Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Lægesekretær søges til nyoprettet stilling i Onkologisk Klinik

Genopslag.
 
Vi ønsker os en kollega, der arbejder målrettet og professionelt. Du har lyst og evne til at indgå i en stilling, hvor du dels håndterer opgaver i forhold til lægernes ansættelser og registrering i tjenestetid dels bidrager driftsmæssigt ind i sekretærgruppen. Stillingen er til besættelse 1. januar 2019 og er på 35-37 timer ugentligt.  
 
Onkologisk klinik er en højtspecialiseret universitetsafdeling i Region Hovedstaden, som varetager alle former for medicinsk behandling og strålebehandling af voksne patienter med kræft. En af vores visioner er patientoplevet kvalitet, hvorfor vi i høj grad har fokus på systematisk patientinddragelse.  
Vi har organiseret os i 5 diagnoserelaterede teams og har 4 teams, der går på tværs af diagnoser.  
 
Den ledige stilling er nyoprettet, hvorfor du i høj grad skal være med til at sætte dit præg på dine fremtidige arbejdsopgaver. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at indgå i en stilling, hvor du i et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige- og vagtansvarlige overlæger håndterer lægernes ansættelser og arbejdstidsplanlægning. Du vil i mindre grad indgå i et af vores teams med driftsmæssige lægesekretæropgaver.  
 
Du bliver en del af en stor sekretærgruppe, som er i rivende udvikling. Vi indfører i november et ”personligt sekretær/teamkoncept”, således at alle sekretærer følger ”egne patienter”. Vi lægger derfor vægt på, at du vil indgå i og udvikle vores nye arbejdsgange, og du samtidig er udadvendt, imødekommende og SP-minded.  
 
Vi tilbyder dig  
• En inspirerende hverdag, hvor du står for den administrative del af lægernes ansættelser og registrering i Tjenestetid.  
• En travl og professionel arbejdsplads med gode sparringspartnere.  
• Individuelt planlagt introduktion.  
• Mulighed for faglig og personlig udvikling.  
• En samlet sekretærgruppe på ca. 36 sekretærer, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsæde.  
 
Vi forventer, at du  
• Er uddannet lægesekretær.  
(godkendt uddannelse i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK).  
• Er rutineret IT-bruger, med kendskab til Sundhedsplatformen og Tjenestetid.  
• Ønsker at udvikle dig.  
• Evner at kommunikere på en anerkendende og empatisk måde.  
• Er serviceminded, engageret og tænker udvikling frem for problemer.  
• Smiler og bevarer overblikket, også når du har travlt.  
• Er ambitiøs på klinikkens vegne, og derfor optræder professionel, venlig og imødekommende.  
 
Du er velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Mie Dieringer for yderligere information på telefonnummer: 35 45 80 59. Spørgsmål kan også rettes til koordinerede superbruger Anita Filrup på telefonnummer: 35 45 63 66.
 
Ansøgningen sendes via link og ansøgningsfristen er den 22. november 2018 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler foregår i uge 48.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mie Pia Dieringer
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    215028
  • Quick-nr.
    359465
  • Indrykningsdato
    08-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mie Pia Dieringer
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    215028
  • Quick-nr.
    359465
  • Indrykningsdato
    08-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.