Reservelæge - Introduktionsstilling
Introduktionsstilling
2000250-38-i-03 på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital,
Region Hovedstaden.
En introduktionsstilling i gynækologi og
obstetrik er ledige til besættelse 1. februar 2019.
Afdelingen.
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Nordsjællands Hospital er den ene af fire gynækologiske obstetriske afdelinger
i Region Hovedstaden og har både hovedfunktioner og regionsfunktioner.
Optageområdet omfatter 12 kommuner med i alt 508.000 indbyggere. Nordsjællands
Hospital flytter i 2023 til et helt nybygget hospital. Afdelingen er
forskningsaktiv og har i øjeblikket en professor, en deleforsker, kliniske
lektorer, ph.d. studerende og prægraduate forskningsårsstuderende. Afdelingen
deltager i uddannelsen af medicinstuderende og i speciallægeuddannelsen i
gynækologi og obstetrik samt i uddannelsen af speciallæger i almen medicin. I
både den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) og i regionens
trivselsundersøgelser har afdelingen gode resultater. Afdelingen er normeret
til 49 læger, heraf en ledende overlæge, 20 overlæger, 9 afdelingslæger og 19
læger i uddannelsesstillinger.
Afdelingen er delt i et gynækologisk og
et obstetrisk team med føtalmedicin.
Obstetrisk team varetager aktiviteterne for 4.100 fødsler årligt omfattende:
Ambulatorium for gravide med to stuer dagligt.
Akut modtagelse for gravide med ambulante og
stationære funktioner.
Fødegangen med ti fødestuer.
Barselsafsnit og neonatalafsnit hvor medindlagte
mødre ligger under obstetrisk behandlingsansvar.
Tidlig Indsats funktion for sårbare
gravide, trombofiliambulatorium, tværfagligt sphinkterambulatorium og
ambulatorium for gestationelle diabetikere og svært overvægtige gravide i tæt
samarbejde med andre afdelinger på hospitalet.
Føtalmedicinsk team som en del af obstetrisk team. Der varetages alle former for
føtalmedicinske undersøgelser, nakkefoldskanning med risikovurdering, screening
for misdannelser ved tidlig og sen gennemskanning, tilvækstskanning,
flowmålinger og hjerteskanninger. Desuden genetisk rådgivning og diagnostik
(CVS, amniocentese, NIPT).
Gynækologisk team arbejder med specielle indsatsområder omkring:
Blødningsforstyrrelser med fokus på minimal invasiv
kirurgi med blandt andet minihysteroskopi, operativ hysteroskopi, laparoskopisk
hysterektomi og vaginal hysterektomi.
Laparoskopisk adnexkirurgi.
Bækkenbundsklinik med urogynækologisk udredning og
behandling af inkontinens og prolaps med minimal care samt operation i
specialiseret tværfagligt team.
Palliativ behandling af patienter med gynækologiske
cancersygdomme.
Fertilitetsklinik med
stimulations-/inseminationsbehandling samt IVF/ICSI-behandling i samarbejde med
Rigshospitalets Fertilitetsklinik.
Klinik for seksuel sundhed.
Afdelingen varetager alle faser af
speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik, samt undervisning af
læger under uddannelse til almen medicin, lægestuderende fra Københavns
Universitet, jordemoderstuderende samt sygeplejerskestuderende.
Vagtstruktur
Introduktionslægen vil indgå i forvagtslaget
i en vagtstruktur bestående af to forvagter og to bagvagter i en lang
dagfunktion til kl. 18 efterfulgt af en forvagt og to bagvagter i
tilstedeværelsesvagt fra kl. 17.30 til 08.20.
Løn og ansættelsesvilkår efter
overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende
overlæge Peter Hornnes, mail: peter.jacob.hornnes.01@regionh.dk eller tlf. 4829 3707.
Ansøgning og CV sendes elektronisk til: Specialkonsulent Hanne Nielsen, via
linket her på siden, senest tirsdag d. 18 december 2018 kl. 12.00
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Hanne Nielsen - Stillingstype
Læge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2019 - Regionens jobnr.
215449 - Quick-nr.
360341 - Indrykningsdato
03-12-2018 -
Ansøgningsfrist
18-12-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×