Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Overlæge til thoraco-abdominal radiologi, Herlev og Gentofte Hospital

Ved Torsoteamet, Radiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, er 1-2 stillinger som overlæge ledige til besættelse den 1. februar 2019 eller efter aftale. 
 
Har du lyst til at arbejde med uroradiologi, onkoradiologi, akut radiologi, thorax radiologi med bl.a. hjerte CT eller ultralyd med bl.a. opgaver indenfor pædiatrisk radiologi, så tilbyder vi spændende stillinger i en stor afdeling, som er i konstant udvikling og i et samarbejde med kompetente og dynamiske kolleger. 
 
Herlev og Gentofte Hospital er et centralt placeret akut-hospital i Region Hovedstaden. Vi dækker nu næsten alle kliniske specialer og har flere højt specialiserede funktioner – inklusiv intervention.  
Afdelingen er på lægesiden inddelt i tre team; Torsoteam (thoraco-abdominal diagnostik), Muskuloskeletal-og neuroteam samt Mammateam (kun på Herlev matriklen). 
 
Torsoteamet varetager al thoracoabdominal diagnostik indenfor fagområderne uro-, onko-, thorax-, gastro- og pædiatrisk radiologi samt UL. 
 
Radiologisk afdeling er fusioneret til en fælles afdeling på tværs af matriklerne, og vi er i gang med en spændende udvikling og vækst, som du hermed inviteres til at sætte dit personlige præg på. Vi er i gang med forberedelserne til at blive en del af den fremtidige akutmodtagelse, som vi tager i brug i 2020. Vi arbejder for diagnostikken i front. 
 
I Torsoteamet varetages på Herlev matriklen akut og elektiv UL-, CT-, inkl. PET-CT, rtg.- og MR-diagnostik af urologiske-, onkologiske-, gastrokirurgiske- og medicinske patienter, - herunder intervention, pædiatrisk radiologi og hjerte-CT. Der afholdes daglige konferencer med de fleste af vore kliniske samarbejdspartnere og MDT-konferencer indenfor flere kræftforløbstyper. 
 
På Gentofte matriklen er der en stor medicinsk afdeling, som også inkluderer lungemedicin, og som er fusioneret med medicinsk afdeling Herlev, samt kardiologisk og urologisk afdeling – begge er også fusioneret på tværs af matriklerne. Der udføres CT-undersøgelser inkl. hjerte CT og PET/CT samt der afholdes MDT-konference inden for lungekræftdiagnostik. 
 
På Radiologisk afdeling har vi et stærkt fokus på "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling, værdibaseret ledelsestilgang samt ansvar og dialog. Vi tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og medindflydelse. 
 
Radiologisk afdelings høje faglige niveau og engagement sikrer billeddiagnostik af høj kvalitet til at understøtte vore kliniske samarbejdspartneres beslutningsprocesser og gode patientforløb.  
På Gentofte matriklen varetages overvejende elektive patientforløb, mens Herlev matriklen patientmæssigt har en mere akut-, specialiseret- og kompleks profil. 
 
Radiologisk afdeling rummer Danmarks første CT-innovationsenhed, som udgør rammer og ressourcer til målrettet behovs og brugerdreven innovation – midt i klinisk praksis. Faglig udvikling og værdiskabelse for patienterne er i fokus for fagligt engagerede og nysgerrige kolleger – og du er også inviteret med. 
 
 
Stillingerne ønskes besat med speciallæger i radiologi med interesse og erfaring inden for al diagnostik i thorax og abdomen, men yderligere interesse og erfaring indenfor uroradiologi med fokus på CT og MR, UL-diagnostik med intervention, onkoradiologi med fokus på CT, PET/CT og MR eller thoraxradiologi med fokus på CT, hjerte CT og PET/CT vil være en fordel. Indenfor UL området er der også muligheder for at kombinere arbejdsopgaverne med pædiatrisk radiologi. 
 
Der vil, efter behov, blive tilbudt kompetenceudvikling i afdelingen samt tilbudt relevante kurser. Konkretisering af faglig opgavevaretagelse og indhold for stillingen vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen. 
 
Speciallægerne vil varetage opgaver fra begge matrikler, men man vil have primær funktion på én af matriklerne. 
 
Stillingerne indebærer som udgangspunkt vagtfunktion, som varetages fra Herlev matriklen. 
 
Du er meget velkommen til at komme forbi, hilse på os og se afdelingen – og supplerende oplysninger kan indhentes hos teamoverlæge Christina Kinnander, tlf. 38 68 99 35 eller ledende overlæge Michel Nèmery, tlf. 38 68 32 08. 
 
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.   
 
Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Danske Regioner, Foreningen af speciallæger indgåede overenskomster for overlæger.  
 
Herlev og Gentofte Hospital er røgfrit både indendørs og udendørs. 
 
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 20.december 2018 kl. 12.00. 
 
Samtaler forventes afholdt i uge 2 eller 3, 2019. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Christina Kinnander
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215444
  • Quick-nr.
    360333
  • Indrykningsdato
    30-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Christina Kinnander
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215444
  • Quick-nr.
    360333
  • Indrykningsdato
    30-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.