Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Lægesekretær til Psykiatrisk Akutmodtagelse, Psykiatrien Øst, Roskilde

 

Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM) i Roskilde søger pr 01.01.19 en lægesekretær til varetagelse af sekretær opgaven i Akutmodtagelsen i timerne fra kl. 14-20 på hverdage.

PAM består af 12 akutte modtagepladser, hvoraf de otte fungerer som åbne skadepladser og fire fungerer som en separat højtskærmet enhed. Vi har årligt ca. 4000 personlige henvendelser fra såvel børn, unge, voksne og ældre og har derfor tæt kontakt til en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere.

PAM har en stor, erfaren og engageret personalegruppe. Plejepersonalet består af social- og sundhedsassistenter, plejere og sygeplejersker. Herudover har vi en større gruppe af yngre læger, der på skift varetager forvagts-funktionen og to overlæger. Den daglige ledelse af PAM varetages af afsnittets overlæge, afdelingssygeplejerske og souschef.

Sekretær-funktionen i PAM består aktuelt af to fuldtids lægesekretærer. Vi søger nu en sekretær til varetagelse af sekretæropgaven i akutmodtagelsen fra kl. 14-20 på hverdage. Opgaven er mangfoldig men kan kort beskrives som modtagelse og registrering af patienter i akutmodtagelse, varetagelse af telefon opgaven, varetagelse af SP funktionen, herunder retning af fejllister mv. Der kan med tiden blive uddelegeret administrative opgaver til funktionen efter skøn og interesse for ansøger.

Vi tilbyder

En udfordrende, travl og varieret arbejdsdag i et miljø præget af tæt samarbejde med ledelsen, plejepersonalet og de øvrige sekretærer, fokus på opgaven og med godt humør.

Der er både fælles- og lokal introduktion til alle væsentlige områder. Løbende kurser i psykofysisk træning, hjertestopbehandling, brandøvelse og kurser i katastrofeberedskab. Herudover kurser rettet specifikt mod sekretærgruppen.

Dine kvalifikationer

Du skal være uddannet lægesekretær med erfaring fra hospitalsvæsnet og skal have kendskab til SUNDHEDSPLATFORMEN.  Du skal være mødestabil og have talent for respektfuld kommunikation og samarbejde. Du er effektiv, initiativrig, fagligt velfunderet med trang til at gøre tingene ordentlig.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og måske et uforpligtende besøg i vores afsnit, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Ulla Falkner, 51 71 49 04, uf@regionsjaelland.dk.

Vi har brug for at kunne kontakte to referencer fra ledelsesfunktion i det tilfælde, hvor vi påtænker ansættelse.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    004669
  • Quick-nr.
    358972
  • Indrykningsdato
    26-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    004669
  • Quick-nr.
    358972
  • Indrykningsdato
    26-10-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.