Specialeansvarlig overlæge i intern medicin ved Medicinsk daghospital, Tønder, Sygehus Sønderjylland
Specialeansvarlig overlæge i intern medicin ved Medicinsk daghospital
Tønder, Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder, Sygehus Sønderjylland med
tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale.
Afdelingen Medicinske
sygdomme Sønderborg/Tønder søger en specialeansvarlig overlæge i intern medicin
til Medicinsk daghospital i Tønder.
Medicinske sygdomme
Sønderborg/Tønder er inddelt i fire afsnit, hvert afsnit ledes af en eller
flere afdelingssygeplejersker, der i relation til den faglige ledelse
samarbejder tæt med de specialeansvarlige overlæger. De 4 afsnit er:
- Diabetes, hormon- og nyresygdomme med det endokrinologiske/nefrologiske område omfatter udover sengeafsnit tillige ambulatorier indenfor specialerne samt hæmodialyseafsnit
- Medicinsk modtagelse rummer afdelingens akutte medicinske modtagelse samt kardiologiske patienter og medicinsk dagafsnit
- Lungesygdomme og kræftsygdomme består af specialerne lungemedicin og onkologi samt fagområdet palliation. Endvidere et afsnit til patienter tilmeldt samordnet pleje med cancerdiagnose. Sygehusets palliative team er tilknyttet dette afsnit.
- Medicinsk daghospital i Tønder har udelukkende ambulant funktion, herunder akut modtagelse af ambulante patienter
Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder råder over 75
senge på matriklen i Sønderborg.
Afsnittet Medicinsk daghospital Tønder består af:
- Akutambulatorium
- Diagnostisk enhed
- Medicinsk ambulatorium
- DXA-scanning
- Endoskopisk funktion (medicinske mave-tarmsygdomme)
Der er flere spændende tiltag i gang i afdelingen,
blandt andet et helt nyt ambulatorietorv med fællesambulatorier indenfor
relevante medicinske specialer. Diabetes og hormonafsnittet indgår i samarbejdet i det
nyetablerede Steno Diabetes Center (SDCO), samarbejde omkring KOL- og
diabetespatienter med sundhedscenter Haderslev og indgår via Medicinsk
daghospital Tønder i Samdrift Tønder. Samdrift Tønder er et nyt og spændende samarbejde
med Tønder kommune bl.a. om samdrift af Tønder kommunes akutfunktion samt
Medicinsk daghospital Tønder.
Med henvisning til stillingsbeskrivelse for den
specialeansvarlige overlæge, har den specialeansvarlige overlæge det faglige
ansvar inden for det intern medicinske speciale i relation til Medicinsk
daghospitals funktion i Tønder. Den specialeansvarlige overlæge refererer til
afdelingsledelsen (ledende overlæge og oversygeplejerske).
Den specialeansvarlige overlæge skal sikre en
fortsat faglig udvikling baseret på høj grad af evidens og tværfaglighed, skal
deltage i uddannelsen og videreuddannelsen af såvel det lægefaglige personale som øvrigt personale inden for specialet og samarbejdende specialer.
Den specialeansvarlige overlæge indgår i en fælles faglig
ledelse med afsnittets afdelingssygeplejerske.
Den
specialeansvarlige overlæge er ansvarlig for at:
- patienten sættes først, og sikrer sammenhængende patientforløb
- arbejde for, at patienten modtager den bedste behandling
- arbejde med faglig udvikling, for at opnå de bedste patientforløb
- indgå i en fælles faglig ledelse med afsnittets afdelingssygeplejerske/afdelingssygeplejersker.
- udarbejde og godkende kliniske retningslinjer, som hører ind under specialet og har det overordnede ansvar for at udvikle og vedligeholde disse efter gældende nationale standarder
- gældende retningslinjer for kvalitet overholdes
- eget faglige område varetages i henhold til Sygehus Sønderjyllands gældende retningslinjer med henblik på opfyldelse af afdelingens aktivitetsniveau, kvalitetsmål samt gældende strategi for afdelingen og Sygehus Sønderjylland
- samarbejde med samarbejdspartnere fungerer
- sikre at der foreligger planer for fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling af personalet i afdelingen, under hensyntagen til fremtidens krav til den offentlige sundhedssektors opgaver
- afdelingens personale efteruddannes under hensyntagen til fremtidens krav til den offentlige sundhedssektors opgaver
Den specialeansvarlige overlæge samarbejder med afdelingens
lederforum samt relevante tværgående funktioner i afdelingen. Hver anden uge
afholdes specialemøde i det pågældende speciale, hvor den specialeansvarlige
overlæge, afdelingssygeplejerske og afdelingsledelsen deltager. Her drøftes
specialespecifikke udfordringer.
Overlægen indgår i kliniske funktioner i Medicinsk
daghospital Tønder. Stillingen er udelukkende
tilknyttet Medicinsk daghospital, Tønder. Der er i afsnittet
tilknyttet 3 speciallæger samt 2 afdelingslæger, klinisk diætist,
lægesekretærer samt sygeplejersker.
Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder har fokus på at
udvikle nye løsninger, behandlingsmæssigt såvel som organisatorisk, herunder
inddragelse af telemedicin og fællesambulatorier for at optimere vores behandling.
Vi arbejder tværfagligt med patientforløb som omdrejningspunkt og har et tæt
samarbejde med andre relevante afdelinger på sygehuset såvel som eksternt. Vi
arbejder ud fra Sygehus Sønderjylland vision: ”Din tilfredshed - vores stolthed.
Sygehus Sønderjylland har stort fokus på at styrke
forskningen og Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder har etableret et forskningsmiljø
i Medicinsk Forskningsenhed, blandt andet med fokus på patienter med kroniske
sygdomme, sektorovergange mm. Til forskningsenheden er tilknyttet to
forskningslektorer samt en forskningskoordinator.
Vi forventer at du:
- er overlæge med speciale i intern medicin med høj faglighed og bred interesse inden for specialet, herunder samarbejdet med primærsektoren, samt optimering af patientforløb og kvalitet
- har fokus på at skabe patientforløb, der har værdi for patienterne
- er energisk, engageret, innovativ og handlekraftig
- har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed og sammenhængende patientforløb
- har fokus på udvikling, kvalitet og kontinuitet
- er god til at kommunikere og inddrage andre i diskussioner
- har gode samarbejdsevner og formår at få specialets læger til at følge den faglige kurs
- er arbejdsom, ansvarlig og har humor
- deltager i implementering af den syddanske forbedringsmodel i afsnittet
Vi tilbyder:
- medindflydelse på udviklingen af afdelingen
- tæt samarbejde med andre specialer
- velfungerende tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i patientforløb
- godt lægefagligt miljø
- mulighed for forskningsaktivitet
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern
medicin.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende
overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger:
Du kan læse mere om afdelingen Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder på http://www.sygehussonderjylland.dk/wm358771
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for
afdelingsledelsen Ulla Mai, mail: Ulla.Mai@rsyd.dk
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til
at kontakte:
- Konstitueret ledende overlæge Tomasz Brylski, tlf. 7997 3010, mail tomasz.brylski@rsyd.dk
- Oversygeplejerske Anette Brink, tlf. 2440 4724, mail anette.brink@rsyd.dk
- Afdelingssygeplejerske Jonna Bruhn, tlf. 79973405, mail jonna.bruhn@rsyd.dk
Ansøgning:
Du søger via linket nedenfor.
Af hensyn til overlægebedømmelsen, som vil ske på baggrund af en vurdering af
dine kompetencer indenfor hver af de 7 roller, bedes du også udfylde skema og
vedhæfte din ansøgning. Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer
Ansøgningsfrist er d. 30. oktober 2018. Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 19. november
2018.
Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail
adresse, du opgiver i forbindelse med din ansøgning i det elektroniske system.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Tønder - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
Tomasz Brylski - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2019 - Regionens jobnr.
205401 - Quick-nr.
358681 - Indrykningsdato
17-10-2018 -
Ansøgningsfrist
30-10-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×