Afdelingslæge i føtalmedicin/obstetrik, Herlev
Til Gynækologisk Obstetrisk
Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital søges en afdelingslæge med funktion primært
i føtalmedicinsk klinik per 010419.
Der vil efter oplæring i
føtalmedicin være mulighed for en delestilling mellem føtalmedicin og
obstetrik.
Obstetrikken er inddelt i:
- Obstetrisk klinik med fødegang, fødemodtagelse, svangre ambulatorium og svangre- barselsgang
- Føtalmedicinsk klinik
Gynækologien er inddelt i:
- Gynækologisk klinik
- Urogynækologisk klinik
- Reproduktionsmedicinsk klinik
Føtalmedicinsk
klinik er aktuelt bemandet med to overlæger samt en afdelingslæge under
oplæring inden for føtalmedicin. De to sidstnævnte har tillige obstetriske vagter
i form af dagvagter i weekend og A/N vagt. En kombineret ansættelse i
føtalmedicin og obstetrik vil være en mulighed efter oplæring i føtalmedicin. Endvidere er ansat 11 sonografer og 3
sekretærer. En af overlægerne er fagligt ansvarlig for det føtalmedicinske
område, en anden varetager opgaver af mere driftsmæssig karakter, begge i
samarbejde med vicechefjordemoder. Afdelingen har en øget aktivitet begrundet i
flere fødsler. Der er et meget tæt samarbejde mellem obstetrikere og
føtalmedicinere med fælles konferencer samt faglige aftenmøder.
På klinikken
udføres for nuværende cirka 20.000 undersøgelser årligt, såvel
screeningsundersøgelser som undersøgelser på indikation samt ekspertundersøgelser
og invasive procedurer. Der bemandes dagligt 8 ultralydstuer, der er alle er
udstyret med nyeste high-end apparatur. Herudover har klinikken en genetisk
rådgivningsfunktion, der varetages af en obstetrisk overlæge og en jordemoder med
særlig faglig kompetence og interesse inden for området.
Obstetrisk klinik består
aktuelt af 11 speciallæger (9 overlæger og 2 afdelingslæger), samt et antal
uddannelsessøgende læger. En af overlægerne er fagligt ansvarlig for det samlede
obstetriske område, de øvrige overlæger er afsnitsansvarlige. Alle obstetriske
speciallæger varetager specifikke fag- og interesse områder, og har faste
ambulatoriedage med mulighed for at følge ’egne’ patienter. Vicechefjordemødre
er fast afsnits-tilknyttet til henholdsvis obstetrisk modtagelse, fødegang,
svangre- barselgang samt føtalmedicin, jordemoderkonsultation og svangre
ambulatorium. Den daglige ledelse af de enkelte afsnit foregår i tæt
tværfagligt samarbejde med de obstetriske speciallæger. Der arbejdes i det
daglige tæt sammen mellem Obstetrisk og Føtalmedicinsk klinik samt Neonatalafdelingen
med 2 neonatologiske overlæger tilknyttet.
Afdelingen har flere regions-
og højt specialiserede funktioner inden for det obstetriske område, og har for
nuværende cirka 5.500 fødsler årligt. Ud over varetagelse af kliniske opgaver,
prioriterer afdelingen i de kommende år, at styrke den obstetrisk relaterede
udvikling og forskning.
Ansøger
forventes primært at have dagfunktion i føtalmedicin samt obstetrisk
bagvagtsfunktion i form af A/N vagt.
Gynækologisk Obstetrisk
Afdeling G har ansat 68 -70 læger; der udgøres af 1 ledende overlæge, 3 professorer,
2 forskningslektorer, cirka 25 overlæger og 10 afdelingslæger (sammensætningen
veksler). Endvidere er ansat 22-26 uddannelsessøgende læger på alle niveauer.
Afdelingen er en del af
Københavns Universitet, og har ud over professorer og forskningslektorer ansat 6
overlæger som kliniske lektorer samt en del ph.d.studerende.
I efteråret 2020 forventes et
nyt Mor/Barn Center færdigt på Herlev matriklen. Der er endvidere planlagt nyt
Steno Diabetes Center ved siden af Mor/Barn Centeret.
Vi søger en speciallæge som:
- Har et ønske om at blive føtalmediciner
- Har gå på mod, og er indstillet på at samarbejde
- Som gerne vil bidrage til videreudvikling på afdelingen inden for føtalmedicin
- Som er positiv over for deltagelse i forskningsprojekter
- Som kan varetage obstetrisk bagvagtsfunktion på en stor fødeafdeling
Vi kan tilbyde:
- En afdeling i udvikling og forandring med et erfarent obstetrisk og føtalmedicinsk team, hvor et stort og øget obstetrisk patientgrundlag danner basis for betydelig læring samt forskning inden for et eventuelt interesseområde.
Arbejdstilrettelæggelse:
Stillingen indebærer cirka 10
- 12 skiftet A/N vagt i 2-holds drift (såkaldt rådighedsvagt fra vagtværelse) i
en struktur med to forvagter samt to bagvagter (en obstetrisk og gynækologisk)
samt en erfaren YL i senvagt (kl. 13 – 21). Stillingen fordrer endvidere cirka 5
skiftet dagarbejde i weekenden. Aktuelt arbejdes ud fra 16 ugers arbejdstilrettelæggelse.
Ansættelse sker i henhold til
den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst
for afdelingslæger/overlæger.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende
overlæge Helle Ejdrup Bredkjær, på telefon: 3868 8250, mobil: 2913 6089 eller
via e-mail helle.ejdrup.bredkjaer.01@regionh.dk
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til
Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller (se www.sst.dk).
Ansøgning med curriculum vita
sendes via linket her på siden
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Dorthe Arngrimson - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2019 - Regionens jobnr.
215184 - Quick-nr.
359759 - Indrykningsdato
15-11-2018 -
Ansøgningsfrist
02-12-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×