Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

UDDANNELSESSTILLINGER - SPECIALUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGISK SYGEPLEJE PÅ FYN

Ønsker du at være blandt de dygtige kliniske sygeplejersker, med bred kompetenceprofil og stor selvstændighed - så er specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje lige noget for dig. 
 
1. februar 2019 er der ledige uddannelsesstillinger for sygeplejersker, der ønsker specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje på Fyn. 
 
Uddannelsesstillingerne er fordelt med følgende hoveduddannelsessteder:  
OUH Odense Universitetshospital og OUH Svendborg Sygehus. 
 
Specialuddannelsen er et formaliseret uddannelsesforløb, i regi af Specialuddannelsesrådet i Region Syddanmark og er koordineret på landsplan mellem øvrige regioner. Specialuddannelsen består af uddannelse i klinisk praksis samt en teoretisk del der afsluttes med en skriftlig landsprøve.  
Som kursist skal der påregne en del læsning gennem hele uddannelsen. 
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig problemløsende og patientfokuseret opgave. 
 
Ansøgere, der netop har afsluttet specialuddannelsen i intensiv sygepleje, kan ikke påregne ansættelse i uddannelsesstilling til specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. 
 
Vær opmærksom på at pr. 01.09. 2019 er kravet for påbegyndelse af uddannelsen:  
Bestået dansk eller udenlands eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og metode på diplomniveau.  
 
Specialuddannelsens struktur: 
  • En 6 måneders introduktionsperiode giver adgang til den formaliserede specialuddannelse på 18 måneder. Den samlede uddannelsesvarighed er således 24 måneder. 
  • I uddannelsesforløbet er der rotation mellem de forskellige anæstesiologiske specialer og minimum 6 uger på et opvågningsafsnit samt 6 uger på et andet sygehus. (transportudgifter afholdes af kursisten). 
  • Der er i løbet af specialuddannelsens første 6 måneder ca. 200 timers formaliseret teoriundervisning. Undervisningen foregår på nuværende tidspunkt på Odense Universitetshospital. I slutningen af kurset er der på nuværende tidspunkt 3 dages simulationstræning på et af regionens sygehuse (transportudgifter afholdes af kursisten). 
  • Teoriundervisningen afsluttes med en skriftlig landsprøve som bedømmes efter 7-trins skalaen. 
  • Under uddannelsen arbejdes der med kompetencevurderinger (fokuserede praksisbeskrivelser kompetencekort og N-ANTS) 
  • Specialuddannelsen afsluttes med en skriftlig sygeplejeopgave der bedømmes bestået ikke bestået 
  • I hele uddannelsen er der løbende vejledning, supervision og undervisning i klinisk praksis. 
  • For hvert speciale er der tilknyttet kliniske vejledere, som arbejder tæt sammen med kursisten. 
 
Kvalifikationer til uddannelsesstilling:  
  • Dansk autorisation som sygeplejerske. 
  • Krav mindst 2 års klinisk erfaring, svarende til fuldtidsansættelse, i sygehusafdeling(er)  
  • Gerne fra afdelinger hvis funktionsområde er rettet mod det anæstesiologiske speciale. 
 
Vi tilbyder:  
  • Et spændende, udviklende og udfordrende uddannelsesforløb med en afvekslende arbejdsdag. 
  • Et formaliseret uddannelsesforløb under gode vilkår med løbende undervisning, supervision og vejledning. 
  • Konstant faglig udvikling og personlige dygtiggørelse. 
  • Mulighed for at koncentrere sig om én patient ad gangen.  
  • Tæt fagligt / tværfagligt teamsamarbejde omkring patienten. 
  • Mange jobmuligheder efter endt uddannelse. 
 
Vi forventer at du: 
  • Udviser kliniske færdigheder på kompetent måde, og har minimum 2 års klinisk erfaring efter endt sygeplejeuddannelse – gerne i kirurgisk område. 
  • Er indstillet på et struktureret uddannelsesforløb med målbeskrivelser, evalueringer, fokuseret læring og kompetencevurdering. 
  • Er indstillet på et uddannelsesforløb med en del teoretisk læsning, hjemmeopgaver, prøver og afsluttende skriftlig opgave. 
  • Er uddannelsesparat, engageret og klar til at tage medansvar for egen uddannelse. 
  • Udviser kollegialt engagement og er en positiv og dynamisk samarbejdspartner. 
  • Er robust, fysisk og psykisk stærk.  
  • Evner hurtig omstilling. 
  • Evner at skabe en god patientkontakt på kort tid. 
 
Har du spørgsmål om uddannelsesstillingerne kan du kontakte: 
Klinisk Uddannelseskoordinator Lene Toftager, Afdeling V, OUH Odense Universitetshospital, telefon 6541 3415. 
Uddannelsesansvarlig Anæstesisygeplejerske Gro Kjær, Afdeling V, OUH Svendborg Sygehus,  telefon 2138 0535. 
 
Du kan læse mere om specialuddannelsen på: https:// www.rsyd.dk/wm492706     
 
I ansøgningen SKAL angives hvilket sygehus, der ønskes som hoveduddannelsessted. 
 
Børneattest skal indhentes i forbindelse med ansættelsen. 
 
Ansøgere skal påregne, at dele af den kliniske praksis vil foregå på andre fynske sygehuse/sygehusenheder. 
 
 
Hvis du ønsker at høre mere om uddannelsen, vil der blive afholdt informationsmøde på hver matrikel: 
 
OUH Odense Universitetshospital 
Den 06/11-2018 kl. 16.00 – 18.00 
Sted: Simulationscentret. Odense Universitetshospital, indgang 50  
 
OUH Svendborg 
Den 07/11-2018 kl. 15.00 – 16.30 
Sted: Atrium1. Indgang 85, 3 sal – tilmelding nødvendig til Gro Kjær senest den.02/11-2018
 
Ved informationsmøderne vil der være klinisk vejleder, anæstesikursist, uddannelsesansvarlig sygeplejerske og uddannelseskoordinator til stede; så her kan du få en snak om specialuddannelsen.  
 
Det vil være muligt at have en følgedag i et anæstesiafsnit i afdeling V. Dette aftales nærmere med det enkelte uddannelsessted. 
 
Bemærk at ansøgningsfristen er den 11.11.2018  
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Sys Valentin Clausen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    205434
  • Quick-nr.
    358799
  • Indrykningsdato
    24-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Sys Valentin Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    205434
  • Quick-nr.
    358799
  • Indrykningsdato
    24-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.