Region Midtjylland

BUC Børnepsykiatrisk afsnit Viborg

Søndersøparken 15, 8800 Viborg

Sygeplejerskevikar til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) – sengeafsnit 5 for Skolebørn, Viborg

Vi søger en sygeplejerske til et års vikariat i Børnepsykiatriske sengeafsnit i Viborg i perioden den 1.1.2019-31.12.2019.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, i blandede vagter.

Hvem er vi?

BUA udgøres af i alt 7 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser og sygdomme i Region Midt. De 7 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Herning, Viborg og Skejby. De fleste afsnit er beliggende på flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit beliggende i Skejby.

Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, team 1, består af et ambulatorium og et sengeafsnit i både Skejby og Viborg. I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Viborg varetages alene hovedfunktion.
Afsnittet består af 2 ambulatorier og 2 sengeafsnit beliggende i Skejby og Viborg og er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, som dækker børne- og ungdomspsykiatrien i hele Region Midtjylland. Stillingen er knyttet til Sengeafsnit 5, i Viborg.

Sengeafsnit 5 er et alment afsnit og varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser og angstlidelser.

Afsnittet arbejder miljøterapeutisk og anvender mange forskellige tilgange og metoder i behandlingen.

Sengeafsnit 5 har 9 døgnpladser og er et femdøgnsafsnit, med åbent fra mandag morgen til fredag eftermiddag.

Personalet i sengeafsnittet er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, pædagoger, SSA og indgår i tæt samarbejde med afsnittets læger og psykologer.

Afsnittet er uddannelsessted for sygepleje- og pædagogstuderende.

Vi søger en sygeplejerske:
  • med psykiatrisk erfaring
  • med fagligt engagement og sygeplejefaglig identitet
  • som har et positivt og åbent sind, samt tydelige grænser
  • som har gode samarbejdsevner og lyst og evne til tværfagligt samarbejde
  • som har lyst til at planlægge og deltage aktivt i almindelige aktiviteter for skolebørn.
  • som kan arbejde målrettet og relationelt i forhold til børnene og deres forældre
  • som kan håndtere balancen mellem nærhed og distance i det professionelle arbejde
  • som kan indgå i og tage ansvar for den fastlagte daglige struktur og samtidig udvise fleksibilitet og omstillingsparathed når det påkræves i en travl hverdag
  • som kan arbejde selvstændigt og handlekraftigt og samtidig forholde sig reflekterende og lyttende
  • som tager ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling.
  • som er ærlig, åben og har en anerkendende tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • hvor kemien passer ind i den eksisterende medarbejdergruppe.


Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads midt i en spændende udvikling
  • et arbejdsmiljø, hvor relationer og aktiviteter er centrale begreber
  • et dynamisk og fagligt miljø, hvor vi arbejder med kvalitetsudvikling
  • tværfagligt samarbejde, herunder tæt samarbejde med psykologer og læger, samt intern skole, omkring de enkelte patientforløb
  • tæt samarbejde med de indlagte børn og deres familie
  • introduktion, mentorordning, supervision, tværfaglig refleksion og vejledning
  • gode fysiske rammer i nyere bygninger i naturskønt område
  • indflydelse på egen vagtplan, fri i weekender og på helligedage.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn.

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Viborg er der rygeforbud for personale.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kirsten Nøhr tlf. 7847 3601.
Du kan også læse mere om BUA på vores hjemmeside www.buc.rm.dk

Ansøgningsfrist: den 16.12.2018
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge: 51

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUA dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4944 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7999 unikke cpr.nr.(2017) Centeret har et nettobudget på 278,1 mio. kr. og ca. 557 medarbejdere.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Kontaktperson
    Kirsten Nøhr Andresen / 7847 3601
  • Adresse
    Søndersøparken 15, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    15676
  • Quick-nr.
    360588
  • Indrykningsdato
    06-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Adresse
    Søndersøparken 15, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Kirsten Nøhr Andresen / 7847 3601
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2019
  • Regionens jobnr.
    15676
  • Quick-nr.
    360588
  • Indrykningsdato
    06-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.