Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 7, 2100 København Ø

Applikationskoordinatorer til sektionen Ambulatorie i Sundhedsplatformen

Går du med et ønske om at være med til at påvirke, hvordan Sundhedsplatformen skal udvikle sig? Så har du nu muligheden for at blive en del af et team fuld af dygtige medarbejdere, som alle arbejder sammen om at drifte og udvikle Sundhedsplatformen. Vi søger både en medarbejder med viden om MedCom og en medarbejder med kendskab til arbejdsgangene i ambulatorierne, som vil være med til at fejlrette og bygge nyt i Sundhedsplatformen. Begge stillinger er beskrevet herunder.  
 
MedCom administrator til sektionen Ambulatorium  
 
I sektionen sikrer vi bl.a., at der via medcom-standard sendes besked til f.eks. egen læge eller kommune, når en patient udskrives fra hospitalet. Denne funktionalitet i Sundhedsplatformen skal følge med og bygges til, når kravene eller reglerne laves om på landsplan. Det søger vi en medarbejder, som kan og vil hjælpe med.  
 
Om dig  
 
Vi har brug for en ildsjæl, der ved en masse om henvisninger, advis’er til og fra primær sektor samt de kliniske arbejdsgange i ambulatoriet, og som ikke er bange for at springe ud i nye udfordringer og lære nyt samtidig med, at du er en teamplayer med godt humør.  
 
Vi forestiller os, at du:  
  • har praktisk erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen  
  • eventuelt har en certificering fra Epic, gerne EpicCare Link eller Ambulatory  
  • har erfaring med at hjælpe kollegaer med at bruge og løse problematikker i SP  
  • har gode kommunikationsevner og lyst til at bruge dem  
  • har evner til at prioritere opgaver i en travl hverdag  
 Applikationskoordinator til sektionen Ambulatorium
 
Vi har også en ledig stilling, som går ud på at udvikle og vedligeholde den del af Sundhedsplatformen, der handler om de kliniske arbejdsgange i ambulatorierne. Vi har specifikt brug for dig, som kender arbejdsgangene i ambulatorierne og er vant til at arbejde med Sundhedsplatformen i dit daglige arbejde.  
 
Om dig
 
Vi har brug for en ildsjæl, der ved en masse om de kliniske arbejdsgange i ambulatoriet, og som ikke er bange for at springe ud i nye udfordringer og lære nyt samtidig med, at du er en teamplayer med godt humør.  
 
Vi forestiller os, at du:  
  • har praktisk erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen  
  • eventuelt har en certificering fra Epic
  • har erfaring med at hjælpe kollegaer med at bruge og læse problematikker i SP  
  • har gode kommunikationsevner og lyst til at bruge dem
  • har evner til at prioritere opgaver i en travl hverdag  
 Begge stillinger i vores sektion vil både være daglig drift, hvor du løser problematikker, der er meldt ind fra brugere af Sundhedsplatformen, men også udviklingsopgaver, hvor vi har brug for dit input til, hvordan Sundhedsplatformen kan blive endnu bedre.  
 
Stillingerne vil både indeholde helt almindelige konfigurationsopgaver, men også teknisk svære og tværgående opgaver som kræver indsigt i Sundhedsplatformen på tværs af de kliniske applikationer samt ”teknisk snilde”. Vi sørger naturligvis for, at du bliver uddannet i Sundhedsplatformen. Dette gøres via certificeringer i SP samt, at du fra dag et vil være tilknyttet en mentor i vores team, som har ansvar for at lære dig op.  
 
Opgaverne vil have forskellige udgangspunkter. Det kan være projektbaseret, når der skal laves en større ændring f.eks. i forbindelse med en opgradering, eller temabaseret, hvis en funktionalitet kræver særlig opmærksomhed. Vi passer også på den ”kørende løsning”, hvilket betyder vi hjælper brugerne og retter de fejl, der indberettes.  
 
Om os
 
I sektionen Ambulatorie er vi ca. 20 medarbejdere. Langt de fleste har en klinisk baggrund, men vi er alle interesseret i It og arbejder hele tiden på at dygtiggøre os. Fælles for os alle er, at vi har ambitioner med vores arbejde med Sundhedsplatformen, og at vi bruger hinandens kompetencer i et tæt samarbejde. I din hverdag vil du møde mange mennesker og forskelligartede opgaver, da vi er i et nært samarbejde med mange aktører, herunder Patientadministrationen.  
 
Implementeringen af Sundhedsplatformen var struktureret som et program der indeholdt flere forskellige projekter. Nu er vi en ung driftsorganisation, som har mange nye ansatte, og vi griber denne mulighed for at udvikle os som organisation. Du har derfor mulighed for at være med til at skabe din egen arbejdsplads, hvor der er fokus på humor, højt fagligt niveau og personlig udvikling.  
 
Vær opmærksom på at beskrive i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger.  
 
Yderligere oplysninger
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kristine Lomholt på telefon 91 16 76 77 eller mail: kristine.lykke.lomholt.01@regionh.dk.  
 
Ansættelsesforhold
 
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.  
 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.  
 
Ansættelsesstedet er Center for It, Medico og Telefoni, Borgervænget 7, 2100 København Ø.  
 
Ansøgningsfrist
   
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser senest den 29. november 2018.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.  
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Jette Thulesen
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215165
  • Quick-nr.
    359730
  • Indrykningsdato
    15-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jette Thulesen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    215165
  • Quick-nr.
    359730
  • Indrykningsdato
    15-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.