Region Nordjylland

Udviklingsenheden

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Forløbspartner til sundhedsfagligt udviklingsprojekt

Brænder du for at skabe bedre sundhed og trivsel for sårbare borgere og give dem en hjælpende hånd igennem systemet? Så søg stillingen som forløbspartner (koordinerende støttefunktion) til et nyt og spændende udviklingsprojekt. Læs mere her.

Morsø Kommune har sammen med Region Nordjylland iværksat projekt Nye Veje, hvor der samarbejdes om at se på sundhedsvæsenet med nye briller. Nye Veje skal vha. forskellige projekter afprøve nye måder at løse nogle af de udfordringer, der eksisterer og dermed skabe mere værdi og sammenhæng for borgerne. Én af disse indsatser er et udviklingsprojekt, der skal udvikle og implementere en ny helheds- og tværfaglig strategi for de sårbare borgere på Mors. Vi søger derfor en forløbspartner, der er klar til at være et bærende element samt en central og vigtig ressourceperson i udviklingen af denne nye type sociale indsats.
 
Om stillingen
I stillingen vil der først og fremmest være fokus på at tilbyde sårbare borgere i Morsø Kommune en koordineret indsats og skabe bedre og mere sammenhængende forløb mellem kommune, hospital, psykiatri og almen praksis. Målet er, at deltagerne oplever færre kontakter til sundhedsvæsenet og bedre selvoplevet trivsel og sundhed. Vi ønsker, at borgeren sættes i centrum, og at der tages afsæt i den enkelte borgers ressourcer til at arbejde frem mod bedre koordinering ift. de forskellige forvaltninger og sektorer. Målet er at understøtte de sårbare borgere, så de rustes til bedre at kunne mestre eget liv.
 
Som forløbspartner skal du være med til at sikre, at borgeren bliver aktivt medvirkende i egen sag og forløb. Samtidig har du til opgave at sikre, at der i samarbejde med alle involverede parter udarbejdes én koordineret og helhedsorienteret plan for borgeren. Sideløbende hermed har du fokus på at øge borgerens sundhed, trivsel og mestring, eks. ved at borgeren får højnet evnen til at navigere i sit eget liv.
 
Du vil være koblet op på den overordnede projektledelse i Regionshuset (Aalborg), men vil have din daglige plads og tilknytning i Morsø Kommune og hospitalet i Thisted men så tæt på borgeren som muligt. 
 
Dit daglige arbejde
 
  1. Afprøve forløbspartner-metoden, herunder justering og evaluere på metodens anvendelsesmuligheder i forhold til målgruppen og herigennem kvalificere arbejdet med målgruppen
  2. Skabe bedre sammenhængende borgerforløb for den enkelte borger – du støtter den enkelte deltager i at navigere i et systemet og fungerer som bindeled mellem borger, kommune og hospital eller som bisidder, tovholder, sparringspartner eller katalysator
  3. Understøtte det tværsektorielle samarbejde mellem de forskellige sektorer og skabe sammenhæng herimellem
  4. Opsporing og rekruttering af sårbare borgere
  5. Projektledelse og daglig koordinering
  6. Sikre at der arbejdes målrettet mod, at de opstillede effektmål i projektet imødekommes
 
Vi forventer, at du  
  • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske eller beslægtet uddannelsesmæssig baggrund  
  • er en ildsjæl med interesse for arbejdet med sårbare borgere og den sociale indsats i forhold til borgergruppen
  • har kendskab til arbejdsgange indenfor offentlig forvaltning  
  • har gode kontakt- og samarbejdsevner
  • er robust og kender egne grænser
  • arbejder med fokus på potentialer og muligheder og er i stand til at tænke 360o rundt om borgeren
  • er optimistisk og har gå-på-mod
  • kan arbejde selvstændigt, med høj arbejdsmoral og en vis fleksibilitet   
  • ”er dén med det store overblik”
Du kan til gengæld forvente  
  • Et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde med plads til faglig udvikling   
  • gøre en betydelig positiv forskel for borgere, der har behov for din faglige støtte  
  • medindflydelse og ansvar  
  • udviklingsorienteret arbejde med stor grad af indflydelse
  • at bidrage til udvikling af det tværfaglige samarbejde i Morsø Kommune
Arbejdssted
Organisatorisk vil du være ansat ved Aalborg Universitetshospital – Thisted, men der vil være tale om en deleansættelse mellem Region Nordjylland og Morsø Kommune. Hovedparten af arbejdet foregår i Morsø Kommune, hospitalets akutmodtagelse, borgerens eget hjem og andre relevante steder i tæt kontakt med borgerne. Det er nødvendigt at have kørekort og egen bil til rådighed. Arbejdstiden kan variere afhængig af opgavernes karakter.
Løn og ansættelsesvilkår  
Det er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer/uge. Der er tale om en projektstilling af et års varighed med mulighed for forlængelse.
 
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2019.  
 
Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.   
 
Ansøgningsfrist
Den 9. januar 2019 kl. 12.00.
 
Samtaler forventes afholdt i uge 3 2019   
 
 
Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til en af følgende:
 
Jesper Torp Nielsen
Konsulent Patientforløb og Økonomi – Sundhedsplanlægning
Telefon 2512 1792
jeton@rn.dk
 
 
 
 
 
Charlotte Vester
Udviklingskonsulent
Morsø Kommune
Center for Ældre, Sundhed og Rehabilitering
Telefon: 9970 7244
 
Grethe Kirk
Matrikelchef, MPG
Aalborg Universitetshospital - Thisted
Telefon: 9765 0689
Mobil: 4010 0778
grki@rn.dk
 
Helle Isaksen
Afsnitsleder, Klinik Medicin og Akut
Aalborg Universitetshospital - Thisted
Telefon: 9765 0542
hei@rn.dk
 
 
For mere information om Nye Veje: www.sammenomnyeveje.dk
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset & Uden for sygehuse - Region Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Jesper Torp Nielsen
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske, Distriktssygeplejerske, Ledende sygeplejerske, Projektsygeplejerske, Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5275
  • Quick-nr.
    360754
  • Indrykningsdato
    11-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset & Uden for sygehuse - Region Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Jesper Torp Nielsen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske & Distriktssygeplejerske & Ledende sygeplejerske & Projektsygeplejerske & Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5275
  • Quick-nr.
    360754
  • Indrykningsdato
    11-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.