Jobbet "Kvalitetskonsulent med sundhedsfaglig baggrund" er udløbet

Region Midtjylland

Kvalitet og Sundheds-it

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Dit næste skridt
Da en af vores kvalitetskonsulenter fremover skal arbejde med data og ledelsesinformation i enheden, søger vi en engageret kvalitetskonsulent til Kvalitet og Sundheds-it. Vi søger en konsulent, som både motiveres af vores administrative opgaver, samt det at understøtte forbedringsarbejdet og kvalitetsarbejdet i de kliniske afdelinger. Vi tilbyder masser af muligheder, ansvar og højt til loftet.
 
Opgaver
Kvalitetskonsulenterne skal bidrage med udvikling af hospitalets processer for at forbedre kvaliteten. I tæt samarbejde med hospitalsledelsen og de respektive afdelingsledelser løser vi en bred vifte af opgaver relateret til patientsikkerhed, forbedringsarbejde, kvalitetsmonitorering og opfølgning herunder:  
  • Analyse og forbedring af arbejdsgange
  • Understøtte arbejdet i Lærings- og kvalitetsteams
  • Rådgivning og støtte omkring nationale kliniske kvalitetsdatabaser
  • Analyse og opfølgning på patienttilfredshedsundersøgelser
  • Registrering, analyse og opfølgning på utilsigtede hændelser
  • Tovholder for diverse netværk og arbejdsgrupper
  • Udarbejdelse af politikker og retningslinjer på hospitalsniveau
  • Udvikling af værktøjer til monitorering af kvalitet
 
Vi fordeler løsningen af opgaverne i forhold til teamets faglige kompetencer, og dine fremtidige opgaver vil blive tilrettelagt herefter.
 
Dine kvalifikationer
 
Du har en klinisk uddannelse suppleret med en relevant master- eller kandidatuddannelse.
Vores ønske er, at du derudover:
  • Har erfaring med projektledelse, implementering og forbedringsarbejde
  • Har kendskab til eller erfaring med kvalitetsarbejde
  • Er dygtig til at formidle på skrift og i tale
  • Har lyst til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • Er opsøgende og tager initiativ
  • Er fleksibel og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Er struktureret og kan have flere bolde i luften
 
Du kan rekvirere en funktionsbeskrivelse her
 
Vi tilbyder
Som kvalitetskonsulent får du et udadvendt og til tider hektisk job inden for en sektor i rivende udvikling. Du bliver en del af et team, hvor dit daglige arbejde og relevante kurser giver dig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Du får indflydelse på dine opgaver og mulighed for selv at strukturere din arbejdsdag inden for fleksible rammer.
 
Stillingen er organisatorisk placeret i Kvalitet og Sundheds-it, Administrationen, hvor du vil blive en del af staben. Du kan læse mere om Kvalitet- og Sundheds-it på Regionshospitalet Randers' hjemmeside:
http://www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/administrationen/kvalitet-og-sundheds-it/
 
Vilkår:
Stillingen er ledig til besættelse den 1. februar 2019.
 
Arbejdstiden er 32 timer/uge evt. med mulighed for forøgelse af timetallet.
 
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
 
Ansøgning
Ansøgning og relevante bilag sendes via nedenstående link.
 
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 13. december 2018.
 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 18. december 2018.
 
Flere oplysninger
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kvalitet og Sundheds-it chef Thomas Stadil Pinstrup på telefon 78 42 00 11 eller e-mail thopin@rm.dk 
samt Ane-Sofie Sølvtofte på telefon 78 42 00 82.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Regionshospitalet i Randers er ét af landets store akuthospitaler og spiller en central rolle for det akutte beredskab i Region Midtjylland. Hospitalet har ca. 1800 ansatte fordelt på kliniske, administrative og servicemæssige funktioner.









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale