Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Palliationsenheden søger klinisk sygeplejespecialist 37 tim/uge

Palliationsenheden består af et sengeafsnit med 6 senge, hvor der modtages patienter med livstruende sygdomme, der har behov for specialiseret palliativ behandling og pleje; og et tværfagligt ambulant team som varetager hjemme- og ambulatoriebesøg.

 

Vores indsats er tilrettet et menneske med livstruende sygdom i en tidlig, sen eller terminal palliativ fase. Den palliative indsats er tværfaglig og tilpasset den enkelte patients sygdomsforløb. Forløbet har fokus på bedst mulig livskvalitet, samt længst tid i eget hjem. Samarbejdet med de pårørende er vigtigt og en naturlig del af pleje og behandling.

 

Vi arbejder i et tværfagligt team og ser en styrke i at inddrage kollegaernes kompetencer i kvalitets-  og kompetenceudvikling. Vores tværfaglige teams består af følgende faggrupper:

sygeplejersker, læger, sekretærer, psykologer, socialrådgiver og fysioterapeuter der alle har stor erfaring. Alle faggrupper deltager i personale supervision hver måned.

Vi har et tæt samarbejde med kommunerne og hospice, omkring planlægning af patientens individuelle forløb i samarbejde med både patient og pårørende.

 

Som klinisk sygeplejespecialist er du medvirkende til at understøtte afdelingens værdier, visioner, strategier og udviklingsplan. I samarbejde med områdeledelsen og de øvrige kliniske specialister i enheden, arbejder vi til stadighed på, at udvikle den evidensbaseret kliniske sygeplejepraksis. Samtidig skal du være med til at højne den kliniske sygepleje gennem undervisning, supervision, feedback og sparring mhp. udvikling af sygepleje personalets praktiske og teoretiske kompetencer.

 

Vi forventer at du kan medvirke til at afdække og identificere relevante udviklingsbehov, samt initiere og understøtte tiltag i forhold hertil. Har en fokus på sygeplejens kerneområder og er motiveret for kontinuerlig udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen. Ligesom evner til at formidle viden, såvel mundtligt som skriftligt vil blive vægtet højt.

 

Udviklingskompetencer vil blive vægtet højt, idet vi står overfor implementering og evaluering af udefunktion til patienter med både kræft og medicinsk organsvigt. Vi har mange spørgsmål som vi søger besvaret – og søger derfor en sygeplejerske med relevant videreuddannelse - gerne på kandidatniveau samt evt. med forskningskompetencer.

 

Din tid er fordelt både på deltagelse i det kliniske arbejde, og opgaver rette mod funktionen som klinisk specialist. Fordeling er 60% i klinikken og 40% med klinisk sygepleje specialist opgaver. Der er weekend vagt hver 4.weekend, hvor der er 12 timers vagter.  

 

Palliationsenheden er ledelsesmæssigt placeret under afdelingsledelsen i Urologisk afdeling, og har

egen sygepleje- og lægefaglig områdeledelse som er ansvarlig for faglig udvikling, drift og personaleledelse.

 

Stillingen er på 37 timer til besættelse snarest. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende DSR-overenskomst.    

Du er meget velkommen til at kontakte afd. sygeplejerske Marianne Hallin på telefon 38 68 96 11 for yderligere spørgsmål.  

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Ansøgningsfrist den 07.11.2018 og  samtaler vil blive afholdt onsdag 14.11.2018     


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Marianne Hallin
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214680
  • Quick-nr.
    358787
  • Indrykningsdato
    22-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Marianne Hallin
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    214680
  • Quick-nr.
    358787
  • Indrykningsdato
    22-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.