Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Dygtig neurologisk ergoterapeut søges til Kolding Sygehus

Grib chancen - bliv en del af vores fagligt engagerede neurologiske gruppe. Fagligheden er i top, og vi har stort fokus på udviklings- og forbedringsarbejde – til gavn for både patienter og personale.
 
Fra 1. jan 2019 eller snarest muligt derefter er der en fast stilling ledig, som ergoterapeut på 32 timer i neurologisk gruppe, Fysio- og Ergoterapi, Kolding Sygehus.  
 
Vi er et akutsygehus med højt tempo. Vi har mange faglige ambitioner, som skal gå hånd i hånd med trivsel og stolthed over at arbejde her. Vores værdi ”patienten først” gennemsyrer vores dagligdag. Vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, læger, plejepersonale, logopæd’er og neuropsykologer på neurologisk afdeling, som er en afdeling under stor udvikling. Senest er der kommet trombolysebehandling til. På ergoterapeutsiden har vi i 2018 implementeret FEES. Fysio- og Ergoterapi satser på stadig faglig udvikling og har derfor afsat ugentlig tid til fordybelse, udvikling og ”forbedringstavle”.  
 
Fysio- og Ergoterapi har ca. 60 medarbejdere og modtager ergo - og fysioterapeutstuderende i praktik. Hjerne- og Nervesygdomme består af 15 akutsenge og 12 rehabiliteringssenge foruden ambulatorium. Neurologisk gruppe består af 8 ergoterapeuter, 9 fysioterapeuter samt DUA (udkørende team) bestående af en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sygeplejerske.  
 
Vi søger en kollega, der  
• Har stor erfaring med undersøgelse og behandling af neurologiske patienter  
• Er fagligt engageret, har overblik og kan prioritere og strukturere sin hverdag  
• Har et godt humør og bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø  
• Er vant til behandling efter ABC-konceptet  
• Er god til kommunikation og møder mennesker åbent  
• Er fleksibel i sin måde at tænke og arbejde på  
• Matcher vores værdier og ambitioner – også på patienternes vegne  
• Er energisk og forandringsparat  
• Har relevante kurser som FOTT, Bobath, A-one, Affolter etc.  
 
Vi tilbyder dig  
• Rig mulighed for at arbejde på højt fagligt niveau i tæt tværfagligt samarbejde  
• Godt introduktionsforløb ved såvel en faglig mentor, som en trivselsmentor  
• Varieret arbejdsdag, idet vi løser opgaver på såvel neurologisk sengeafdeling, som i ambulatorium og på intensiv afdelingen  
• Dygtige ergoterapeut kolleger, som arbejder på specialiseret niveau og i tæt sparring med kolleger  
• En afdeling med konstant fokus på arbejdsmiljø  
 
Dine arbejdsopgaver er  
• Vurdering og træning af neurologiske patienter indlagt på Hjerne- og Nervesygdomme akutafsnittet og intensivafdelingen samt ambulante patienter, f.eks. har vi et ALS-ambulatorium.  
• Du skal have vagt cirka hver ottende lørdag plus enkelte helligdage  
 
Praktiske oplysninger  
Du kan få yderligere information om Kolding Sygehus på www.sygehuslillebælt.dk og stillingen ved at kontakte afdelingsterapeut Rikke Qvist Rossen på tlf.7636 2795 eller på mail Fysio.og.Ergoterapi.Kolding@rsyd.dk.  
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.  
Ansøgningsfristen er søndag d. 16. dec. 2018. Der vil være ansættelsessamtaler onsdag d. 19. dec.   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Celia Riis Skarsø
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    205884
  • Quick-nr.
    360488
  • Indrykningsdato
    04-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Celia Riis Skarsø
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    205884
  • Quick-nr.
    360488
  • Indrykningsdato
    04-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.