Region Nordjylland

Hjertemedicin: Sekretariat

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Lægesekretær Kardiologisk Ledelsessekretariat

Ønsker du en spændende hverdag med indflydelse, ansvar og udviklingsmuligheder i en proaktiv afdeling med et godt arbejdsmiljø? Så kan vi tilbyde dig et job i Kardiologisk Sekretariat.
 
Stillingen er på 37 timer om ugen primært i dagtid. Dog vil du efter grundig oplæring indgå i en rulleplan med én aftenvagt om måneden (slutter kl. 20.00) og ca. to weekend-/helligdagsvagter om året med mødetid 7.30-14.00 med kompensationsfri mandag og fredag i den efterfølgende uge.
 
Afdelingens profil
Med flere subspecialer, et stort ambulatorium, dagafsnit, to sengeafsnit (i alt 39 senge), samt forskningsenhed, Lipidambulatorium og Trombosecenter er Kardiologisk Afdeling arbejdsplads for ca. 240 medarbejdere. På årsbasis har vi ca. 30.000 ambulante patientkontakter og omkring 8000 indlæggelser.
Afdelingens fællessekretariat er opdelt i flere mindre sekretariater/teams – i alt er vi 31 lægesekretærer og er praktiksted for to lægesekretærelever.
 
Vi kan tilbyde
Et selvstændigt og udfordrende arbejde med gode udviklingsmuligheder i et spændende speciale i stor udvikling med høj aktivitet og fokus på faglighed og det gode patientforløb. Omgangstonen er positiv og afslappet og underbygges af stor arbejdsglæde, godt humør og et velfungerende mono- og tværfagligt samarbejde.

Stillingen er tilknyttet kardiologisk ledelsessekretariat men jobbet vil også indeholde skrive- og registreringsopgaver relateret til det kliniske arbejde i specialet. Den fysiske placering er på kontor med sekretærkollega på Lægegangen på 2. sal, Aalborg Universitetshospital Afsnit Syd.

Arbejdsopgaverne vil, i samarbejde med en anden sekretærkollega, primært bestå af:
  • Administrative opgaver for afdelingsledelse og lægegruppen (stillingsopslag og rekruttering via Emply, patientklagesager, kursus/tjenesterejser, hjertestopkurser, IT-oprettelser, Personaleintra osv.)
  • Forskningsrelaterede og administrative opgaver for afdelingens professorer
  • Sekretær for 1-2 af afdelingens læger i Ekkosektionen
  • Deltage i visitationsteam herunder registrering iht. gældende retningslinjer inden for udredningsret, behandlingsgaranti og øvrige lovgivningsmæssige patientrettigheder.
  • Deltagelse i ”epikriserul” og vagtarbejde (som beskrevet ovenfor).

Derudover skal du have lyst til og mod på at tage aktiv del i sekretærgruppens generelle udvikling med varetagelse af nye funktioner og arbejdsopgaver.
Det vil være en fordel - men ikke et krav - hvis du har erfaring inden for områder som; kvalitetsarbejde, PRI, undervisning/formidling, arbejdstidstidsplanlægning og lønførsel for læger (Modul Tjenestetid), eller at du har mod på og lyst til at tilegne dig kompetencer inden for nogle af de mange specialopgaver, der varetages i vores sekretariat.

  Vi forventer
  • Godkendt uddannelse som lægesekretær i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK.
  • Fagligt dygtig og god erfaring med relevante IT- og patientregistreringssystemer.
  • Du prioriterer kvalitet i arbejdet og har altid fokus på det gode patientforløb.
  • Gode samarbejdsevner, ”team-ånd” og vilje til få tingene til at lykkes i en travl hverdag.
  • Lyst til at være en del af en alsidig hverdag med mange bolde i luften, stor interpersonel kontaktflade til såvel mono- som tværfaglige samarbejds-partnere.
  • Selvstændighed, fleksibilitet, positivt livssyn og et (gerne smittende) godt humør!
 
Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos ledende lægesekretær, Lene Sommerdahl Bojer, tlf. 9766 4401 eller via mail: lesb@rn.dk.
Du er meget velkommen til uforpligtende at kontakte mig til en snak om jobindhold og for at høre vores forventninger til dig, samt hvilke spændende funktioner, vi kan tilbyde dig, såfremt ønsker at blive en del af vores udviklingsorienterede og velfungerende sekretariat.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 19.11.18 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler: Mandag d. 26.11.18
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lene Sommerdahl Bojer
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    5100
  • Quick-nr.
    358675
  • Indrykningsdato
    16-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lene Sommerdahl Bojer
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    5100
  • Quick-nr.
    358675
  • Indrykningsdato
    16-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.