Yngre læge til introduktionsstilling i Akutmedicin, Regionshospital Nordjylland, Hjørring
Så udbyder vi igen introduktionsstillinger i AkutmedicinSøg en stilling hos os – vi har lige vundet Sundhedsstyrelsens uddannelsespris som årets højdespringer!
Vi garanterer
- en varieret hverdag
- du får set patienter med sygdomsproblematikker udgående fra samtlige organsystemer
- du får udvidet dine lægelige kompetencer og prøvet kræfter med den uafklarede patient i Akutmodtagelsen, udredning og akutbehandling. Du lærer at prioritere og at henvise patienten til det mest egnet forløb, om det nu er indlæggelse eller ambulant behandling
Vi tilbyder en unik chance for at bygge bro imellem dine erfaringer fra det akutte område i basisuddannelsen til din videre karriere. Vi tilbyder dig et arbejde, der vil give dig kendskab til og erfaring med den akutte del af næsten alle intern medicinske specialer, organkirurgi og en stor gruppe af patienter med sygdom fra alle andre kapitler i lægehåndbogen. Det vil ruste dig til at kunne træffe et velovervejet specialevalg og være et godt afsæt til fremtidige specialespecifikke stillinger. Uanset om fremtiden for dig er et akutmedicinsk, medicinsk, kirurgisk eller paraklinisk speciale vil en introduktionsstilling hos os give ekstra plus ved kommende ansættelsessamtaler.
Skulle du have ekstra interesse for ét af de medicinske specialer eller organkirurgien, er der mulighed for individuelle hensyn, så du kan f.eks. komme på et læringsophold.
Såvel klinikkens læger som ledelse har fokus på og prioriterer et godt arbejds-, lærings- og uddannelsesmiljø. Der er morgenundervisning alle ugens hverdage og supervisionsmulighederne er lige ved hånden, da der i alle afsnit dagligt er mindst en speciallæge til stede.
Vi tilbyder en travl hverdag med unik mulighed for at opøve kompetencer inden for de 7 lægeroller herunder specifikt:
- Deltagelse ved rødt medicinsk kald, teamtræning tilbydes fortløbende (samarbejder, leder og medicinsk ekspert)
- Uddannelsesdage indarbejdes i vagtplanlægning (medicinsk ekspert)
- Vejlederfunktion og superviserende funktion for KBU-læger (samarbejder, akademiker)
- Gode muligheder for fri til deltagelse i kurser (medicinsk ekspert)
- Stor vægt på tværfaglighed i både Akutmodtagelsen og –sengeafsnit (samarbejder)
- Vores tæt samarbejde med Center for Klinisk Forskning byder på mindre og større deltagelse i forskningsprojekter
Der er mange fordele ved at vælge en introduktionsstilling i Hjørring:
- Du bliver ikke forvagt – men indgår i mellemvagtslaget, hvor din primære funktion er at supervisere KBU-lægerne
- Som introduktionslæge får du mulighed for at deltage i følgende kurser:
- ALS – advanced life support
- Akut ultralydskursus med oplæring i akutte skanninger efter FATE, e-FAST-principper
- ”grisekursus” – hands-on-træning for at lære at lægge pleuradræn mm.
- En introduktionsstilling hos os medfører dispensation fra seksårsfristen, dvs. dette år er ”gratis” og taler ikke med i seksårsfristen!
- Når du har fundet ud af, hvor skønt det er i Nordjylland, så vil du formentlig gerne blive heroppe også efter du er færdig med introduktionsstillingen. Og det kan du da godt, for vi skal også have læger i hoveduddannelsesforløb i Akutmedicin hos os.
- Kommer du fra en klinisk basislægestilling og tager din første introduktionsstilling i Region Nordjylland ydes der et pensionsgivende tillæg efter henholdsvis 3 og 9 måneders ansættelse på 18.000 kr. (31/3-00 niveau).
Hvilket vagtlag indgår du i?
Du bliver en del af mellemvagtslaget og du kan forvente deltagelse i aften-/nattevagter (tilstedeværelsesvagt) efter en introduktionsperiode. Du vil have 3-4 nattevagter om måneden.
Hvad vil funktionen gå ud på (skal jeg bare være ”journalslave”)?
Hverdagen vil typisk starte efter morgenundervisningen med stuegangsfunktionen på Akutsengeafnittet. Herefter vil du deltage i modtagelse og behandling af de mest syge patienter i Akutmodtagelsen på lige fod med afdelingens speciallæger. Derudover forventes du efter en introduktionsperiode at deltage i de akutte kald, at konferere patienter med forvagterne og reevaluere/gennemgå patienter på sengeafsnittet.
I vagten vil du primært være ”supervisor” i Akutmodtagelsen, hvor du forventes at supervisere forvagterne og koordinere samarbejde med andre afdelinger.
Vil du aldrig optage primærjournal? Jo, for det er en kerneopgave i enhver Akutmodtagelse, og det er en opgave alle læger (inklusive speciallæger) skal være fælles om. Men vi stræber efter at fordele arbejde efter kompetencer og læringsmål. Og det vil for dit velkommen betyde, at du skal lære og udvikle dig i at modtage de mere syge patienter (”rød” og ”orange”) og i at supervisere og støtte dine mindre erfarne kollegaer.
Hvornår?
Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. marts 2019 eller efter aftale. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid og efter en introduktionsperiode med deltagelse i 2-skiftet mellemvagtsfunktion (tilstedeværelsesvagt) med funktion i Akutmodtagelsen.
Kom og hør nærmere
Har ovenstående fanget din interesse så tøv ikke med at kontakte en af os - vi står gerne til rådighed for spørgsmål eller eventuelt besøg.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring -
Kontaktperson
Marianne Sønderkær - Stillingstype
Læge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2019 - Regionens jobnr.
5250 - Quick-nr.
360380 - Indrykningsdato
03-12-2018 -
Ansøgningsfrist
16-12-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×