Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til retspsykiatrisk lukket afsnit SL8, Psykiatrisygehuset Slagelse

 

Kom og bliv en del af det fantastiske afsnit på SL8 – et sted med godt arbejdsmiljø!

Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale. Da vores patienter er indlagt gennemsnitlig 5-6 år giver det personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingsforløb. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang (Opgave Styret), hvor der er fokus på systematik og struktur. Ligeledes er gennemsigtighed og medinddragelse af patienterne og pårørende høj prioriteret. Da vi vægter relationen til vores patienter meget højt har vi derfor også en anerkendende tilgang til misbrugsproblematikker og behandling. Dette går fint i tråd med mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk behandling (MBM), som vi på SL8 er de første i retspsykiatrien til arbejde ud fra.

Vi arbejder med fakta og anvender et grafisk udtryk til underbygningen af behandlingstiltag. Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelse er hos os baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør skal skabe værdi for patienterne.

Du vil som sygeplejerske få mulighed for at præge den allerede gode udvikling i afsnittet i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, som består af sygeplejersker og assistenter, plejer, socialrådgiver, læger, pædagoger, sekretær, psykolog, fysio- og ergoterapeuter, som alle er ansat i afsnittet. Vi har organiseret os i selvkoordinerende teams, der tager beslutninger og koordinerer egne patientforløb. Sammen skaber vi rammerne for en moderne behandling. 

Vi forventer

  • At du kan være med til at understøtte vores tilgang 
  • At du har en konstruktiv tilgang til problemløsning
  • At du kan planlægge patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team
  • At du deltager i kompetenceudviklende kurser samt vores psykofysiske træningsprogram

I Afdeling for Retspsykiatri er der risiko for fysisk håndtering af patienter, hvilket du skal gøre dig overvejelser om, inden du søger. Sikkerhed er noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt at skabe meget sikre og trykke rammer for både patienter og personale.

Med udgangspunkt i vores forpligtelse til at være bemandet døgnet rundt forsøger vi også at finde løsninger, som også kan tilgodese personales individuelle behov.

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et intensivafsnit.

Retspsykiatrien Region Sjælland består af lukket afsnit SL8 med 14 pladser, tre yderligere lukkede afsnit med 12 pladser hver og Sikringsafdelingen med tre afsnit á 10 pladser samt Retspsykiatrisk Opsøgende Team. Vi behandler primært patienter med dom til anbringelse og som har behov for indlæggelse med henblik på stabilisering eller rehabilitering. 

Rammer for stillingen
Stillingerne er ledige efter aftale. Vi søger en sygeplejerske på 32 - 37 timer pr. uge i skiftende vagter, der kan arbejde hver anden weekend og med mulighed for vagtforskydning. Du kan være med til at præge dine ønsker.

Vil du vide mere om stillingen eller lave aftale om et uforpligtende besøg i afsnit SL8, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Henriette ben Hannine, 93 56 68 76 eller koordinator Anni Stanislaw, 93 56 68 62.

For at læse mere om Opgave Styret se vores hjemmeside http://www.opgavestyret.dk/. Desuden har vi en erhvervside på Facebook under Regional afdeling for Retspsykiatri, hvor du kan læse meget mere om afsnittet.

Ansøgningsfrist 31.01.19

Samtaler afholdes løbende

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Henriette Koreischi
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    004374
  • Quick-nr.
    358951
  • Indrykningsdato
    25-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Henriette Koreischi
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    004374
  • Quick-nr.
    358951
  • Indrykningsdato
    25-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.