Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Radiograf søges til Aarhus Universitetshospital, Røntgen og Skanning

Er du vores nye MR radiograf?
På Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital, afsnit 6/7 MR, søger vi en uddannet radiograf med MR kompetencer. Stillingen er på 37 timer pr. uge og med ansættelse 1.januar 2019.

Røntgen og Skanning er i dag geografisk beliggende på to matrikler i Aarhus. I foråret 2019 samles den sidste del. Røntgen og Skanning vil derefter består af 8 afsnit. Fordelt i en Nord-, Øst- og en Sydlig del på Aarhus Universitetshospital. Afsnit 6/7 MR er fordelt 2 steder på Aarhus Universitetshospital – afsnit 6 som er beliggende i den østlige del og afsnit 7 i den sydlige del af Aarhus Universitetshospital. Røntgen og Skanning beskæftiger ca. 400 ansatte, og udfører årligt ca. 350.000 undersøgelser.

Vores vision er at tilhøre eliten. Vi ønsker at være patientens og de fagprofessionelles sikre valg. Radiograffaglig forskning og udvikling vil indgå som en naturlig del af din hverdag på afdelingen.

I afsnit 6/7 MR udfører vi alle former for MR-skanninger. Desuden har vi anæstesifunktion i forbindelse med et stort antal undersøgelser af børn, klaustrofobe og patienter med pacemaker.

Afsnit 6/7 MR, råder over 6 MR-skannere, hvor nogle af skannerne deles med Klinisk Institut under Aarhus Universitetet.
I afsnit 6 betjener vi en GE 1,5T, en Philips 1,5T, en Siemens 1,5T og en Siemens 3T.
I afsnit 7 betjener vi en Philips 1,5T og en Siemens 3T.

Som radiograf i afsnit 6/7 MR, kommer du til at arbejde med en bred vifte af MR skannere og du vil bliver du en del af en plejegruppe, som lige nu tæller 17 erfarne MR brugere. Vi arbejder løbende med optimering af protokoller og patientforløb i tæt samarbejde med afsnittets øvrige personalegrupper. Afsnit 6/7 har udvidet åbningstid på alle hverdage og åbent i weekenden. Du skal forvente en arbejdstid på hverdage mellem 7.30-22.00 og i weekenden 07.30-15.00. Vagtlængden varierer mellem 7,5 -12 time.
 
Du vil blive en del af et uddannelsesmiljø for både radiografer, radiologer og forskere og vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i klinisk uddannelsesforløb.
 
 
 vores forventninger til dig
  • du har en bred MR-erfaring eller lyst til at udfolde den  MR viden du har yderligere  
  • du har højt fagligt engagement med fokus på kvalitet og det gode patientforløb
  • du er fleksibel og har et positivt livssyn
  • du skal kunne overskue omstillinger i løbet af dagen, og kunne holde hovedet koldt, når dagsprogrammet tager en uventet drejning
  • du har lyst til faglig og personlig udvikling
  • du er en god samarbejdspartner, som har respekt for tværfaglighed og beslutninger
 
Samarbejdet På MR-afsnittet er præget af en humoristisk og uformel omgangstone hvor et åbent, inspirerende og udviklende arbejdsmiljø er i højsædet.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til
Afdelingsradiograf Helle Darø på 40 46 55 75 eller på helldaro@rm.dk
Tillidsrepræsentant for radiograferne Tau Vendelboe tauvende@rm.dk

Ansøgningsfrist torsdag den 23. november 2018.
Samtalerne forventes afholdt i uge 48, 2018.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helle Gloggengiesser Darø
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    15127
  • Quick-nr.
    358824
  • Indrykningsdato
    23-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Helle Gloggengiesser Darø
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    15127
  • Quick-nr.
    358824
  • Indrykningsdato
    23-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.