Introduktionsstilling i anæstesiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Afdelingen yder anæstesi, ca. 14.000 pr/år inden for gynækologi/obstetrik,
urologi, øre-næse-hals-, ortopæd-, organ-, kar-, kæbe og plastikkirurgi,
hvorfor du gennem ansættelsen vil få erfaring med mange forskellige
patientkategorier. Herunder også de præmedicinske tilsyn samt postoperativ
smertebehandling.
Lægerne i afdelingen varetager driften af sygehusets Intensiv afsnit
med 12 højintensive pladser (ca. 750 indlæggelser pr. år).
Præhospitalsfunktionen med døgndækkende akutlægebil er bemandet med
speciallæge i anæstesiologi og ambulanceassistent. Desuden har afdelingen et
samarbejde med Psykiatricenter Vest om ECT behandlinger.
Aktiviteten i afdelingen er som helhed præget af hospitalets status som
akutsygehus. Afdelingen har tilstedeværelses vagter for forvagt, bagvagt og
intensivvagt samt børneanæstesivagthold.
Lægestaben
består aktuelt af 25 speciallæger, 10 læger på hoveduddannelsesniveau
samt 4 læger på introduktionsniveau.
Afdelingen har et godt uddannelsesmiljø som bl.a. pointeres i Inspektorrapporten fra december 2016 som kan læses her samt kommentarer til rapporten. Der laves endvidere
2 årlige uddannelsesevalueringer, hvor besvarelserne viser en høj grad af
tilfredshed blandt uddannelseslægerne i afdelingen.
Kompetencer og uddannelse
Vi udarbejder et introduktionsprogram på 8 uger, der vil accelerere dine
anæstesiologiske kompetencer under vejledning af engagerede og ansvarlige
kolleger.
Uddannelsesprogrammet
består af intensiv oplæring og formaliseret undervisning ud over regionens
kurser, her benytter vi gerne Klinisk simulation og færdighedstræning på
sygehusets simulations- og fantomcenter (LAKK)
Herunder vil du få oplæring i brug af ultralyd på både intensiv- og
operations-patienter, samt anlæggelse af epidural kateter, CVK, ultralydsvejledte
nerveblokader.
Disse
kompetencer samt bl.a. hjertestopkald og traumemodtagelser skal du som forvagt
skulle håndtere, evt. superviseret, efter introduktionsperioden.
Vi har afsat uddannelsesdage til gennemførelse af dine kompetencekort og et tæt
tværgående samarbejde gør det muligt for dig at opnå
undervisningserfaring ved undervisning af forskellige faggrupper
(sygeplejersker, læger og studerende).
Dit hovedarbejdssted vil være på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor opgaverne
er fordelt på både intensiv og operationsgangen i dagtid og i vagt, mens
dagtjeneste i Grindsted vil kunne forekomme.
Desuden er det muligt for dig at:
- byde aktivt ind i udarbejdelsen af instrukser / regningslinjer i afdelingen
- få målrettet karrierevejledning mhp. opnåelse af hoveduddannelse i anæstesiologi
- opstarte forskningsprojekter, samt få forskningsvejledning fra afdelingen og sygehusets veletablerede forskningsenhed
Vi forventer:
- At du er dynamisk med interesse for det anæstesiologiske speciale
- At du er god til at kommunikere og samarbejde
- At du er engageret og kan lide klinisk arbejde
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for Yngre
Læger.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte ledende overlæge Morten Lund Christiansen,
tlf.nr. 7918 3292 eller uddannelsesansvarlig overlæge Jakob Oxlund på tlf.
7918 3284.
Send din motiverede ansøgning og CV baseret på de syv lægeroller så den er fremme senest
den 12.12.18
Samtaler afholdes den 18.12.18 eller efter aftale.
Dokumentation
for opnået autorisation som læge skal vedlægges ansøgningen.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Morten Lund Christiansen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
1 - ESK-numre
5501-024-084-i-05 - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2019 - Regionens jobnr.
205735 - Quick-nr.
359868 - Indrykningsdato
20-11-2018 -
Ansøgningsfrist
12-12-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×