Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Afdelingslæge til muskuloskeletal- og neuroradiologisk team, Herlev og Gentofte Hospital

Ved muskuloskeletal- og neuroradiologisk team (MSN-teamet), Radiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, er der en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse den 1. januar 2019 eller efter aftale. 
 
Har du lyst til at arbejde med muskuloskeletal radiologi, så tilbyder vi en spændende stilling i en stor afdeling, som er i konstant udvikling og i et samarbejde med kompetente og dynamiske kolleger. 
 
Herlev og Gentofte Hospital er et centralt placeret akut-hospital i Region Hovedstaden. Vi dækker nu næsten alle kliniske specialer og har flere højt specialiserede funktioner – inklusiv intervention.  
Afdelingen er på lægesiden inddelt i tre team; Torsoteam (thoraco-abdominal diagnostik), Muskuloskeletal-og neuroradiologiskteam samt Mammateam (kun på Herlev matriklen). 
 
MSN-teamet varetager al muskuloskeletal- og neuroradiologi. Vi er et velfungerende team på fire overlæger og en afdelingslæge i neuroradiologi og fem overlæger og en afdelingslæge i muskuloskeletal radiologi på Herlev matriklen samt to overlæger i muskuloskeletal radiologi på Gentofte matriklen. Vi er et team, der sætter pris på samarbejde og god kollegialitet. 
 
Radiologisk afdeling er fusioneret til en fælles afdeling på tværs af matriklerne, og vi er i gang med en spændende udvikling og vækst, som du hermed inviteres til at sætte dit personlige præg på. Vi er i gang med forberedelserne til at blive en del af den fremtidige akutmodtagelse, som vi tager i brug i 2020. Vi arbejder for Diagnostikken i Front. 
 
På Radiologisk afdeling har vi et stærkt fokus på "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling, værdibaseret ledelsestilgang samt ansvar og dialog. Vi tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel, motivation, samarbejde, udvikling, kommunikation og medindflydelse. 
 
Radiologisk afdelings høje faglige niveau og engagement sikrer billeddiagnostik af høj kvalitet til at understøtte vore kliniske samarbejdspartneres beslutningsprocesser og gode patientforløb.  
På Gentofte matriklen varetages overvejende elektive patientforløb, mens Herlev matriklen patientmæssigt har en mere akut-, specialiseret- og kompleks profil. 
 
I MSN-teamet varetages MR-, rtg.- og CT-diagnostik af ortopædkirurgiske, rheumatologiske, neurologiske, onkologiske og pædiatriske patienter. Som et af de få steder i regionen udføres også MR-artrografier. I teamet beskriver vi undersøgelser fra fælles beskrivelister på tværs af matriklerne. 
 
Speciallægerne varetager opgaver fra begge matrikler, men man har primær funktion på én af matriklerne.
 
Radiologisk afdeling rummer Danmarks første CT-innovationsenhed, som udgør rammer og ressourcer til målrettet behovs og brugerdreven innovation – midt i klinisk praksis. Faglig udvikling og værdiskabelse for patienterne er i fokus for fagligt engagerede og nysgerrige kolleger – og du er også inviteret med. 
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i radiologi med interesse og gerne erfaring inden for diagnostik i det muskuloskeletalradiologiske felt.  
 
Der vil, efter behov, blive tilbudt kompetenceudvikling i afdelingen samt tilbudt relevante kurser. Konkretisering af faglig opgavevaretagelse og indhold for stillingen vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen. 
 
Stillingen indebærer vagtfunktion, som varetages fra Herlev matriklen. 
 
Du er meget velkommen til at komme forbi, hilse på os og se afdelingen – og supplerende oplysninger kan indhentes hos teamoverlæger Kasper Gosvig, tlf. 38 68 63 98 og Anna Rosted, tlf: 38 67 37 29 eller ledende overlæge Michel Nèmery, tlf. 38 68 32 08. 
 
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.   
 
Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Danske Regioner, Foreningen af speciallæger og Yngre Læger indgåede overenskomster for overlæger / afdelingslæger.  
 
Herlev og Gentofte Hospital er røgfrit både indendørs og udendørs. 
 
Ansøgningsfrist: Fredag d. 21.december 2018 kl. 12.00. 
 
Samtaler forventes afholdt i uge 2 eller 3, 2019. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Kasper Kjærulf Gosvig
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    215440
  • Quick-nr.
    360327
  • Indrykningsdato
    30-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Kasper Kjærulf Gosvig
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    215440
  • Quick-nr.
    360327
  • Indrykningsdato
    30-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.