Klinisk vejleder til højt specialiseret sengeafsnit for spiseforstyrrelser
Vil du arbejde i et afsnit, som rummer både somatik og psykiatri – og brænder du for arbejdet med studerende og elever – så har vi en spændende stilling til dig.
Rammerne som klinisk vejleder lægger sig op ad forhåndsaftalen med DSR om 5–6 timer pr. studerende pr. uge, og du indgår i et fagligt stærkt netværk med de øvrige kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige i centeret, som sammen varetager og udvikler den pædagogiske opgave. Funktionen giver et fast årligt tillæg. I centeret er intensionen at der er 2 kliniske vejledere i hvert afsnit. I afsnittet er der 2 praktikvejledere som primært er ansvarlige for elevuddannelsen, men I indgår i et samarbejde om opgaven ift. uddannelse af prægraduate og udvikling af afsnittets læringsmiljø.
Stillingen er på 37 timer ugentligt i blandede vagter, og med arbejde hver 2. weekend. Den er ledig fra d. 1. december 2018 eller snarest derefter.
Om afsnittet:
Døgnafsnit 3 behandler patienter med svær anoreksi, som ofte er langvarig og med høj grad af comorbiditet. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden, men også fra Region Sjælland og resten af landet. Der er plads til 11 patienter med behov for døgnindlæggelse, hvoraf de 4 af sengene er intensive pladser, hvor patienterne har brug for mere intensiv behandling både somatisk og psykiatrisk.
Overordnet arbejdes der med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk comorbiditet, terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling både under og efter indlæggelsen. Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Vi tilbyder målrettet støtte til patienterne omkring udslusning i tæt samarbejde med kommuner og andre behandlingsinstitutioner.
Du vil bruge dine sygeplejefaglige og pædagogiske kundskaber til at understøtte patientens forandringsproces, med de opgaver som er forbundet med dette. Det er derfor vigtigt, at du har interesse for psykiatri, og at du selv er psykisk robust, rolig og tydelig samt kan agere rollemodel i spisesituationen.
Arbejdsopgaver:
-
Måltidsforberedelse og støtte til spisning
-
Primær kontaktperson for 1 – 2 patienter
-
Miljøterapeutisk arbejde & motiverende samtaler
-
Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter
-
Vejledning af 8-10 studerende pr. år
Vores forventninger til dig:
-
Er uddannet klinisk vejleder
-
Møder det enkelte menneske med ligeværd og respekt og er ansvarlig og omhyggelig i dit arbejde
-
Kan planlægge et progredierende læringsforløb, udpege relevante og mulige læresituationer samt vejlede i nære patient situationer
-
Kan vejlede og formidle psykiatrisk sygepleje
-
Kan vejlede, uddelegere og rådgive de øvrige sygeplejersker i afsnittet i relation til deres uddannelsesmæssige forpligtigelse overfor studerende
-
Har en god og klar kommunikation til og med patienter, pårørende, samarbejds- og arbejdskollegaer
-
Gerne kendskab og lyst til at arbejde med dialektisk adfærdsterapi
-
Er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team, men at du er tryg ved at arbejde selvstændigt, og du har lyst til udvikling og forandring
-
Kan agere og holde hoved koldt i akutte situationer
Vi tilbyder dig:
-
Et afsnit som arbejder med DAT, individuelt og i grupper
-
Ugentlig supervision og undervisning
-
Et engageret tværfagligt team med høj faglighed og godt humør
-
En mangfoldig personalegruppe i forhold til alder, erfaring og uddannelse som trives godt sammen
-
Et afsnit med fokus på det gode arbejdsmiljø og løbende forbedringer, hvor du som medarbejder har stor indflydelse
-
Et godt samarbejde med afsnittets øvrige medarbejdere omkring uddannelse af studerende og elever
-
Et godt samarbejde med Centrets uddannelsesansvarlige sygeplejerske og kliniske vejleder fra øvrige afsnit på centret
-
Deltagelse i fagligt netværk for klinisk uddannelse på centret
Ansættelsesvilkår
-
Stillingen er til besættelse fra d. 1. december 2018 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist: 26. november 2018 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. & 28. november 2018
Du er velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Pia Husum Rosenkrantz Jeppesen på mobil: 24634534, for at høre mere om stillingen og rekvirere funktionsbeskrivelse.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Maglevænget 2, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Pia Husum Rosenkrantz Jeppesen - Stillingstyper
Klinisk vejleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2018 - Regionens jobnr.
215084 - Quick-nr.
359574 - Indrykningsdato
09-11-2018 -
Ansøgningsfrist
26-11-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×