Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Bioanalytiker eller laborant med lyst til at arbejde med forskning og ældre akutindlagte patienter

Klinisk Forskningscenter på Amager og Hvidovre Hospital søger en initiativrig forskningsinteresseret bioanalytiker eller laborant med lyst til at arbejde med udvikling af patientforløbet for ældre akutindlagte patienter i projektet optiNAM. OptiNAM er et studie, som omhandler optimering af behandlingen i forhold til medicin og underernæring under indlæggelse og efter udskrivelse blandt ældre akutindlagte patienter.   
 
Du trives i et tværfagligt, travlt og til tider uforudsigeligt miljø. Du er tryg ved arbejde både i en akutmodtagelse, i et forskningslaboratorie og i patienternes eget hjem, da vi også undersøger effekten af indsatsen efter udskrivelsen fra hospitalet.  
 
I tæt samarbejde med optiNAM’ projektledere, vil dine opgaver omfatte: 
  • Rekruttering af patienter i Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital 
  • Blodprøvetagning og spørgeskemaundersøgelser 
  • Vedligeholdelse af forsøgslog og datadokumentation 
  • Præparering og analysering af prøver 
  • Koordinering af aktiviteter på tværs af projektet  
Vi forventer, at du interesserer dig for forskningen og at du har solid erfaring med prøvetagning i en travl klinisk hverdag. 
 
Kommunikation er din stærke side. Du er venlig og imødekommende, og evner patientkommunikation på et højt niveau. Du arbejder struktureret, er erfaren IT-bruger og måske har du erfaring med Sundhedsplatformen eller andre online-journalsystemer. 
 
Du kan være nyuddannet eller erfaren, og gerne med erfaring fra kliniske studier, men vigtigst er, at du har lyst til at lære nyt, er fleksibel og er god til at finde løsninger, når behovet opstår. 
 
Det vil være en fordel hvis du har kørekort, men ikke et krav. 
 
Om os 
Du vil komme til at arbejde i et spændende forskningsmiljø og vil indgå i gruppen af bioanalytikere og andre specialister, der arbejder med forskning på tværs af faggrupper og afdelinger. Vi er et tværfagligt forskningscenter, hvor både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, humanbiologer, farmaceuter, statistikere og andre faggrupper samarbejder for at forbedre diagnostik og behandling. Vi arbejder på at udvikle viden, der kan optimere patientforløb - lige fra grundvidenskabelig forskning til implementeringsforskning, hvor vi gennem forskellige metoder for screening identificerer patienter med forhøjet risiko for sygdom og udvikler individuelt tilpassede forebyggelsesstrategier. Vi har et særligt fokus på ældre og aldring, akutindlagte og multisyge patienter samt familier, der lever med arvelig risiko for at få kræft.   
 
Vil tilbyder dig en 1-årig projektansættelse på fuld tid fra 1. januar 2019 eller snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og uddannelse.  
 
Ansøgning og henvendelse 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektlederne for optiNAM; ph.d.-stud. Aino Leegaard Andersen på aino.leegaard.andersen@regionh.dk eller 38 62 67 19 samt ph.d.-stud. Morten Baltzer Houlind morten.baltzer.houlind@regionh.dk eller 28 83 85 63. 
 
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV samt relevant uddannelsesbevis via nedenstående link senest den 15. november 2018. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48, 2018. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Lea Parmark
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    214735
  • Quick-nr.
    358866
  • Indrykningsdato
    24-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Lea Parmark
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    214735
  • Quick-nr.
    358866
  • Indrykningsdato
    24-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.