Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Sygeplejerske til ældrepsykiatrien, Afdeling for Specialfunktioner, Psykiatrien Vordingborg

Er du sygeplejerske som kan se udfordringen i at kombinere psykiatri og somatik i ældrepsykiatrien?

Leder du efter et job med spændende udfordringer og muligheder, fagligt engagement og et godt samarbejde med dygtige kolleger?

Ældrepsykiatrien søger sygeplejerske med interesse og gerne kompetencer indenfor ældrepsykiatri.

Vores afsnit har plads til 14 patienter over 70 år, med eksempelvis affektive lidelser, angst og psykoser. Nogle har ligeledes en demensproblematik og/eller en somatisk problematik. Indlæggelsestiden er i gennemsnit ca. 25 dage.
Sygeplejen er helhedsorienteret og med fokus på patientinddragelse og pårørendesamarbejde, for at finde de bedste løsninger i komplekse patientforløb.

Vi har et tæt samarbejde med andre faggrupper og sektorer for at sikre sammenhæng vores patientforløb. Vi vægter udvikling og kvalitet højt, så vi har tre specialuddannede sygeplejersker i psykiatri, en som er i gang med uddannelsen og stiler mod at få uddannet flere.

Du kan læse mere ved at klikke her.

Vi søger en sygeplejerske
37 timer, i blandede vagter. Primært dagvagt, med ca. seks aftenvagter på et otte ugers rul. Men der er også mulighed for andet timetal eller for at imødekomme et ønske om anden vagtsammensætning. Der arbejdes hver anden weekend.

G2 har et tværfagligt personale, med læger, sygeplejersker, assistenter, pædagog, socialrådgiver, fysioterapeut og ergoterapeut, vi er uddannelsessted for både social og sundhedsassistent elever og sygeplejestuderende

Vi søger dig, hvis du er
uddannet sygeplejerske, enten har du erfaring fra psykiatri eller også har du lyst og mod på at lære et nyt speciale.
tager udgangspunkt i patienten og dennes behov og medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient
kan se udfordringen i kombinationen psykiatri, somatik og sociale problemstillinger.
er faglig engageret og brænder for at bidrage til afsnittets faglige udvikling, og har interesse for at søge ny viden.

Vi kan tilbyde dig

  • En god introduktion til psykiatrien og mentorordning i vores afsnit
  • Et afsnit som det er lykkes med forebygge tvang, så vi har et bæltefrit afsnit. Vi arbejder med Safewards, relationer og deeskalering og vi tager afsæt i den enkelte patients situation
  • En travl og udfordrende hverdag i et spændende speciale med engagerede og fagligt velfunderede kollegaer
  • Fast supervision ved psykolog, undervisning i sygeplejefaglige emner
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, og uddannelse indenfor særlige ansvarsområder

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme på uforpligtende besøg og rundvisning i afsnittet eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos konstitueret afdelingssygeplejerske Connie Udsen, 93 57 66 36.

Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 28.10.18

Ansættelsessamtaler 30.10.18

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Connie Udsen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004620
  • Quick-nr.
    358793
  • Indrykningsdato
    22-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Connie Udsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004620
  • Quick-nr.
    358793
  • Indrykningsdato
    22-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.