Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Fast nattevagt søges til specialiseret døgnafsnit for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup

Fast nattevagt søges til specialiseret døgnafsnit for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup 
 
Psykiatrisk Center Ballerup søger 1 social -og sundhedsassistent i en fast stilling, med interesse for behandlingen af spiseforstyrrelser. Stillingen er på 28-32 timer pr. uge med weekendvagt i ulige uger. 
 
 
Om specialiseret sengeafsnit 14 
Døgnafsnit 14 er etableret i 2013 og behandler primært patienter med moderat til svær anorexia nervosa. Vi har plads til 16 patienter med behov for døgnindlæggelse af kortere varighed ca. 12- 16 uger.  
I midt Marts 2018 blev al behandling af spiseforstyrrelser i region Hovedstadens Psykiatri flyttet til PC Ballerup, i helt nye lækre bygninger. I centret samles 120 erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning, klinikbaseret forskning og stærkt fokus på forløbsledelse og gode overgange. Det samlede center kommer til at udgøre et stort psykoterapeutisk ambulatorium, et dagsafsnit og to sengeafsnit med i alt 27 sengepladser. 
 
Afsnittet er et åbent afsnit, der arbejder ud fra en faseopdelt behandling, hvor patienterne kender behandlingen via et udførligt behandlingsprogram som udleveres ved indlæggelsen. Afsnittet tilbyder endvidere intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper. Overordnet arbejdes der med elementer fra kognitiv terapi og dialektisk adfærdsterapi. Dette Indeholder blandt andet følgende elementer: Normalisering af vægt og spisemønstre, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk komorbiditet, terapi/støtte til indsigt i tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation til behandling under og efter indlæggelsen.  
 
Det er derfor vigtigt, at du har interesse for psykiatri, og at du selv er psykisk robust, tydelig og rolig.    
Vi tilbyder god og grundig introduktion med relevant oplæring. Der er ugentlig undervisning og der er supervision hver 14.dag.  
 
Vi er et tværfagligt team bestående af læger, psykologer, diætister, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og en sekretær. Afsnittet fungerer desuden også som et forskningsafsnit, hvor forskningen er integreret i klinikken 
 
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet: 
Sikre kvalitet og medvirker til at udvikle afsnittet i forhold til at skabe gode, sammenhængende patientforløb. 
Medvirker til, at patientbehandlingen i afsnittet er i overensstemmelse med afsnittets og Region Hovedstadens Psykiatris krav, mål, visioner og værdier 
Psykoedukation til patienter  
Motiverende samtaler 
Udarbejdelse af tværfaglige patientplaner 
Administrative opgaver – eks. Bestille blodprøver, gøre klar til nye patienter, klargøre velkomstmappe osv.   
 
Vi tilbyder 
En engageret personalegruppe med høj faglighed  
Supervision 
Specialeoplæring, herunder sparring og undervisning 
Mulighed for at påvirke udviklingen og behandlingen af spiseforstyrrelser 
Et udviklingsorienteret og faglig inspirerende arbejdsmiljø  
Arbejde i den største spiseforstyrrelses klinik i Danmark 
Være en del af et forskningsmiljø 
 
Vores forventninger til dig
Du er social – og sundhedsassistent 
Du er udadvendt, engageret og faglig dygtig 
Recoveryorienteret tilgang 
Medicinkompetence er en fordel men ikke et krav 
Du er en god samarbejdspartner  
Bidrager til et godt arbejdsmiljø  
Du har mod og lyst til at lære vores speciale at kende                
 
 
Ansættelsesvilkår:  
Stillingen er til besættelse pr 1.1.19. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for social –og sundhedsassistenter. 
 
Ansøgningsprocedure  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tine Holden på tlf: 38645067 eller Souschef Sandie Simonsen tlf: 38645066 
 
Ansøgningsfrist: 
Send ansøgning og CV via nedenstående link senest den 23/11 – 2018 kl. 08.00. Vi forventer at afholde samtaler den 27/11-18 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Tine Bresson Holden
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    215024
  • Quick-nr.
    359448
  • Indrykningsdato
    07-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Tine Bresson Holden
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    215024
  • Quick-nr.
    359448
  • Indrykningsdato
    07-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.