Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Kirurgisk gastroenterologisk afsnit med høj faglighed, meget arbejdsglæde og stor patienttilfredshed søger sygeplejerske

Kirurgisk gastroenterologisk afsnit 3121, Rigshospitalet, søger sygeplejerske i 32 eller 37- timers stilling fra 1. december 2018 eller 1. januar 2019.  
 
Vores patienter opereres for sygdomme i såvel øvre som nedre del af mave-tarmkanalen; primært i elektive forløb. Særligt opereres for colorectale levermetastaser i optimerede forløb. Også patienter med abdominale katastrofer, korttarm og IBD opereres og vi samarbejder tæt med vores gastro-medicinske afdeling CA. Der foretages også ventrikelresektioner og total gastrektomi. Vi modtager akutte patienter fra traumecentret og fra andre afdelinger på Rigshospitalet. Alt i alt har vi et meget bredt speciale med komplekse patienter i alle aldre og mulighed for faglig fordybelse og udvikling. Se evt. mere på vores hjemmeside www.kir-gastro.rh.dk 
 
Vi er et erfarent ledelsesteam og en personalegruppe med høj faglighed og trivsel. Vi er en skøn, social og humoristisk afdeling! 
 
Vi tilbyder personlig og faglig udvikling, og vægter selvledelse, dialog, trivsel, åbenhed, værdier og samarbejde i gruppen højt. Vi arbejder målrettet med positiv psykologi og ser muligheder i stedet for begrænsninger. 
 
Dette søges gennem: 
  • Kommunikationstræning med fokus på lytning, anerkendelse og feedback 
  • Supervision og anerkendende kommunikation både individuelt og i grupper 
  • Ugentlige sygeplejekonference med refleksion, nytænkning og planlægning af patientforløb 
  • Uddannelse kombineret som teoretisk undervisning og læring i praksis  
  • Temadage og temapersonalemøder.  
  • Individuelle udviklingsplaner og kompetencevurdering ud fra MUS-samtaler 
  • Holdningsdiskussioner om etik og værdier 
  • Tværfaglig afsnitsledelse med daglig konference. 
  • Individuel vejledning og sparring med erfarne sygeplejersker. 
  • Mange festlige sociale arrangementer 
 
Du vil følge afdelingens introduktions- og oplæringsprogram i 4 til 6 uger med afsluttende evaluering samt deltage i interne og eksterne kurser i specialet, bl.a. introduktionskursus til afd.Cs speciale, refleksions-gruppe for nye sygeplejersker, kursus i sundhedsplatformen, stomikurser og forflytning. 
 Programmet bliver målrettet til dig af afdelingssygeplejerske Kristina Clausen og klinisk udviklingssygeplejerske/ 1.assistent Katja Bramsted. På sigt vil du blive tilbudt kirurgisk efteruddannelse, der består af 6 moduler af en uges varighed. 
 
Vi arbejder med nøglepersoner og interessegrupper indenfor flere områder som stomipleje, diabetes, smertebehandling, ernæring, fatique, kirurgiske sår og dokumentation. Vi har superbrugere til at vejlede i sundhedsplatformen. Der er mulighed for at blive nøgleperson på sigt. Vi arbejder med standardplejeplaner og kliniske retningslinjer. 
 
 
ANSÆTTELSESVILKÅR: 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn. 
 
Du har ca. 10 vagter pr. 6 uger, weekendvagt hver 3. weekend i 8-timers vagter og fleksibel arbejdstidsplan, hvor personlige ønsker søges efterkommet. 
 
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kristina Clausen 35 45 81 97, e-mail: kristina.clausen@regionh.dk eller oversygeplejerske Bo Marcel Christensen, tlf: 35 45 10 65.  
 
 
Ansøgningsfrist: 
Send ansøgning og cv via nedenstående link senest: 
Mandag den 19. november 2018, kl. 12:00. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Kristina Clausen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    214665
  • Quick-nr.
    358746
  • Indrykningsdato
    18-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet & Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Kristina Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    214665
  • Quick-nr.
    358746
  • Indrykningsdato
    18-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.