangsættende
  • der har som minimum SD - klinisk vejleder uddannelse eller er indstillet på at tage den, således at du kan føre de studerende gennem et givende klinisk undervisningsforløb.
En god arbejdsplads
Vi er en engageret arbejdsplads med et fagligt miljø der er i konstant udvikling – særligt er der fokus på faglig udvikling, tværfaglighed og kompetenceudvikling.
 
Terapien på Neuroenhed Nord, Brønderslev tæller 9 fysioterapeuter og 9 ergoterapeuter.
Derudover er der tilknyttet en udviklingsterapeut og udviklingssygeplejerske i relation til enheden.
I vores Neuroenhed i Brønderslev har vi fokus på at udvikle en neurorehabiliterende enhed kendetegnet ved høj neurofaglighed, gode samarbejdsrelationer og tæt tværfagligt teamsamarbejde.
Som fysioterapeut er dine nærmeste samarbejdspartnere enhedens plejepersonale, læge, socialrådgiver, talepædagog, ergoterapeuter og de kommunale hjerneskadekoordinatorer. Den gode relation til patient og pårørende ser vi som en vigtig faktor for et vellykket rehabiliteringsforløb. Som klinisk underviser er der mulighed for at samarbejde med andre kliniske undervisere, der er tilknyttet University College Nordjylland.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger ved henvendelse til Ledende terapeut Kristian Bech tlf. 97640150 eller fysioterapeut Rikke Østerbye 97640151.
 
Ansøgningsfrist søndag den 11. november 2018. Jobinterview afholdes tirsdag den 20. november 2018 om formiddagen.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Kristian Bech
  • Adresse
    Nørregade 77, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    5099
  • Quick-nr.
    358651
  • Indrykningsdato
    16-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Nørregade 77, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Kristian Bech
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    5099
  • Quick-nr.
    358651
  • Indrykningsdato
    16-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.