Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ny kollega til ambulatoriet i Klinik for blodsygdomme

Da en af vores skønne sygeplejersker har valgt nye veje, søger vi en ny kollega til vores velfungerende ambulatorie i Team 2.  
 
Ambulatoriet behandler og plejer voksne patienter med leukæmi samt patienter, der gennemgår eller har gennemgået en knoglemarvstransplantation. Vi har ca. 60 besøg om dagen til enten sygeplejersketid, lægetid eller begge dele. Som sygeplejerske i ambulatoriet arbejder du tæt sammen med vores læger for at skabe det bedst mulige behandlingsforløb for vores patienter og deres pårørende. Vores tværfaglige samarbejde er meget værdifuldt for alle faggrupper.  
 
Team 2 består, ud over ambulatoriet, af et sengeafsnit med 22 sengepladser. Som ansat hos os har man også sin gang i sengeafsnittet, ikke kun pga. det daglige samarbejde, om akutte patienter der skal indlægges, men også som en fast del af weekendrullet hver 3. weekend i dagvagter og aftenvagter.  
 
Det daglige arbejde i ambulatoriet består af medicinsk kræftbehandling i form af kemoterapi, antistofbehandling og stråleterapi. Derudover understøttende behandling med transfusioner, antibiotika og anden medicinsk behandling. Vi har fokus på oplæring af patienter og pårørende i eksempelvis hjemmeadministration af forskellige slags medicin IV og subkutant samt selvstændig CVK-håndtering. I det nye år har vi øget fokus på senfølgesamtaler og støtte til livet med kræft samt kontaktsygeplejerskeordning.  
 
Du kommer til at lære vores patienter rigtig godt at kende da patienterne er tilknyttet afsnittet fra henvisning til helbredelse eller til et evt. palliativt forløb.  
 
Vi kan tilbyde:  
- Et spændende speciale med høj faglighed og stor fokus på udvikling og forskning.  
- At arbejde i makkerpar, så faglig sparring og hjælp er en del af hverdagen.  
- Dygtige, engagerede og sjove kollegaer både mono- og tværfagligt, der brænder for det hæmatologiske speciale.  
- Et grundigt introduktion- og oplæringsforløb både i ambulatorie og sengeafsnit med afsæt i dit kompetence- og erfaringsniveau.  
- 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend i vores weekendambulatorie eller sengeafsnit med dag- og aftenvagter.  
- Stor indflydelse på egen vagtplan via Medarbejdernet.  
- Gode muligheder for kompetenceudvikling blandt andet med hæmatologiske kurser, supervision, kursus i medicinsk kræftbehandling samt mulighed for at dykke ned i et særligt interesseområde som ressourceperson.  
 
Vi ønsker af dig:  
- Godt humør, empati, engagement og lyst til at yde omsorg for vores patienter og deres pårørende.  
- At du kan bidrage til og indgå i et team, der har fokus på godt arbejdsmiljø og faglig udvikling.  
- Du skal have minimum 2 års erfaring som sygeplejerske.  
- Vi kan godt have travlt, så du skal kunne lide at have mange bolde i luften og arbejde selvstændigt.  
- At du kan lide at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med respekt for alle faggrupper.  
 
Stillingen er til besættelse pr. 1/2-19.  
 
Ansøgningen sendes via link og ansøgningsfristen er den 18. januar 2019 kl. 10.00. Samtaler vil blive afholdt d. 23.januar.  
 
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lone Siersbæk ved yderligere spørgsmål på 35451149.
 
Link til stillingsbeskrivelse:
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lone Siersbæk-Hansen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215504
  • Quick-nr.
    360503
  • Indrykningsdato
    04-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lone Siersbæk-Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215504
  • Quick-nr.
    360503
  • Indrykningsdato
    04-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.