Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Edel Sauntess Alle 10, 2100 København Ø

Overlæge til alment åbent afsnit på Psykiatrisk Center København

Ved Psykiatrisk Center København (PCK), Rigshospitalsmatriklen, er en stilling som overlæge på afsnit 6221 ledig pr. 1. februar 2019. 
 
6221 er et åbent sengeafsnit med plads til 21 patienter, og her varetages behandling af patienter indenfor hele det diagnostiske spektrum, dog primært patienter med psykoselidelser og affektive lidelser. Afsnittet er meget velfungerende med en dygtig og engageret tværfaglig personalegruppe, der har et velsmurt samarbejde og er fagligt ambitiøse.  
 
På Rigshospitalsmatriklen er der udover 6221, to lukkede sengeafsnit, et affektivt sengeafsnit og et ældrepsykiatrisk afsnit. 
 
6221 har et tæt samarbejde med de øvrige afsnit på Rigshospitalet og med de ambulante enheder, særligt Psykiatrisk Ambulatorium på Strandboulevarden (FACT-teams) og de affektive ambulante enheder på Rigshospitalet (Intensivt Affektivt Ambulatorium og Kompetencecenter for Affektive Lidelser).  
 
Afsnittet har en fast afdelingslæge og har tilknyttet yngre læger samt SPU. Afsnit 6221 har en recoveryorienteret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte patient og dennes ønsker og mål for behandling. Vi har med udgangspunkt i behandlingsplanen og de planlagte stuegangssamtaler fokus på både de psykiske, fysiske og sociale aspekter hos vores patienter. Plejepersonalet arbejder miljøterapeutisk og er i gang med at tilegne sig kompetencer indenfor kognitiv adfærdsterapi.   
 
Som overlæge vil du blive en del af afsnitsledelsen i samarbejde med afdelingssygeplejersken og du vil blive en del af en erfaren og engageret speciallægegruppe, der i det daglige superviserer og vejleder gruppen af uddannelseslæger, samt medicinstuderende. 
 
Vi ønsker os en fagligt kompetent speciallæge, gerne med bred erfaring og meget gerne med forskningsinteresse/erfaring. Vi lægger vægt på, at du har gode evner for samarbejde og kommunikation og at du er god til at bevare overblik og tage ansvar og lederskab. Afsnittet har et stort flow og det er derfor en fordel at du synes, det er sjovt at jonglere med mange bolde i luften. 
 
Overlæger på PCK har forskudt dagstjeneste i psykiatrisk modtagelse ca. 12-14 gange årligt.  
Der er mulighed for ekstraindtjening via FEA-vagter på centerets afdeling på Gentofte, vagterne har status af bibeskæftigelse.
 
Vi tilbyder 
  • At være en del af et inspirerende fagligt miljø med en stærkt engageret og en højkompetent faglig bevidst speciallægegruppe 
  • Mulighed for at udvikle og afprøve ledelseskompetencer 
  • Selvstændigt spændende arbejde i en afdeling med engagerede medarbejdere hvor der lægges vægt på diagnostik, behandlingsudvikling og effektivitet såvel som sammenhængende patientforløb 
  • Mulighed for at deltage i lederudviklingsprogrammer 
  • En afdeling med høje ambitioner, som er stærkt engageret i løbende udvikling af afsnittets medarbejdere og behandlingstilbud. Vi bruger metoder for at udvikle afsnittet, bl.a. arbejdes der struktureret med LEAN værktøjerne. 
  • Mulighed for at kombinere det kliniske arbejde med sideløbende forskning. 
  • Mulighed for en ugentlig forskningsdag
Om Psykiatrisk Center København (PCK)
PCK er Danmarks største psykiatriske center med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.  
PCK har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse.
 
Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret på Rigshospitalsmatriklen, Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
 
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer Kompetencecenter for Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, sidstnævnte i samarbejde med PC Amager. 
 
Vi har et omfattende undervisningsprogram med morgenundervisning med faglige eksperter, litteraturgennemgang af artikler eller bogkapitler samt samrating (Hamilton, PANSS, Youngs maniskala etc). Vi har professormasterclasses og professorstuegange, som kan ”bestilles” når man fx gerne vil have assistance diagnostisk, psykofarmakologisk mm.  
 
Vi har Bolwig-klinikker cirka hver 14 dag, hvor professor emeritus Tom Bolwig interviewer patient og samtaler med de fremmødte klinikere om diagnostiske overvejelser og behandling. Der er gennemgang af aktuelle forskningsprojekter hver fredag morgen i vores laboratorium på Rigshospitalsmatriklen, hvor deltagelse er meget velkomment – også fra de andre sengematrikler og ambulatorier. 
 
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København på www.psykiatri-regionh.dk 
 
Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst. 
 
For flere oplysninger om stillingen kontakt da konst. klinikchef Jeanett Bauer på mail: jeanett.oesterby.bauer@regionh.dk eller på tlf. nr.: 22 93 15 13.  
 
Ansøgning  
Ved ansøgning om ansættelse vil bedømmelse af din ansøgning ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetence områder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden. Du bedes udarbejde ansøgningen i henhold til disse. 
 
Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.  
 
Ansøgningsfristen er onsdag d. 19.december 2019 kl. 12.00.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest herefter. Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med dig. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket nedenfor. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mads Wejrup
  • Adresse
    Edel Sauntess Alle 10, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215579
  • Quick-nr.
    360718
  • Indrykningsdato
    10-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Edel Sauntess Alle 10, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mads Wejrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2019
  • Regionens jobnr.
    215579
  • Quick-nr.
    360718
  • Indrykningsdato
    10-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-12-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.