Region Midtjylland

AUH Afd Q - Sengeafsnit Q1

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Afd. for Depression og Angst, sengeafsnit 5 søger sygeplejersker

Sengeafsnit 5 søger pr. 1/1-19  eller snarest muligt herefter sygeplejersker til faste stillinger i blandet vagter, 37 timer/ugen.
 
Pr. d. 22/11-18 bliver Q1, Risskov, til sengeafsnit 5, Skejby. I den forbindelse øges afsnittet til 24 senge og dermed følger også en opnormering blandt plejepersonalet. Vi søger derfor sygeplejerske med interesse for det psykiatriske felt, som ønsker at blive en del af vores personalegruppe.  
 
Sengeafsnit 5 er et skærmet, specialiseret sengeafsnit som primært behandler patienter med affektive lidelser – hovedsagelig patienter med unipolar depression, personlighedsforstyrrelse samt spiseforstyrrelse.  Sengeafsnit 5 har subspeciale i personlighedsforstyrrelse, hvilket både favnes i de almene teams samt i KISS teamet. Det betyder at vi både har korte og længere patientforløb samt følger flere patienter over en længere periode – det kan være ambulant og under indlæggelse.
 
Vi arbejder med relations behandling, nedbringelse af tvang, safewards og miljøterapi – alt sammen i et tværfagligt samarbejde. Personalet i sengeafsnit 5 er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, ergoterapeuter, plejere, en pædagog og social- og sundhedsassistenter. Herudover er der tilknyttet tværfaglige samarbejdspartnere bestående af læger, psykologer, sekretærer, fysioterapeuter, peer-medarbejdere og socialrådgivere. I sengeafsnit 5, samarbejder vi primært med Enhed for Personlighedsforstyrrelse og Klinik for Depression og Mani.
 
Vi står foran en meget spændende periode og håber du har lyst til at være med til at præge psykiatrien på Aarhus Universitets Hospital, Skejby.
 
Vi søger sygeplejersker, der har:
  • Psykiatrisk erfaring
  • Tålmodighed og rummelighed
  • Overblik og lyst til både at samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Evne til at engagere og inspirere både patienter og kollegaer
  • Lyst og engagement til at arbejde med spiseforstyrrede og selvskadende patienter samt deltage i et positivt og udfordrende arbejdsmiljø.
 
Vi kan tilbyde:
  • Samarbejde i teams, hvor respekt og faglighed er i højsæde
  • Supervision 3 gange om måneden.
  • En positiv tilgang til arbejdsopgaverne
  • Fleksibelt og moderne arbejdsmiljø
  • Mentorordning
  • Uddannelsesprogram, og sygeplejefaglig vejledning en gang om måneden.
 
Afsnittet er desuden uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentselever, medicinstuderende, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Hanne Holm eller souschef Stine Baltzer Bruun på telefon: 78 47 22 10.
 
Ansøgningsfrist d. 2/12-18. Ansættelsessamtalerne ved foregå i uge 49 og 50.








Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Anne Roum Wolthers
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    15422
  • Quick-nr.
    359702
  • Indrykningsdato
    14-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Anne Roum Wolthers
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    15422
  • Quick-nr.
    359702
  • Indrykningsdato
    14-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.