Grønlands Sundhedsvæsen

Regionslæge til Aasiaat

 

Sundhedsvæsenet i et grønlandsk distrikt, som Aasiaat, er først og fremmest rettet mod sundhedsfremme og forebyggelse samt såvel medicinsk som kirurgisk sygdomsbehandling.

Du kan forvente en spændende og varierende arbejdsdag, da vi er borgernes primære sundhedstilbud. Vores funktioner udgår fra sygehuset til samtlige af distriktets beboere uanset om de er bosat i by eller bygd.

 

Størstedelen af din arbejdstid er afsat til almen medicin i ambulatoriet. Vi har en ugentlig operationsdag, og du må påregne at foretage mindre kirurgiske indgreb. Vores operationsstue og skadestue er veludstyret, og du vil have daglig adgang til laboratorium, røntgen og ultralyd. Foruden det lokale personale, så vil overlægerne på Landshospitalet i Nuuk samt rejsende specialistlæger inden for specialerne øjen, øre-næse-hals og dermatologi fungere som tætte samarbejds- og sparringspartnere.
 

Hvem er vi?
Du bliver del af et velfungere sygehus bestående af engagerede og dygtige kollegaer. Vi samarbejder tæt på tværs af faggrupper, da det er afgørende for det gode patientforløb og vores succes, f.eks. kræver noget arbejde tolkebistand hvorfor det lokale personale fungerer som tolk.
 

Hvem er du?

  • Vi ser gerne at du har speciale i almen medicin
  • Du er engageret i dit speciale og praktisk orienteret
  • Din arbejdstilgang er fleksibel og du samarbejder godt på tværs af faggrupper
  • Som person er du åbensindet, kommunikerende og ansvarsbevidst

Aasiaat
Du vil bo i et område tæt på enestående natur og mange oplevelser til søs. Sejlture, hvalsafari, fiskeri og kajaksejlads er en naturlig del af indbyggernes hverdag. I vintermånederne vil du opleve hvordan den hvide sne og nordlyset lyser landskabet op.


Tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale

Fastansættelse er at foretrække, men vi hører også gerne fra dig hvis du, som udgangspunkt, er interesseret i et vikariat.


Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.


Rejse- og boligforhold

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.


Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster


Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem (http://www.gjob.dk/Sogjob/opfordret-ansogning?VID=201810487)

Ansøgningsfrist: 9. november 2018


Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Ove Ammitzbøll på tlf. (+299) 89 42 70 eller på e-mail: OVEA@PEQQIK.GL eller ved regionslæge Niels Steen på e-mail: NIST@PEQQIK.GL.  

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Jeanette Bjørnestad på tlf. +299 34 43 82 eller på e-mail: JELB@PEQQIK.GL.
 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads. 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Ove Ammitzbøll
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Quick-nr.
    358725
  • Indrykningsdato
    17-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Ove Ammitzbøll
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Quick-nr.
    358725
  • Indrykningsdato
    17-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.