Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Social- og sundhedsassistent til geriatrisk rehabiliteringsafsnit 03-3, Holbæk Sygehus

Geriatrisk rehabiliteringsafsnit 03-3 byder dig velkommenJ

Har du lyst til at udfordre dig selv i et komplekst tværfagligt og tværsektorielt felt, hvor du skal kunne sætte patienten og pårørende i centrum og holde fokus på kerneopgaven?

Så har vi brug for dig!

Hvem er vi

På afsnit 03-3 arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang 24/7 med apopleksi patienter i fase 2 inden de skal videre til genoptræning i kommunen. Vores gennemsnitlige liggetid er faldet markant, fordi vi har fokus på hurtig tværfaglig vurdering, udredning og behandling, og tidlig inddragelse af kommune og hjerneskadekoordinatorer.    

Som social- og sundhedsassistent indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde med vores overlæger i geriatri og neurologi, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, talepædagoger, neuropsykolog og diætist. 

Vi arbejder med tildelt patientpleje med makker efter behov. Derfor får du som social- og sundhedsassistent mulighed for at komme hele vejen rundt om patienten. Vi fordeler altid patienterne dagen før, så der er mest mulig kontinuitet, fordeling af plejetyngde og rette kompetencer i forhold til opgaverne.

Vi holder dagligt tavlemøde med lægerne og to gange om ugen er de tværfaglige terapeuter også repræsenteret. Her gennemgår vi alle patienter, forbereder lægernes stuegang og følger op på patientens plan.

For at koordinere og inddrage patienterne afholder vi planmøder, hvor de tværfaglige faggrupper, pårørende og evt visitator eller hjerneskadekoordinator er repræsenteret og bidrager med deres viden til planlægningen af patientens forløb.

 

Introduktion og kompetenceudvikling

Din introduktionsperiode vil være individuelt tilpasset efter dine behov og kompetencer. Du får tilknyttet 1-2 mentorer og der vil være løbende være evalueringssamtaler, hvor vi følger op på dine kompetencer og trivsel.

Desuden tilbydes alle nyansatte medarbejdere i medicinsk afdeling et struktureret teoretisk introduktionsforløb og grundig undervisning i brug af Sundhedsplatformen.

 

Arbejdsmiljø

Vi arbejder med social kapital og den anerkendende tilgang og tværfagligt arbejder vi på at definere vores fælles kerneopgave og styrke det gode tværfaglige samarbejde.

Vi holder personalemøde hver 5. – 6. uge, hvor intet emne er for småt og vi mødes dagligt kl 12:45, hvor der er mulighed for at sparre fagligt med hinanden i plejegruppen.

Vi har vores egen Facebookgruppe, hvor vi deler faglige og sociale ting med hinanden.

 

Hvem er du

Vi ser forskellighed som en styrke for et dynamisk fællesskab. Derfor ønsker vi, at du som vores nye kollega har lyst til at indgå i fællesskabet med nysgerrighed og, at du vil bidrage til den åbne dialog og udviklingen i afsnittet.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til fortrinsvis nattevagt i fast stilling og en social- og sundhedsassistent i blandede vagter til vikariat.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte

konstitueret souschef Dorte Holm, 24 92 08 81 eller konstitueret afdelingssygeplejerske Camilla Vibits, 24 92 09 35, hvis du har spørgsmål.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Camilla Vibits
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    004881
  • Quick-nr.
    360350
  • Indrykningsdato
    30-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Camilla Vibits
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    004881
  • Quick-nr.
    360350
  • Indrykningsdato
    30-11-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.