Region Nordjylland

Dag- og Sengeafsnit for Børn og Unge

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Sygeplejerske til Børne-og Ungdomspsykiatrien


Sygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrien, Dag- og Sengeafsnit BU1, Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd
 
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien søger pr. 1. januar 2019 en sygeplejerske med erfaring og lyst til at arbejde med børn og unge. Stillingen er fast, på fuld tid og med blande vagter hver anden weekend på Dag- og Sengeafsnit BU1. Såfremt ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien er i en spændende faglig og organisatorisk udviklingsperiode, hvor vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Hvis du brænder for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale og er entusiastisk omkring det, håber vi, du har lyst til at blive en del af et velfungerende team med et godt arbejdsmiljø.
 
 
Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien
Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien har et dag/døgn- afsnit og 4 ambulatorier, der hver dækker et diagnostisk felt og alle aldre op til det fyldte 18. år. Dog dækker Enhed for Spiseforstyrrelser alle aldre, dvs. også voksne. De 4 ambulatorier er Ambulatorium for Angst og Depression, Enhed for Spiseforstyrrelser, Ambulatorium for Autisme og Psykose samt Ambulatorium for ADHD. Hvert ambulatorium har en ambulatorieleder. Der er et selvstændigt børne- og ungdomspsykiatrisk team, som visiterer patienterne, der henvises.


Afsnitsprofil BU1:
Dag- og Sengeafsnit BU1 er normeret til 11 sengepladser til børn i alderen 0-17 år. Gennemsnitsalderen er ca. 14-16 år. Vi har plads til 4 patienter med spiseforstyrrelser og 7 patienter med andre diagnoser, som skizofreni, angst, depression, selvmordstanker, m.v. Som noget nyt modtager vi nu også akutte patienter i afsnittet.
Vi lægger meget stor vægt på kvalitet og inddrager både patient og forældre i alt vores arbejde. Vi har flere tiltag i gang: guidet egenbeslutning, safeward, dokumentation og ensartethed i udførelse af opgaver. Vi arbejder med ITOP værdierne i hverdagen. Vi har tværfagligt samarbejde med læger og psykologer, lærere og fysioterapeuter. Der er tilknyttet et team af læger, psykologer, socialrådgiver og sekretær, som sammen med plejepersonalet varetager behandlingen og plejen. Vi har desuden samarbejde med Enhed for Spiseforstyrrelser.

Som klinik tilbyder vi dig:
  • En udviklingsorienteret og dynamisk klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling
  • En klinik, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
  • Gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • En række spændende udfordringer, og et inspirerende miljø at løse dem i
 
Du vil naturligvis få en grundig introduktion og oplæring i afsnittet, med god mulighed for faglig vejledning, kompetenceudvikling samt supervision.
 
Vi forventer at du:
  • Har erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatri
  • Gerne erfaring fra børneafdeling eller lignende
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Har erfaring, lyst og evne til at arbejde målrettet og struktureret
  • Har erfaring, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere både mundtligt og skriftligt
  • Er selvstændig i tilrettelæggelsen af dine opgaver
  • Er udviklingsorienteret og fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
  • Er fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt miljø
  • Er åben overfor faglig vejledning og supervision
  • Gerne specialuddannelsen eller anden relevant efteruddannelse
  • Behersker IT på brugerniveau og gerne erfaring med elektronisk patientjournal (EPJ)
     
Klinikken generelt:
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.

Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket har stort ledelsesmæssigt fokus.

Klinikken arbejder omkring ”Patientens team”, hvor vi med en direkte fokuseret strategi involverer patienten yderligere i sin behandling.
 
Praktiske oplysninger:
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Sundhedskartellet.
 
I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffeattest, og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.
 
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afsnitsledende sygeplejerske Sara Mango Bech, tlf. 9764 3306 eller på www. psykiatri.rn.dk.
 
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved kontakt til sekretær Susanne Larsen, tlf. 9764 3300 eller e-mail: s.matthiasen@rn.dk
 
Hvis dette har din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
 
Samtaler forventes afholdt den 14. december 2018
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    5202
  • Quick-nr.
    359786
  • Indrykningsdato
    16-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    5202
  • Quick-nr.
    359786
  • Indrykningsdato
    16-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.