Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Forskningsansvarlig overlæge til Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus

 

 

Slagelse er region Sjællands største akutsygehus, og fra årsskiftet fusioneres anæstesiafdelingerne i Slagelse og Næstved under en fælles ledelse. Den fusionerede anæstesiafdeling bliver regionens største anæstesiafdeling med aktiviteter i Næstved, Slagelse og Ringsted.

Til Slagelse søger vi en forskningsansvarlig overlæge, som vil være med til at løfte de nuværende forskningsaktiviteter til et nyt niveau, hvor de to afdelingers forskningsindsats samles i en fælles forskningsenhed. Begge afdelinger har en forskningsansvarlig overlæge. Den ene af de to forskningsansvarlige skal fungere som leder af forskningsenheden.

Den forskningsansvarlige overlæge vil indgå i klinisk arbejde halvdelen af tiden og skal anvende den resterende tid til forskning og udvikling af forskningsinitiativer i afdelingen. Afhængigt af ledelses- og forskningsmæssige kompetencer vil ledelse af forskningsenheden være en del af opgaven. 

Afdelingen har aktuelt et ph.d. forløb med fokus på transfusionsgrænser i forbindelse med central karkirurgi. Forløbet været i gang i et år. Ligeledes har Næstved et igangværende ph.d. forløb.

Vi søger en kollega med en klar forskningsprofil, og gerne en erfaren forsker, der som minimum vil være i stand til at løfte et forskningslektorat, som i givet fald vil blive knyttet til stillingen.

Der er på Slagelse sygehus de kirurgiske specialer ortopædkirurgi, kirurgi, karkirurgi samt gynækologi og obstetrik. Intensiv afdeling og intermediærafsnit har patienter fra alle sygehusets afdelinger og servicerer ud over de ovennævnte specialer også sygehusets medicinske afsnit.

I Næstved er den operative aktivitet koncentreret omkring elektive ortopædkirurgiske operationer og øjenkirurgi, og afdelingen driver desuden en større non-malign smerteklinik.

Den forskningsansvarlige overlæge skal samarbejde tæt med afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge, de tre specialeansvarlige overlæger og afdelingens udviklingssygeplejersker, således at afdelingens potentiale for udvikling af forskning og projektudvikling optimeres.

Afdelingen modtager desuden medicinstuderende, og studenterundervisningen varetages af afdelingens to kliniske lektorer, som begge er ph.d.-uddannede.

Ansøgere vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i forhold til dette. Det er ikke helt klart, hvordan den forskningsansvarlige, du søger indgår i dette?

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Henning Gravesen
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005002
  • Quick-nr.
    360763
  • Indrykningsdato
    10-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Henning Gravesen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005002
  • Quick-nr.
    360763
  • Indrykningsdato
    10-12-2018
  • Ansøgningsfrist
    10-01-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.